Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Nordiske EU-lande i top med forskning i EU

De tre nordiske EU-lande er de eneste, der har nået EU’s mål om, at forskning og udvikling skal være oppe på tre procent af landenes BNP – 8 landes forskning og udvikling er på under en procent

01. Dec. 2015Forskning | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den Europæiske Union er stadig langt fra at nå målet om, at den samlede forskning og udvikling skal op på tre procent af EU’s samlede BNP. Målet blev sat under den såkaldte Lissabon-proces og skulle allerede være opfyldt i 2010, men var et af de mål, som langt fra blev nået. Nu er det et af de fem mål i Europa 2020-processen, men stadig er der langt igen. Sidste år nåede forskning og udvikling op på at udgøre 2,03 procent af de 28 EU-landes samlede BNP.

Kun tre EU-lande har allerede nået målet, og det er alle de tre nordiske EU-lande. Sverige og Finland var endda allerede over de tre procent i 2004. I begge lande er forskningen og udviklingen siden faldet i forhold til udviklingen i den samlede økonomi, men den var alligevel sidste år oppe på 3,17 procent af Finlands BNP og 3,16 procent af Sveriges. Den danske forskning og udvikling udgjorde sidste år 3,08 procent af det danske BNP og var steget fra 2,42 procent i 2004.

Hele otte EU-lande har imidlertid en forskning og udvikling, der er på under en procent af landenes BNP. De er alle nyere EU-lande plus Grækenland. Rumænien er i bund og har ikke gjort fremskridt gennem de ti år. Både i 2004 og 2014 udgjorde den rumænske forskning og udvikling blot 0,38 procent af landet BNP. Grækenland har til gengæld satset, men forskningen og udviklingen udgjorde sidste år stadig blot 0,83 procent af det græske BNP mod 0,53 procent i 2004.

I det ny EU-land Kroatien er det gået tilbage. I 2004 udgjorde forskningen og udviklingen 1,03 procent, men den var sidste år nede på 0,79 procent, og landet brugte endog færre penge på forskning og udvikling i 2014 end ti år tidligere.

Asien stadig i front

Den tyske forskning og udvikling er samlet oppe på et beløb, der er på lige knap 30 procent af de samlede midler, EU-landene bruger på forskning og udvikling, men er alligevel kun på 2,84 procent af det tyske BNP. Tyskland er stort set på niveau med hele USA’s, men langt fra Sydkoreas satsning i fremtidens produktion. Den sydkoreanske forskning og udvikling er oppe på 4,15 procent af landets BNP.

Japan og Kina sætter en tyk streg under, at der forskes og udvikles på livet løs i Asien. Japans forskning og udvikling er oppe på 3,47 procent af landets BNP, og selv om Kinas kun udgør 2,08 procent af rigets BNP, var den nede på 1,23 procent i 2004, hvor økonomien var langt mindre.

Og i euro bruger kineserne nu næsten det samme på forskning og udvikling end Tyskland, Frankrig og Italien tilsammen. Japan og Kina bruger næsten det samme som hele EU på udvikling i fremtiden – hele EU satser 283.009 millioner euro, mens Kina og Japan tilsammen er oppe på 273.742 millioner euro.

Så meget bruger EU-lande af deres BNP på forskning og udvikling (procent) -
plus konkurrerende lande

Land

F&U 2004

F&U 2014

I mio. euro - 2014

Finland

3,31

3,17

6.512

Sverige

3,39

3,16

13.612

Danmark

2,42

3,08

7.952

Østrig

2,17

2,99

9.833

Tyskland

2,42

2,84

82.866

Belgien

1,81

2,46

9.875

Slovenien

1,37

2,39

890

Frankrig

2,09

2,26

48.108

Tjekkiet

1,15

2,00

3.091

Rumænien

0,38

0,38

575

Cypern

0,34

0,47

83

Kroatien

1,03

0,79

340

Bulgarien

0,48

0,80

335

Grækenland

0,53

0,83

1.482

Slovakiet

0,50

0,89

670

Sydkorea

2,68

4,15

40.787

Japan

3,13

3,47

128.645

Kina

1,23

2,08

145.097

USA

2,49

2,81

353.007

Rusland

1,15

1,19

16.634

Kilde: Eurostat

Forskning og udvikling sker i erhvervslivet

Hovedparten af den europæiske forskning og udvikling sker i virksomhederne. Erhvervslivet tegner sig for 64 procent af den forskning og udvikling, der finder sted – i 2004 var det 63 procent.

I Slovenien stod virksomhederne for hele 77 procent af forskningen og udviklingen, mens erhvervslivet også drev forskningen og udviklingen frem i Irland (73 %), Ungarn (72 %), mens de tyske virksomheder stod for 68 procent af den tyske forskning og udvikling.

Kun i Estland, Grækenland, Cypern, Letland og Litauen er det universiteter og højere læreanstalter, der fører an med forskning og udvikling. Og kun i Rumænien er det staten, der forsøger at drive udviklingen frem. Den tegner sig for 43 procent af den rumænske forskning og udvikling, mens erhvervslivet er nede på 41 procent.

 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.