Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

17.11.08 Løfter til faglige før G20-mødet

17. Nov. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den internationale fagbevægelse, IFS, fik konkrete løfter på møder i Washington, før lederne af verdens rigeste lande indledte G20-mødet lørdag. Både ledere fra G20-landene, direktøren for Den Internationale Valutafond, IMF, og formanden for Verdensbanken var enige om at forsætte dialogen med fagbevægelsen om løsninger af krisen og problemer med arbejdsforhold.

Til Fagligt.eu siger generalsekretæren for den internationale fagbevægelse, IFS, Guy Ryder, at fagbevægelsen på møderne i Washington slog fast, at der er behov for hurtigt at stimulere økonomierne og effektivt regulere den globale økonomi, da alle må have set, at dereguleringspolitikken ikke duede.

- Der er behov for en ny tilgang til verdensøkonomien, og fagbevægelsen må have plads ved bordet, når de nye regler kommer til verden, siger Guy Ryder.

IFS har tidligere bebrejdet IMF for at de krav, organisationen stiller, når den låner penge ud. Fagbevægelsen finder, at kravene betyder dereguleringer på arbejdsmarkederne både i udviklingslandene og industrilandene og dermed dårligere arbejdsforhold.

Direktøren for IMF, Dominique Strauss-Kahn, fremhævede ifølge IFS på et særligt møde mellem de to parter, at IMF allerede har taget de sociale bekymringer med i overvejelserne, når organisationen låner penge ud. Strauss-Kahn lagde samtidig op til øget dialog med fagbevægelsen om forholdene.

Også formanden for Verdensbanken, Robert Zoellick, lagde ifølge Guy Ryder vægt på en øget dialog og fremhævede, at de mest afgørende ILO-konventioner om arbejdsforhold nu bliver støttet af Verdensbanken i dens politik. Også han lagde op til en øget dialog.

Før G20-mødets start mødte IFS Brasiliens præsident, Lula da Silva, den japanske premierminister, Taro Aso, og Australiens Kevin Rudd, og også her var der ifølge Guy Ryder forståelse for fagbevægelsens krav.

IFS fremførte, at også FN’s arbejdsmarkedsorganisation, ILO, må med i drøftelserne, når et nyt økonomisk system kommer på skinner. ILO har tidligere beregnet, at den økonomiske krise kan betyde 20 millioner flere ledige, og at over 40 millioner flere må klare sig for blot en dollar om dagen.

Guy Ryder finder, at landenes ledere havde forståelse for IFS’s bekymring, og at arbejdsforholdene må med i drøftelserne om et nyt økonomisk system. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.