Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

09.02.10 G7 før EU-topmøde: EU må selv redde lande i krise

09. Feb. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De 7 store industrilande fortsætter med redningsplaner for deres økonomier. De er enige om, at EU selv må redde et land som Grækenland fra ruinerne. Og de er efter G7-landenes finansministres møde i Canada enige om, at diskussionerne om at ændre det internationale finanssystem går videre.

- Vi gjorde fremskridt med reformer i den finansielle sektor, og der var enighed om principper, men at få mekanismerne på plads er en anden sag, sagde den canadiske vært, finansminister Jim Flaherty til det canadiske CBC News’ hjemmeside efter mødet.

Diskussionerne om, hvordan nye finanskriser undgås, fortsætter på et møde blandt G20-landene i juni. Jim Flaherty gjorde det samtidig klart, at landene har forskellige problemer, og at der ikke er en fælles løsning på, hvordan de kommer ud af det umiddelbare økonomiske uføre. Canada har et robust banksystem og hopper derfor ikke bare på alle de ideer, der er oppe om bankredninger.

- Canada måtte ikke putte skatteydernes penge ind i vore finansielle institutioner. Vi måtte ikke redde dem ud, sagde Flaherty og pegede på, at situationen var en hel anden i blandt andet USA.

Ifølge franske Le Figaro afviste Jim Flaherty, at det kunne komme på tale med en fælles redning af Grækenland. Den sag må klares af EU og ikke G7, gjorde han det helt klart over for pressen efter mødet.

Formanden for euro-gruppen, Luxembourgs Jean-Claude Juncker, har da også afvist indblanding udefra som for eksempel fra den internationale valutafond, IMF. Og formanden for den europæiske centralbank, ECB, Jean-Claude Trichet, sagde i sidste uge, at han havde fuld tillid til, at grækerne selv traf de rigtige beslutninger.


Problemerne op på EU-topmøde

Den økonomiske krise og de græske nødplaner kommer om to dage op på EU-topmødet, som den ny formand for stats- og regeringsledernes Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, har indkaldt til.

Der er tre punkter på dagsordenen. Den økonomiske krise, klimaspørgsmålet efter FN-topmødet i København og situationen på Haiti.

Den økonomiske krise bliver set i sammenhæng med planen for, hvordan EU udvikler sig frem mod år 2020. I den udvikling indgår også forholdene på arbejdsmarkedet og den sociale udvikling med vægt på vækst og beskæftigelse.

Herman Van Rompuy udtaler før mødet, at han finder, at EU har en helt unik social model, men advarer samtidig.

- Lad det stå helt klart: Hvis vi ønsker at fortsætte med at leve, som vi gør, har vi behov for større vækst i EU, og vi må fastholde det samme niveau som andre store, globale økonomier, siger Herman Van Rompuy.

Dermed lægger han op til en debat om, hvilke ændringer der er behov for i samfundene. Som tidligere omtalt på fagligt.eu hører den ny DER-formand til dem, der går ind for ændringer på arbejdsmarkederne med større fleksibilitet. På nogle af de punkter er hans holdninger forskellige fra det spanske EU-formandskabs.


Reformer i en række lande

Den spanske regering lægger dog selv op til reformer og har vedtaget en plan, der blandt andet betyder, at pensionsalderen sættes op fra 65 til 67 år. Den plan møder stærk modstand i dele af fagbevægelsen. Samtidig har regeringen annonceret andre besparelser, der over en fireårig periode løber op i 50 milliarder euro. Det ventes, at det spanske underskud nåede op på 11,4 procent i 2009.

Netop situationen i Spanien får den Nobelpristageren i økonomi Paul Krugman til at pege på grundlæggende problemer i EU og først og fremmest euro-landene. På sin blog i New York Times skriver han, at det spanske problem er et problem i selve euro’en.

Flere lande har lige så store underskud som Spanien og Grækenland. Storbritannien venter et underskud på omkring 12 procent det kommende år og Irland 11,6, mens det græske ventes at komme ned på 8,7.

Paul Krugman finder, at problemerne i euro-landene Portugal, Irland, Grækenland og Spanien ikke har noget at gøre med, at landene har været økonomisk uansvarlige. Han tager Spanien som eksempel.

Før krisen var der overskud på budgettet, og der var ikke problemer med gælden i forhold til nationalproduktet.

Men Spanien løb ind i problemet med at være en del af en monetær union uden integration af arbejdsmarkedet og skattepolitikken.

Først kom der et økonomisk boom, der blev drevet at boligprisers himmelflugt og finansindsprøjtninger fra Tyskland. Lønningerne steg kraftigt, og da krisen kom, var de for høje i forhold til de konkurrerende lande som Frankrig og Tyskland.

”Hvis Spanien havde haft sin egen valuta, ville det have været på sin plads med en devaluering; men det havde det ikke,” skriver Paul Krugman.

Derfor kom i stedet den kraftige stigning i arbejdsløsheden og underskud på statsbudgetterne.

Hvis Spanien var i samme situation som Florida, ville situationen have været en anden. Så ville underskuddet ikke være løbet løbsk, for så var pengene til blandt andet understøttelser og sygepenge være kommet fra Washington. Og mange lønmodtagere ville være rejst væk for at få et arbejde.

Paul Krugman ser dermed, at euro-zonens problem ligger i, at der er en monetær union uden en politik union.

Det spanske EU-formandskab taler som tidligere omtalt på fagligt.eu netop også om, at Spanien vil lægge linjen for, at der bliver en større økonomisk styring i EU i planen frem mod 2020. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.