Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

04.02.10 Tyrkiet lammet af strejke mod privatisering

04. Feb. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De tyrkiske fagbevægelser udfordrer i dag landets regering med en strejke, der ventes at blive den største, siden de store kulstrejker i 1991. Samtlige fagbevægelser står bag strejken, der er en støtte til 12.000 fyrede arbejdere på det tidligere statsejede alkohol- og tobaksselskab, Tekel.

Regeringen og repræsentanter for de ansatte har i længere tid forhandlet om en løsning, men et møde med premierminister Recep Tayyip Erdoğan mandag bragte ikke parterne nærmere hinanden.

Omkring to millioner arbejdere i en række sektorer ventes ifølge Hürriyet Daily News, HDN, at slutte op bag strejken, der varer frem til kl. 17. i eftermiddag.

Offentlige ansatte deltager i aktionen, men repræsentanter for de faglige organisationer siger til dagbladet, at de ikke betragter det som en strejke i traditionel forstand.

Strejker i den offentlige sektor blev forbudt i 1996, men som tidligere omtalt på fagligt.eu fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sidste år, at strejker er en menneskeret, som kun kan indskrænkes under særlige forhold, og som Tyrkiet skal derfor skal efterleve.

Tidligere ansatte på Tekel har protesteret over privatiseringen af det tidligere statsejede selskab siden midten af december. Den forhenværende arbejdsminister Yasar Okuyan har ifølge HDN støttet aktionerne.

Det er uvist, hvilke træk fagbevægelserne tager efter aktionen i dag. En talsmand for en af de faglige organisationer, der ikke ønsker sit navn frem, siger til HDN, at man stadig venter på de næste træk fra regeringens side.

- Vi har forsøgt at holde dialogen i gang. Vore samtaler fortsatte sidste nat. Vi venter stadig på overraskende skridt, der kan gøre vore arbejdere glade, siger talsmanden.

Strejken og myndighedernes behandling af den bliver fulgt af politiske organisationer ikke mindst i EU. Den europæiske faglige sammenslutning, EFS, tidligere har sagt, at en optagelse af Tyrkiet i fællesskabet må afhænge af, om landet lever op til kriterierne og herunder også faglige rettigheder.

Recep Tayyip Erdogan har gennem længere tid bebrejdet EU, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse trækker i langdrag. I weekenden kritiserede Erdogan den franske præsident, Nicolas Sarkozy for modstand mod at optage Tyrkiet.

Til Euronews sagde Erdogan, at Tyrkiet tålmodigt vil fortsætte vejen mod EU lige meget, hvilke forhindringer man lægger foran dem.

En direktør for den Istanbul-baserede tænketank, Global Political Trands Center, Mensur Akgun, siger ifølge Xinhua News, at der stadig er store problemer, der skal løses, før landet er parat til EU.

- Det største indre problem, der stadig hindrer en tyrkisk optagelse, er mangelen på demokratiske menneskerettigheder, siger Mensur Akgun. pmh



Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.