Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

08.01.10 Tyskland splittet om Tyrkiets optagelse i EU

08. Jan. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den tyske politiske koalition er dybt splittet i spørgsmålet om optagelsen af Tyrkiet i EU. Udenrigsminister Guido Westerwelle sagde i dag på et møde i Ankara, at Tyrkiets optagelse ikke må blokeres.

Men Guido Westerwelle sagde samtidig ifølge BBC, at det var nødvendigt, at Tyrkiet sætter mere fart i reformerne.

Westerwelles Frie Demokrater har længe ført debat med kansler Angela Merkel og CDU, der ønsker en slags privilegeret partnerskab for Tyrkiet. Den løsere tilslutning afvises af styret i Ankara.

I Bayern afviste CSU på et flerdage langt partimøde imidlertid, at Tyrkiet bør få fuldt medlemskab. CSU’s generalsekretær, Alexander Dobrindt, sagde ifølge Süddeutsche Zeitung, at det først og fremmest drejer sig om tyske interesser og EU’s interesser.

- Vi har den opfattelse, at et fuldt medlemskab ikke er muligt, sagde Alexander Dobrindt.

Westerwelle kommenterede ifølge bladets hjemmeside i dag bemærkningerne fra CSU-konferencen med ordene, at det for CSU er et spørgsmål om indenrigspolitik.

- Det har intet med udenrigspolitik at gøre, sagde Westerwelle.

Bemærkningen fra Westerwelle blev straks kommenteret i CSU af gruppechefen Hans-Peter Friedrich, der påpegede, at CSU har en holdning, Westerwelle en anden.

- Det er ikke en ny position. Det har altid været CSU’s position, som ikke kan overraske, sagde Hans-Peter Friedrich.pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.