Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Børn udnyttes i fremstilling af deres chokolade

16. Mar. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

16.03.2012 Børn elsker chokolade. Men børn lider, når sødesagerne bliver fremstillet. Europa-Parlamentet siger i en udtalelse, at et foruroligende antal børn arbejder på kakaomarker under forfærdelige forhold.

- Alle politikere og berørte af kakaoproduktionen må leve op til deres ansvar og sikre, at børn bliver fjernet fra produktionen, sagde ordføreren, den portugisiske socialist Vital Moreira under debatten i Europa-Parlamentet med EU-kommissær Andris Piebalgs.

Europa-Parlamentet finder, at regeringer, handelsbranchen og industrien må presse producenterne til at følge FN’s arbejdsorganisation ILO’s konvention om børnearbejde. Det antages, at der generelt er over 215 millioner børn, der er for unge til at have et arbejde og ofte er udsat for horrible arbejdsforhold, og en del bliver udsat for ren menneskehandel.

Ingen har et overblik over, hvor mange børn der er beskæftiget i de områder, hvor kakao dyrkes. Studier i Ghana og Elfenbenskysten viser imidlertid, at børn her udsættes for sprøjtegifte under deres arbejde.

EU-landene forbruger omkring 40 procent af verdens kakaoproduktion, der kendetegnes ved helt små producenter. Det anslås, at 14 millioner landarbejdere er afhængige af arbejdet i markerne.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.