Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

27.07.11 De globale investeringer steg i 2010 – men krisen tynger

27. Jul. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Penge strømmer stadig over grænser og bliver investeret på de globale markeder. Sidste år steg de direkte udenlandske investeringer, FDI, med fem procent. For første gang er det de nye markeder, der har størst interesse. De samlede udenlandske investeringer var på 1.244 milliarder dollar. Over halvdelen af pengene flød til de nye udviklingslande, hvor Latinamerika og Caribien havde den største vækst i FDI, viser årsrapporten fra FN’s udviklingsorganisation, UNCTAD.

Krisen har imidlertid begrænset lysten til at investere betydeligt. De udenlandske investeringer lå sidste år stadig næsten 37 procent niveauet i 2007 før krisen. Men UNCTAD venter, at det nu går fremad, og at de udenlandske investeringer fortsætter med at stige i år og kommer op på 1,4-1,6 trillion dollar og også stiger de følgende år.

De rigere udviklede lande modtager en stadigt mindre del af investeringerne. Fra 2008 til sidste år var faldet på 37,6 procent, så de kom ned på 602 milliarder dollar. Udviklingslandene er heller ikke kommet op på niveauet fra 2008, men faldet er klart mindre, og sidste år steg de udenlandske investeringer i modsætning til dem, de udviklede lande modtog. Stigningen var på 10,1 procent, og de samlede udenlandske direkte investeringer kom dermed op på 642 milliarder euro.

Mens de udenlandske investeringer i Afrika og Sydøsteuropa er faldet år for år, henter Latinamerika, Caribien og den sydlige og østlige del af Asien investeringer til sig. Kun den vestlige del af Asien (herunder Irak, Bahrain, Saudi Arabien og Tyrkiet) og dermed landene tættere på Europa er ikke nogen magnet for investeringer.

De lande er nu nede på kun at modtage 4,7 procent af de samlede globale direkte investeringer, mens landene længere østpå i Asien er oppe på 24,1 procent og ligesom Latinamerika og Caribien har erobret en stadigt større del af investeringerne år for år.

Også Rusland har investorers interesser. Det gælder multinationale giganter inden for drikkevarer og andre forbrugerprodukter.

Pengene strømmer fortsat fra de udviklede lande

Det har alle år været de udviklede lander, der investerer mere i andre lande end udviklingslandene. Men også her er der ændringer på vej. Udviklingslandene står for en stadigt større del af de investeringer, der globalt foretages i andre lande. De rigere udviklede lande tegnede sig dog sidste år for syv af hver 100 dollar, der blev investeret.

Blandt udviklingslandene er det især firmaer i Asien og Sydøstasien, der investerer i udlandet. Kinesiske firmaer er aktive i Latinamerika, og der gælder i høj grad investeringer i olieindustrien.

Investeringer i serviceindustrien er faldet drastisk. Men der er en kraftig stigning i outsourcing af serviceopgaver, franchising, kontraktlandbrug og alverdens kontrakter, som multinationale koncerner indgår om særlige produktioner under særlige produktionsforhold.

UNCTAD bemærker i den forbindelse, at de multinationale koncerner er blevet optaget af alt det, der ligger i virksomhedernes sociale ansvar. G20 har taget det op og blandt andet opfordret lande og selskaber til at overholde principper for ansvarlige investeringer i landbrug.






Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.