Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

27.10.08 EU-landene klarer sig under globaliseringen

27. Oct. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De gamle, europæiske kendte industrier klarer sig godt i den øgede konkurrence i verden. Selv om den kemiske industri, bil- og medicinalindustrien og også den traditionelle maskinproduktion ofte bliver dømt fortabt til de billigere udviklingslande, så er de industrier stadig så stærke, at de siden midten af 90’erne kun har tabt beskedent i markedsandele i verden. De er afgørende for, at Europa placerer sig som den største handelsmagt i verden og har et betydeligt overskud på handel med industrivarer, viser en ny rapport fra EU-kommissionen.

Det er såkaldte kvalitetsvarer, der redder Europa ud af den styrkede konkurrence. Det samlede tab på verdensmarkedet er kun på 1,3 procentpoint siden 1995, mens USA’s markedsandele er faldet med 4,4 procentpoint og Japans har mistet 4,1 procentpoint på det voksende marked. Når energi ikke tælles med, så sidder EU-landene på 19,5 procent af varehandelen, mens USA er nede på 13 procent og Japan på 9,5 procent.

Undersøgelsen viser dog også, at EU-landene på længere sigt skal passe på. De traditionelle industrier klarer sig på kvalitet, godt salgsarbejde og en evne til at markedsføre mærkerne.

Derimod sætter EU-landene sig ikke på de højteknologiske produkter. De trækker nedad i andelen af markeder generelt.

Givet EU’s udviklingsniveau så skulle man klare sig bedre i den sektor. Det rejser bekymring om EU’s muligheder for i fremtiden at holde produkterne på det knivskarpe skel mellem kvalitet og fornyelse, hedder det i en pressemeddelelse fra Kommissionen.

EU klarer sig dog også fortsat godt inden for serviceindustrien og er klart den største eksportør af serviceydelser. EU-landene tegner sig for 26,9 procent af verdensmarkedet, USA for 19,7 procent og Japan kun for 6,1 procent af servicen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.