Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

18.04.08 EU-landene øger eksporten – verdenshandel bremser op

18. Apr. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-landene solgte mere til andre dele af verden i februar og importerede for mindre end i januar. Men de 27 lande har stadig et underskud i handelsbalancen over for resten af verden, viser nye tal fra Eurostat. Derimod opnåede euro-landene igen et overskud på den samlede handelsbalance efter mindre underskud i både december og januar.

Importen fra Kina stiger måned for måned. Fra januar sidste år til januar i år øgede EU-landene importen fra Riget i Midten med 10 procent, og Kina styrker dermed sin placering som det land, EU-landene importerer mest fra.

Tyskland sælger stadigt mere til omverdenen og har det største overskud på handelsbalancen i EU. Storbritannien, der har større og større problemer med økonomien, har langt det største handelsunderskud, og det stegyderligere fra januar sidste år til januar i år.

EU-landenes øgede eksport kommer på et tidspunkt, hvor økonomer ellers venter, at verdenshandelen bremser op. Verdenshandelsorganisationen WTO spår endog et drastisk fald i væksten i samhandelen i en ny rapport. Den viser, at verdenshandelen allerede gik ned i gear sidste år, hvor væksten faldt til 5,5 procent mod en vækst på 8,5 procent i 2006.

WTO venter, at verdenshandelen bremser yderligere op i år og næppe kommer over 4,5 procent. Det er den laveste vækst siden 2002.

Udviklingslandene ruster sig dog bedre og bedre til fremtiden med større og større eksport. De tegnede sig i 2007 for 40 procent af væksten i verdenshandelen. Samhandelen mellem de rigere og fattigere dele af verden har aldrig været så stor som nu.

Mens befolkningerne i udviklingslandene kæmper med de stigende priser på fødevarer og energi, så tjener landene på udviklingen. Men WTO advarer mod den inflation, som de stigende priser fører til og den sociale uro, der følger i kølvandet i lande, hvor store dele af befolkningerne i forvejen sulter.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.