Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

28.10.07 Varemærkeforfalskning stjæler arbejdspladser

29. Oct. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-kommissionen beder nu medlemslandene om at få mandat til at forhandle en ny handelsaftale – en ny Anti Counterfeiting Trade Agreement (ACTA) med de store handelspartnere USA, Japan, Korea, Mexico og New Zealand. Aftalen skal skabe yderligere beskyttelse for intellektuel ejendomsret jorden rundt.

EU-kommissionens ansvarlige for udenrigshandel, Peter Mandelson siger, at en ny international aftale kan hæve beskyttelsen af intellektuel ejendomsret og bekæmpe varemærkeforfalskningen.

EU-kommissionen besvarer spørgsmålet om hvorfor ACTA-aftalen er en god vej frem i et faktapapir, der findes her på engelsk. Papiret indeholder også kendsgerningerne om udviklingen på forfalsknings- og piratkopiområdet.

Det nye er, at varemærkeforfalskningen gennem de seneste 20 år har taget en helt ny udvikling.

Først var det producenterne af luksusvarer, der fik efterlignet deres produkter, men i 2006 var der en stigning på 20 procent i beslaglæggelsen af kosmetik, fødevarer og drikkevarer. Der kommer illegale kopiprodukter af flyvemaskindele, elektrisk udstyr og legetøj. Desuden er der en voldsom stigning i ulovlige kopiprodukter på lægemiddelområdet.

Alt sammen er med til at stjæle europæiske arbejdspladser.

Dansk Industri: Ulovlig kopiering af danske møbler og alle mulige andre produkter koster omsætning. Enten direkte, fordi nogle kunder nøjes med piratkopien i stedet for originalen. Eller indirekte, fordi kopier giver imageskader. Og det koster alt sammen i sidste ende arbejdspladser i Danmark.

OECD har i år fremlagt en undersøgelse, der peger på, at værdien af verdenshandelen med ulovlige kopivarer er 1.100 milliarder kroner (200 milliarder dollar). Det svarer til 2 procent af verdenshandelen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.