Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

29.06.10 Storbritannien bremser udlændinges arbejde

29. Jun. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den ny britiske konservative-liberale regering vil begrænse antallet af udlændinge, der arbejder i landet. Til april næste år vil der være 24.100 mænd og kvinder fra lande uden for EU, der arbejder i Storbritannien. Det er fem procent færre end i dag.

Den nye indenrigsminister, konservative Theresa May, siger til BBC, at der kun er begrænsninger for folk med en uddannelse og kun inden for bestemte job. Borgere fra lande i EU kan med EU-regler i baglommen stadig ubegrænset komme til Storbritannien og søge job, men Storbritannien agter at begrænse indvandringen fra lande uden for EU.

Netop indvandringen var et tema i den britiske valgkamp i foråret. De konservative gik blandt andet til valg på at få den bragt ned. Koalitionspartneren i den ny regering, de liberale, var til gengæld imod at bremse op. Theresa May siger til BBC, at den konservative politik overlevede i grundlaget for regeringsdannelsen.

- Indvandring til Storbritannien har været god, men ukontrolleret indvandring er det ikke, så vi er nødt til at få den bragt under kontrol, siger Theersa May.

Indenrigsministeren finder, at de sociale udgifter og presset på skoler og sundhedsydelser, sociale boliger og andre offentlige tjenester skal tælles med, når fordele og ulemper ved indvandringen gøres op.

Virksomheder, der benytter den fremmede arbejdskraft, kan blive tvunget til at tegne privat sundhedsforsikringer for de ansatte.

Minister for indvandring, Damian Green, mener, at det er nødvendigt at en balance, så Storbritannien får den veluddannede arbejdskraft udefra, som landet har brug for, og at den balance ikke er der i dag.

Afviser asylansøgere

Storbritannien er efter Frankrig det land i Europa, som flest flygtninge søger til. Sidste år blev det truffet afgørelse i 44.890 sager fra folk, der søgte asyl. Den største gruppe kom fra Zimbabwe, viser en opgørelse fra Eurostat.

12.500 ansøgere fik en positiv afgørelse på deres sag. Det er 30 procent, og dermed blev Storbritannien det land, der tog flest flygtninge.

I gennemsnit får hver fjerde, der søger asyl i et EU-land, sin ansøgning godkendt.

Tyskland godkendte 12.100 ansøgninger, Frankrig 10.400, Sverige 9.100, og længere nede kommer Danmark med 920.

Men Sverige havde 39.350 afgørelser mod Danmarks 2.095.

Serbien topper med flygtninge i Europa

Serbien er det land i Europa, der har flest flygtninge. Den serbiske ombudsmand, Sasa Jankovic, sagde ifølge det kinesiske Xinhua News i sidste uge, at der var 86.000 flygtninge og andre 210.000 personer, der levede i de 60 lejre, der stadig eksisterer siden opløsningen af Jugoslavien og flygtningestrømmen fra Kosovo i 1999.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.