Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

03.08.09 Indvandring giver flere borgere i EU

03. Aug. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

499,8 millioner mennesker. Så mange boede der ved årsskiftet i de 27 EU-lande, skønner Eurostat i en ny opgørelse. Dermed blev der i 2008 omkring 2,1 million flere indbyggere. Det skyldes først og fremmest indvandring fra lande uden for EU. Men der blev også født flere børn.

Kvinderne i EU-landene gav deres bidrag til det stigende fødselstal ved at lægge krop til 5,4 millioner nyfødte børn. 4,8 millioner borgere forlod verden, og fødselstallet gav dermed 600.000 flere borgere i de 27 lande.

Det tal overgås dog af indvandringen. Folk flytter også ud af EU, men flere kommer til området. Ind- og udvandringen gav samlet 1,5 millioner nye indbygger i landene. Det er klart færre end i 2007.

Indvandringen fordeler sig langt fra ligeligt i EU. For Italien og Spanien betød ind- og udvandringen, at der blev over 850.000 flere indbyggere i de to lande. Også Storbritannien er et mål for indvandring. Her betød migrationen, at der blev 226.000 flere borgere.

Især i østlande bliver der færre indbyggere, fordi flere flytter ud end, end der kommer ind i landene. Men den betydelige udvandring fra Polen affolker ikke landene. Migrationen betød kun, at der blev 15.000 færre polakker, fordi der også kommer folk til landet.

Frankrig er det land, hvor der fødes flest børn. Tyskland er landet, hvor flest dør – 168.000 flere tyskere går bort, end der kommer nye tyskere til verden. Også i flere østlande dør der flere borgere, end der fødes. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.