Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

10.05.11 EU-pres for arbejds- og miljøstandarder i EU’s handelsaftaler

10. May. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Europa-Parlamentet presser på for at få arbejds- og miljøstandarder ind i en forventet kommende handelsaftale mellem EU og Indien. De politiske grupper i parlamentet finder i oplæg til en afstemning i parlamentet i morgen, at såvel de afgørende konventioner fra FN’s arbejdsorganisation ILO og internationale miljøstandarder må med i en aftale, så den sikrer, at der ikke sker social dumping og også miljødumping.

− Det er afgørende, at vi sikrer, at der ikke finder social og miljømæssig dumping sted, når EU indgår sådanne aftaler. Her har parlamentet en rolle at spille, siger socialdemokraternes Ole Christensen, der peger på, at parlamentet tidligere kom med tilsvarende krav i forbindelse med en aftale med Sydkorea.

Indien befinder sig i en rivende økonomisk udvikling og er nu verdens 7. største økonomiske magt. EU er samtidig Indiens største handelspartner med varer og tjenester. Handelen løb i 2009-2010 op i omkring 84 milliarder euro og har en stor betydning for den fortsatte udvikling i Indien. EU tegner sig for over 20 procent af Indiens samlede eksport og godt 13 procent af importen. EU er samtidig den største investor i Indien.

Den økonomiske udvikling i Indien kommer imidlertid langt fra alle til gode. Velstanden er en af de mest ulige fordelte i verden. Indien har det største antal fattige på kloden. 35 procent af befolkningen lever for mindre end en dollar om dagen og hele 80 procent for under to dollar. Børnearbejdet er så almindeligt, at Indien ligger nummer et i rækken af lande med udbredt børnearbejde. ILO har blandt andet en konvention om børnearbejde som hører til dem, som parlamentets grupper kræver med i handelsaftalen.

De politiske grupper i parlamentet finder, at en handelsaftale mellem EU og Indien skal sikre, at den både bliver en fordel for den indiske befolkning og EU.

Fri bevægelighed

I forhandlingerne indgår både en liberaliseringen af handelen med varer og tjenesteydelser og herunder nuværende tekniske handelshindringer. Men de omfatter også spørgsmål om den intellektuelle ejendomsret, hvor problemer med kopimedicin bliver et afgørende spørgsmål. Desuden er de offentlige indkøb med i forhandlingerne om aftalen, der tegner til at blive den mest omfattende, som EU hidtil har indgået.

Et særligt problem er den fri bevægelighed, som også åbnes. EU åbner i forvejen op for arbejdskraft fra lande uden for EU som tidligere omtalt på fagligt EU. Det er især den veluddannede arbejdskraft, som EU efterspørger. Indien uddanner flere og flere akademikere og har især satset på uddannelser inden for den ny teknologi.

Indien udfører ikke kun serviceopgaver og tjenesteydelser for vestlige og også danske i Indien, men flere og flere indere tager også job i vesten og herunder også Danmark. Det giver problemer med løn- og arbejdsforhold, da det ofte er vanskeligt at kontrollere, hvilke forhold inderne arbejder under.

I forhandlingerne om aftalen med Indien indgår, at i alt 40.000 indiske lønmodtagere kan blive udstationeret og arbejde efter indiske forhold. Selv om det er højt uddannede specialister, så er forholdene vidt forskellige fra danske. Senest kom det for eksempel frem, at it-virksomheden CSC, omgik nuværende krav om danske overenskomster, der virksomheden ansatte indere som erstatning for strejkende danskere.

Ole Christensen står derfor fast på, at der ikke må indføres undtagelser, så der åbnes op for arbejdsmarkedet for folk fra lande uden for EU, uden at det sikres, at de almindelige overenskomster overholdes.

─ Vi må have mulighed for at sikre, at der sker en registrering af udlændingene, og at det er muligt at kontrollere løn- og arbejdsforhold. Vi kan ikke acceptere nye muligheder for social dumping, siger Ole Christensen.

Dødssyge kan blive ofre

Forhandlinger omfatter også de intellektuelle ejendomsrettigheder. Grupperne i parlamentet lægger op til, at den forfalskning af varer, der sker i Indien, bliver bekæmpet. Også medicin bliver forfalsket.

Indien har udviklet et betydelig medicinalindustri, og mens den direkte forfalskning kræves bekæmpet, så er Indien samtidig blevet en hovedleverandør af kopimedicin til fattige lande. Ole Christensen peger i den forbindelse på, at Læger Uden Grænser ser med bekymring på, at EU ønsker den praksis stoppet eller indskrænket. Det vil ramme millioner af hiv-ofre i den tredje verden, der ikke har råd til den dyre medicin, der koster ikke kun to tre gange mere end den, som Indien producerer, men ofte 200-300 gange så meget.

─ Alene Læger Uden Grænser behandler 175.000 hiv-patienter om året med den billige medicin, og det er kun en lille del af dem, der har glæde af medicinen fra Indien. Vi kan ikke acceptere, at behandlingen af patienter i de fattige lande holder op, fordi de pludselig skal betale langt, langt mere for medicin. Det er et spørgsmål om liv eller død, siger Ole Christensen.

Kræver forandringer i Indien – piger gift som teenagere

I april sagde indiske politikere, der var på besøg i Europa-Parlamentet, at EU måtte holde op med at holde foredrag for Indien om, hvordan landet skulle opføre sig. Både EU og Indien burde behandle hinanden med respekt og også respektere forskelle i opfattelser.

Lederen af Europa-Parlamentets delegation for relationerne mellem EU og Indien, den liberale brite Graham Watson, siger til EurActiv, at Indien må forbedre de sociale standarder i landet.

─ Hvis den globale økonomi skal ledsages med globale, sociale kontrakter, så betyder det, at Indien må blive mere aktiv i kampen mod nogle af de værste tilfælde af børnearbejde og miljømæssig uholdbare forhold, siger Graham Watson.

Han understreger, at det også må betyde, at de indiske piger må gå i skole og ikke blive gift som 12-,13- og 14-årige.

En artikel på The Times of India’s web i dag fortæller i den anledning, at 47 procent af de unge, indiske piger bliver gift, før de er 18 år. De indiske piger bliver dermed gift tidligere end piger i Afrika syd for Sahara og langt tidligere end i Pakistan.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.