Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

16.10.09 Drastiske fald i EU’s handel med øvrige verden

16. Oct. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den økonomiske krise betyder et voldsomt fald i verdenshandelen. I de første seks måneder af 2009 indførte EU-landene langt mindre fra den øvrige del af verden og solgte langt mindre til den. Importen fra de ti største handelsparter faldt fra 595,3 milliarder euro i første halvår 2008 til 465,6 milliarder euro i årets første seks måneder. Eksporten faldt tilsvarende fra 451,3 milliarder euro til blot 358,2 milliarder euro, kan det læses ud af en ny opgørelse fra Eurostat.

Eksporten alene til Rusland faldt med 40 procent, og også amerikanerne bremsede op i indkøbene i EU. Men europæerne købte heller ikke så meget i de andre lande som tidligere. Rusland solgte for hele 44 procent mindre i EU-landene og USA for 12 procent færre varer og tjenester.

Krisen i Japan viser sig også i handelstallene. Eksporten til EU-landene faldt med hele 29 procent, og japanerne købte også færre europæiske varer. Importen fra EU-landene faldt med 18 procent.

Også store handelspartnere som Tyrkiet og Brasilien mærker krisen i samhandelen. EU-landene købte for 28 procent færre varer i Brasilien, og Tyrkiets eksport til EU-landene faldt med 27 procent.

Kineserne fik også solgt færre varer i EU-landene. Eksporten til EU var 10 procent lavere i årets første seks måneder. Men Kina er stadig langt den største eksportør til EU-landene.


Bedre handelsbalance

Den lavere samhandel har gavnet EU’s samlede handelsbalance. Underskuddet i euro-landene i august faldt til fire milliarder euro mod 11,3 milliarder i august sidste år. I juli var der endog et overskud på 12,3 milliarder mod et underskud på 4,6 milliarder euro i juli sidste år.

I de 27 EU-landene skønnes det samlede underskud i august at være på 12,1 milliard euro mod 28,7 milliarder i august sidste år.

Samhandelen med Kina spiller en væsentlig rolle for handelsbalancen. Da eksporten til Kina i første halvdel af i år var på 120,4 milliarder euro, og eksporten til Kina kun på 45,1 procent, er det helt afgørende, hvor meget europæerne køber og sælger til Riget i Midten. Underskuddet på handelen over for Kina var på 75,2 milliarder euro i årets første halvdel mod hele 87,2 milliarder sidste år.

Eksporten til Kina er kun faldet med fire procent. Pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.