Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

16.05.07 Ny EU-strategi for støtte til Afrika

19. May. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen
EU lægger op til en ny strategi for støtten til Afrika og de øvrige regioner i APC-samarbejdet. På et rådsmøde i Bruxelles vedtog udviklingsministrene den 15. maj en økonomisk partnerskabsaftale, EPA, der giver områderne samme frie adgang til de europæiske markeder som de mest fattige lande.

Aftalen træder i kraft til næste år. Herefter får landene fri adgang til de europæiske lande for alt andet end våben. Kun for ris og sukker bliver der overgangsordninger. Flere lande ønskede overgangsordninger for flere produkter som blandt andet bananer, mens Danmark, Storbritannien, Holland og Sverige gik ind for, at markederne blev åbnet for alle varerne med det samme.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs fremhævede efter mødet, at Danmark satte klare aftryk på den endelige aftale. Ministeren havde et papir med til Bruxelles med forslag fra Folketinget, og de forslag er med i konklusionerne fra rådsmødet.

- Vi vil understrege, at økonomiske partnerskabsaftaler er et udviklingsinstrument. De hjælper udviklingslandene, sagde Ulla Tørnæs efter mødet.

Når ulandene får lettere adgang til markeder, skaber det vækst og beskæftigelse, og derved kommer flere og flere ud af fattigdommen. Fra dansk side blev det understreget, at samarbejdsaftaler skal sikre et tempo i udviklingen, der både tager hensyn til den sociale udvikling og er bæredygtig. Da landbrugsvarer indgår i aftalen blev det fra dansk side understreget, at fødevaresikkerheden er i orden.

Arbejdsforhold og miljøet kom også med i aftalen. Også det skete med dansk aktiv støtte. Det hedder, at en effektiv implementering af FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO’s centrale konventioner og dagsorden for anstændigt arbejde er en vej, der fører til en sammenhæng mellem handel, beskæftigelse og udviklingspolitikken.

Den ny aftale harmonerer med en strategi for udviklingspolitikken, der også ser en sammenhæng mellem handel og udviklingshjælp. Strategien var oppe på mødet på baggrund af en meddelelse fra EU-kommissionen (se her). EU vil fra 2010 årligt satse 2 mia. euro på den såkaldte handelsbaserede støtte, Aid for Trade) og AVS-landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet.

Ministrene var også enige om at målrette ulandsstøtten bedre for fremtiden og samarbejde om hjælpen.

Danmark ændrede allerede sin udviklingspolitik i 1990’erne, så politikken blev samlet på færre lande og færre områder. Ulla Tørnæs nævnte efter rådsmødet, at Sverige stadig støtter bredt i over 80 lande, og at den svenske minister finder, det er uoverskueligt og ikke i ulandenes interesse.

Den brede støtte gør støtten vanskelig for ulandene. Nogle udviklingslande har over 40 lande – de såkaldte donorlande, der støtter dem, og nogle sektorer har over 15 donorer. Det gør det vanskeligt for landene at koordinere de brede støtte til rækken af projekter.

Til gengæld er der lande, som ingen interesserer sig for, og udviklingsstøtten bliver dermed skæv. De mere interessante udviklingslande, der for eksempel har olie, får bred opmærksomhed, mens de fattigste sakker endnu længere bagefter.

Ulla Tørnæs erkendte efter mødet, at et samarbejde om at koordinere hjælpen ikke er let, og at der ikke er direkte pressionsmidler. Men alle landene er til gengæld enige om, at en koordinering og et sæt nye adfærdsregler er en klar fordel.

- Der kan vi kun appellere til hinandens ansvarlighed, sagde Ulla Tørnæs.

 

Debat om fremtiden for bistandshjælpen

Ministrene diskuterede også udviklingen i bistandshjælpen på baggrund af endnu en meddelelse fra EU-kommissionen (læs her). EU-landene forpligtede sig på en konference i Monterrey i Mexico i 2002 til at øge bistandshjælpen, så landene opfylder FN’s målsætning om en støtte på 0,7 procent af nationalproduktet.

På topmødet i Barcelona i marts 2002 gik EU-landenes stats- og regeringsledere ind for, at der sker en langsom udvikling, så alle EU-landene i 2006 yder over 0,33 procent af BNP i støtte og samlet 0,39 procent. Målet er at komme op på 0,56 procent i 2010 og endemålet 0,7 procent i 2015.

Danmark er allerede oppe på endemålet, og de fleste lande lever op til den aftalte satsning på mere støtte. Kun fire lande er bagud..

Over halvdelen af støtten går til Afrika, hvad der også er efter planen.

Men fra flere sider kritiseres det, at udviklingshjælpen nok stiger som planlagt, men at det skyldes, at de enkelte lande medregner den støtte, de yder ulandene i form af gældseftergivelse. Men også den hjælp, som EU-landene yder i krisesituationer som humanitær hjælp, tæller godt med i regnestykket.

Det betyder, at den direkte støtte til ulandene ikke er staget som ventet, hvilket også EU-kommissionen har bemærket. En række organisationer, der følger udviklingspolitikken, kalder på den baggrund EU-landenes bistand for oppumpet. I en rapport hedder det, at EU-landene ikke lever op til deres aftalte politik. Rapporten kan læses på netværket Concords hjemmeside.

Også Danmark indregner gældseftergivelse i støtten til ulandene. Men det er helt efter bogen, siger Ulla Tørnæs. Danmark følger i denne sag OECD, hvis regler siger, at gældseftergivelse tæller med som ulandsbistand. Men hun ser et problem, hvis landene ikke øger bistanden i takt med, at gælden er eftergivet, og der dermed ikke er så meget at trække fra.

- Der kan jeg se et problem, som vi bør være opmærksomme på, sagde Ulla Tørnæs efter rådsmødet i Bruxelles.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.