Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

18.11.11 Arabiske kvinder i oprør med EU-støtte

18. Nov. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Kvinder i de arabiske lande vågnede op og deltog i oprørene under det arabiske forår. Men kampen for ligestilling er stadig vanskelig. De nye styrer tager ikke diskrimineringen mod kvinder alvorligt. På det særlige topmøde i Istanbul for økonomiske og sociale udvalg og græsrodsbevægelser i Middelhavsområdet beklagede kvinder fra de arabiske lande, at der stadig skete for lidt på området for ligestilling.

- Revolutionen er stadig i gang. Vi ser, at den nuværende regering ikke har taget kvinders spørgsmål op. Vi er ikke-eksisterende. Man tager ikke kvinders forhold op, sagde Mona Ezzat fra en ny kvindebevægelse i Egypten.

I de senere år er der dukket protestbevægelser op i Egypten. Mona Ezzat påpegede, at man i seks år havde forsøgt at forbedre kvinders forhold, men havde mødt modstand. Der var flere og flere kvinder, der fik uddannelse, men de gik ikke ind i politik. Og de var bange bare for at udtale sig kritisk.

- Skriv ikke mit navn i et referat. Den sætning møder vi ofte, når vi diskuterer med kvinder. De fremfører kritik, men er bange for at stå frem, sagde Mona Ezzat.

EU-kommissær Stefan Füle understregede på mødet betydningen af at udvikle den sociale dialog mellem parter på arbejdsmarkedet, men også den rolle, som græsrodsbevægelser kunne spille i den videre udvikling. Kommissionen vil øge støtten til det civile samfund og herunder også kontakten med kvindebevægelserne.

Mona Ezzat lagde netop vægt på udviklingen på arbejdsmarkedet og betydningen af at opbygge frie fagbevægelser. Hidtil havde egypterne haft en statsdirigeret, men nu blev der opbygget en ny, uafhængig bevægelse. I den skulle kvinderne være aktive, håbede Mona Ezzat.

Men i den ny bevægelse var det ikke kun et spørgsmål om lønkrav. Der er andre politiske krav som politiske krav om vuggestuer og børnehaver. Kvindernes dobbeltrolle er et problem, hvor kvinder både har jobbet i hjemmet og på arbejde – til en lav løn. Kvinders deltagelse i det politiske og faglige var derfor nødvendig.

Kvinders politiske deltagelse

Land

Stemme- og opstillingsret

Sæder i parlament 1990 (Underhus eller enkelt parlament)

Sæder i parlament 2007 (Underhus eller enkelt parlament)

Overhus eller senat

Algeriet

1962

2,4 pct.

7,2 pct.

3,1 pct.

Israel

1948

14,2 pct.

Jordan

1974

0,0 pct.

5,5 pct.

12,7 pct.

Libanon

1952

0,0 pct.

4,7 pct.

-

Marokko

1963

0,0 pct.

10,8 pct.

-

Kilde: FN’s program for menneskelig udvikling – 2009.

Mona Ezzat påpegede, at volden mod kvinder er et af de helt store problemer. På det punkt som andre var det ikke nok, at der var regler og love, og at ILO også gjorde en indsats. Lovene skulle omsættes og fungere i praksis. Det var det store problem, at de ikke gjorde det, mente Mona Ezzat.

Forskellen mellem kvinders og mænds forhold i udvalgte lande

land

Skønnet indkomst i PPP - K

Skønnet indkomst i

PPP – M

Kan læse og skrive – over 15 år - K

Kan læse og skrive – over 15 år - M

Forventet livsforløb - K

Forventet livsforløb - M

Algeriet

4.081 dollar

11.331 dollar

66,4 pct.

84,3 pct.

73,6 år

70,8 år

Israel

20.599 dollar

32.148 dollar

88,7 pct.

95,0 pct.

82,7 år

78,5 pct.

Libanon

4.062 dollar

16.404 dollar

86,0 pct.

93,4 pct.

74,1 år

69,8 pct.

Jordan

1.543 dollar

8.065 dollar

87,0 pct.

95,2 pct.

79,9 år

77,5 år

Marokko

1.603 dollar

6.694 dollar

43,2 pct.

68,7 pct.

73,3 år

68,8 år

Syrien

1.512 dollar

7.452 dollar

76,5 pct.

89,7 pct.

76,0 år

72,2 år

Tunis

3.249 dollar

11.731 dollar

69,0 pct.

86,4 pct.

76,0 år

71,8 år

Kilde FN’s program for menneskelig udvikling 2009

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.