Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

16.07.09 Svensk EU-formandskab satser på rummeligt arbejdsmarked

16. Jul. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Selv om virksomhederne for tiden fyrer folk, bliver der på længere sigt brug for alle, der har mulighed for at tage et job. Derfor agter det svenske EU-formandskab at rette øjnene ikke blot mod de over 20 millioner registrerede arbejdsløse i EU-landene, men mod de over 100 millioner, der er uden for arbejdsmarkedet. Kampen for flere job har dog ikke kun økonomiske formål, men også enneskelige aspekter.

- Det er totalt uacceptabelt. 100 millioner mennesker, der føler, at der ikke er behov for dem. Det er et uacceptabelt samfund, der tillader det, sagde den svenske beskæftigelsesminister, Sven Otto Littorin, da han i dag talte på en samling i det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i Bruxelles.

Det svenske EU-formandskab har den økonomiske krise og klimapolitikken som to hovedområder for det næste halvårs europæiske politik. Sven Otto Littorin erkendte, at det var to svære emner, som nogle mente var uforenelige. Men den svenske minister afviste, at investeringer i en klimapolitik betød, at der ikke var råd til en politik for vækst og beskæftigelse. Svenske erfaringer viste netop, at investeringer i vindenergi skabte 10.000 job.

- Det er muligt at forene de to politikker. Vi kan se, at investeringer i det, der forbedre miljøet, samtidig skaber nye job, sagde Sven Otto Littorin.


Den åbne koordineringsmetode – ikke lovgivning

Kampen for vækst og beskæftigelse i EU så den svenske minister ikke som ligetil, fordi EU ikke har større kompetencer på områderne, men meget lå i medlemsstaternes hænder. Men Littorin mente alligevel, at der var muligheder for at komme igennem med noget. For det afgørende var ikke blot at lovgive. Landene kunne også lære af hinanden.

På et uformelt møde for ministrene i EU i forrige uge havde det svenske formandskab netop forsøgt at få de gode eksempler frem, men også de dårlige. Landene kunne også af hinanden, hvad de ikke skulle gøre. Littorin fandt, at læreprocessen gennem den såkaldte åbne koordineringsmetode skabte fremskridt i landene.

Svenskerne har dog også konkrete opgaver på beskæftigelsesområdet under deres formandskab. Den største er at forberede, hvordan Lissabon-processen for vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og social samhørighed kommer videre, efter den udløber til næste år. Sven Otto Littorin påpegede, at svenskerne arbejder sammen med det efterfølgende spanske EU-formandskab og kommer med oplæg, som spanierne kan arbejde videre med.

Lissabon-processen har sat en række mål for blandt andet beskæftigelsen, som det kniber for EU-landene at nå i 2010. Men Sven Otto Littorin mente ikke, at en udbredt kritik af processen var berettiget. Et alternativ, hvor man ikke forsøgte at nå noget, ville være værre. I stedet måtte man videre efter 2010, hvor processen, der blev indledt i år 2000, udløber.


SMV’ere holder på folk

Ministeren gav ikke noget konkret bud på, hvad svenskerne foreslår. Det var imidlertid klart, at formandskabet bygger videre på de udfordringer, der er både på kort og lang sigt.

På kort sig kunne det ikke undgås, at der fortsat bliver ledighed. Ikke alle job kunne reddes, og firmaer ville stadig skille sig af med folk. Men Littorin så en mulighed i de små og mellemstore virksomheder, der arbejdede på nye områder. Tidligere var det d store virksomheder, der stod for forskning og udvikling. I dag var de små og mellemstore virksomheder, SMV’erne, med.

De var måske også forsigtige med at ansætte folk. Men de var mere tilbageholdende end de store med at skille sig af med de ansatte, selv om der måske ikke var fuldt arbejde til dem på kort sigt.

- Folk kender hinanden i et lille firma. Det er ikke rart at sige farvel til nogen i sådanne virksomheder. Man gør alt for at undgå det, sagde Littorin.


Uddannelse og aktivering

Det er på lang sigt, at der er brug for mange flere kvalificerede folk i produktionen. Littorin understregede, at udviklingen i befolkningens sammensætning betød, at der blev færre i den produktive alder til at forsørge de mange flere ældre.

Derfor var det nødvendigt at få alle med og skabe det rummelige arbejdsmarked. Den passive social- og arbejdsmarkedspolitik var ikke fremtiden. Ledige skulle aktiveres. Uddannelse var et nøgleord. Førtidspension et fyord.

- Det var enkelt bare at give folk førtidspension. Men vi udelukkede folk, der var væk, når der blev brug for dem, sagde Littorin.

Han kendte eksempler på førtidspensionister, der ønskede et arbejde, men ikke kunne tage et. For så mistede de førtidspensionen og garantien for at have en indkomst, hvis de igen blev ledige. De strukturer måtte laves om. Også folk på social understøttelse skulle have mulighed for at gå på et jobcenter og få hjælp til at tage et arbejde og ikke blive straffet, hvis det ikke lykkedes at have et rigtigt arbejde.

Et mere fleksibelt arbejdsmarked med sikkerhed for folk var det, som det svenske EU-formandskab ville bygge videre på. Det var fremtiden for det sociale Europa.

- Det sociale Europa starter med job. Vi skal få flere med på arbejdsmarkedet. Har man job, har man mulighed for at få opfyldt drømme. Sundhed og velfærd følger med job. Man føler sig mere rask, når man har noget at gå til om morgenen, sagde Sven Otto Littorin.

Han afstod fra at kommentere, hvad han umiddelbart ville gøre ved de konkrete forslag, der ligger og venter som arbejdstid, arbejdstid for selvstændige chauffører, supplerende pensioner og kommenterede heller ikke angreb fra EF-domstolen på arbejdsmarkedets parters muligheder for at indgå aftaler og konflikte for at få overenskomster også med udenlandske firmaer. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.