Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

07.01.09 Tjekkisk præsident oprører igen socialister i EU

07. Jan. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Kritikken hagler igen ned over den tjekkiske præsident, Vaclav Klaus, der i Financial Times slår til lyd for, at den bedste ting, der kan gøres i dag, er at svække forskellige miljøstandarder og standarder for det sociale og sundhedsmæssige – i hvert fald for en tid.

Den socialistiske gruppe i Europa-Parlamentet er rystet over kronikken i FT og finder, at den tjekkiske premierminister, Mirek Topolànek, straks må tage afstand for udtalelserne og erklære, at de står for præsidentens egen regning.

- Det, som Vaclav Klaus kommer frem med i FT, er helt uacceptabelt. Han forsøger at sætte uret 60 år tilbage med hensyn til de fremskridt, der har bragt fred og håb for millioner af mennesker i Europa. Siger formanden for den socialistiske gruppe i parlamentet, Martin Schulz.

Formanden for udvalget for beskæftigelse og sociale anliggender, svenskeren Jan Andersson, siger, at alt det, som Klaus siger, er imod alt det, som socialisterne står for.

- At svække de sociale standarder og standarder for miljøet i Europa kan aldrig blive en løsning, siger Jan Andersson.

Vaclav Klaus var under det socialistiske Tjekkoslovakiet leder af det særlige prognostiske institut i Prag, der kom med en række økonomiske analyser. Efter murens fald erkendte han sig som ny liberalist og har som politiker stadig stået for den fri markedsøkonomi i neoliberalistiske tilsnit. I kronikken i FT finder han også, at den nuværende økonomiske krise ikke skal bekæmpes med krisepakker og øgede investeringer. Der skal tages fat om ondets rod, og det er efter hans opfattelse netop de reguleringer, der er sket.

”Vor historiske erfaring giver os en klar instruktion: Vi har altid brug for mere marked og færre regeringsindgreb. Vi ved også, at regeringsfejl koster mere end markedsfejl, skriver Vaclav Klaus.

Han mener, at det det tjekkiske formandskab under dets seks måneders styre i EU giver mulighed for at komme ud med synspunkter til fordel for borgerne i alle EU-landene.

”Deres velfærd og glæde vil blive maksimeret i et frit, decentraliseret, åbent og liberalt Europa,” skriver den tjekkiske præsident.

Vaclav Klaus mødes i dag med formanden for EU-kommissionen, José Manuel Barroso og andre EU-kommissærer på slottet i Prag, hvor også premierministeren er til stede for at fejre indledningen af det tjekkiske EU-formandskab. Men han deltager ifølge Prague Daily Monitor ikke i aftenens festligheder i det tjekkiske nationalteater.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.