Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

04.02.11 Tvivl om tysk-fransk økonomisk oplæg på EU-topmøde

04. Feb. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Den europæiske pagt om konkurrenceevne, som Tyskland og Frankrig lagde frem under dagens møde i Det Europæiske Råd, DER, blev ikke et diskussionsemne på topmødet. Formanden for DER, Herman Van Rompuy, afviste på et pressemøde ved afslutningen, at der havde været et konkret forslag oppe. Det var hans forslag til konklusioner, der blev diskuteret.

- Jeg ved, at der har cirkuleret forskellige papirer. Men vi diskuterede ikke et konkret forslag, slet ikke, sagde Herman Van Rompuy.

Den tyske kansler, Angela Merkel, sagde ellers til pressen sammen med den franske præsident, Nicolas Sarkozy, under topmødet, at de havde oplæg til en pagt for konkurrenceevne.

- Hvad vi ønsker, er en pagt for konkurrenceevne, og med den ønsker vi at gøre det helt klart, at vi har intentioner om at vokse tættere sammen på det politiske niveau, sagde Angela Merkel ifølge BBC.

Før topmødet var der tvivl om, hvorvidt Frankrig ville acceptere, at andre end landene i eurozonen kom med i det tættere økonomiske samarbejde. Nicolas Sarkozy har i længere tid understreget, at det er eurozonens overlevelse, der har den franske prioritet. Derved adskiller han sig imidlertid ikke fra Angela Merkel, der med udspillet ønsker at lægge pres på de andre lande i eurosamarbejdet og tvinge dem til at føre en politik, som Tyskland finder ansvarlig. Men Merkel var åben for, at andre lande uden for eurozonen kunne deltage i det tættere samarbejde.

- Vi ønsker at have den bedste praksis som pejlemærke, og for at opnå det, ønsker vi at opnå enighed om særlige foranstaltninger, sagde Angela Merkel.

Planen lægger blandt andet op til øget samordning af pensionsalder, finanspolitikken og lønpolitikken og også skattepolitikken, hvor det er selskabsskatten, der er i søgelyset.

Samarbejde om lønpolitik

Tyskland har i årevis haft de laveste lønstigninger i Europa. Det har mødt modstand fra anden side, hvor det hedder, at Tyskland på den måde fremmer sig egen konkurrenceevne. Angela Merkel afviser dog al tale om, at det strider mod den økonomiske disciplin. Tyskerne angriber derimod belgiske ordninger med en automatisk dyrtidsregulering.

EU-kommissær for økonomiske og monetære spørgsmål, Olli Rehn, er en af dem, der tidligere har sagt, at spørgsmålet om lønstigninger også hørte til diskussionen om den økonomiske ansvarlighed. Han roste den tyske politik i dag den tyske politik. Olli Rehn udtalte således, at netop Tyskland stod bedre rustet, da krisen kom, fordi landet havde gennemført strukturreformer og tilpasset sig den ny verden længe før krisen tilbage i 90’erne.

Det tysk-franske udspil er endnu ikke udformet i detaljer, men vil formentlig komme op i en mere gennemarbejdet udgave på et særligt topmøde for eurolandene inden det ordinære møde i DER den 24. og 25. marts. Herman Van Rompuy afviste dog tilsyneladende temmelig irriteret, at det særlige eurotopmøde ville blive domineret af et tysk-fransk papir.

Formanden for DER og også formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, lod dog forstå på deres fælles pressemøde, at de punkter, der har været fremme fra papiret, er emner, der kommer op. Men begge understregede, at der ikke var behov for noget nyt forum. Der findes allerede i dag en eurogruppe, der holder møder før møderne for EU-landenes økonomi- og finansministre.

Irsk modstand mod mindstesats for selskabsskat

Tyskland har længe slået på, at der bør være hårdere sanktioner over for lande, der overskrider grænsen for budgetunderskud. Den tyske politik har på det område fået støtte af Europa-Parlamentet. For Frankrig har andre spørgsmål en større prioritet. Det har således været en torn i det franske øje, at Irland har en selskabsskat på blot 12,5 procent.

Netop krav om en mindstesats for selskabsskatten bliver noget af det, der kan få bølgerne i den kommende debat til at blive høje. Den afgående irske premierminister, Brian Cowen, sagde allerede før topmødet via en talsmand til irske The Independent, at den lave selskabsskat er et vigtigt våben i det irske arsenal, og dermed vigtigt i Irlands kamp for at komme på økonomisk fode igen.

- Den irske position er klar, og præsident Sarkozy ved det, sagde talsmanden.

Oppositionen i Irland, der ventes at vinde det snarlige irske valg, er helt på linje med Cowen i det spørgsmål og ønsker også en større hjælp for at komme ud af krisen. Den rejser tvivl om, hvorvidt hjælpen på 67,5 milliarder euro er tilstrækkelig, og Irland kan klare både afdrag og betydelige rentebetalinger.

Grækenland har de samme problemer. Grækerne har i år tilbagebetalinger på 32,2 milliarder euro, rentebetalinger på 15,9 milliarder og et forventet budgetunderskud på omkring 5 milliarder euro. Men hjælpen fra IMF og EU’s redningspakke er kun anslået til 46,5 milliarder euro.

Større beløb i hjælpekassen

Sammen med krisen i Portugal og Spanien er det en væsentlig grund til, at det stadig drøftes, om EU’s bailout fond på 440 milliarder euro er tilstrækkelig. Diskussionen er blevet intensiveret, efter det står klart, at det reelle beløb til udlån kun er på 250 milliarder euro. Dermed vil kassen være tom, hvis det bliver nødvendigt at gribe ind og støtte den spanske og portugisiske økonomi.

Den særlige finansielle stabilitetsmekanisme, EFSF, kommer også op på mødet i marts. Redningsfonden udløber i 2013 og skal have en permanent afløser. I debatten om fonden indgår, om den både skal kunne yde lån til lande, opkøbe statspapirer eller yde lån, så landene selv kan købe papirer op.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.