Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

04.03.11 Fagbevægelse vil blokere EU-topmøde

04. Mar. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den belgiske fagbevægelse lægger op til at stoppe det kommende topmøde i Det Europæiske Råd, DER, den 24. og 25. marts. Med blokering af lufthavn, jernbaner, busser og sporvogne og udvalgte veje vil fagbevægelsen lægge Bruxelles øde og sabotere topmødet, der har den europæiske økonomi og konkurrenceforhold på programmet.

Den europæiske fagbevægelse, EFS, har på forhånd annonceret, at den planlægger en demonstration den 24. marts sammen med de belgiske medlemsorganisationer. Oplægget er her, at det er en traditionel demonstration i området, hvor topmødet holdes. Demonstrationen er imod de planer til en konkurrencepagt, som den franske præsident, Nicolas Sarkozy og den tyske kansler Angela Merkel, har stået i spidsen, og som har tanker om blandt andet lønindgreb med stop for de reguleringsordninger, der er i blandt andet Belgien.

Belgiske faglige organisationer med det socialistiske FGTB i spidsen går dog videre med forslag til langt større aktioner. Generalsekretæren for metalafdelingen i den fransktalende del af Belgien og også Bruxelles, Nico Cué, siger til La Libre Belgique, at man har forslag til at paralysere hele Bruxelles. Det er ikke nok bare at have en traditionel demonstration.

- Vi tænker på at skabe en anden demonstration, der er mere målrettet, siger Nico Cué ser med tilfredshed på, at flere sektorer er med på ideen.

Oplægget er foreløbig, at lastvogne blokerer de større indfaldsveje mod Bruxelles, jernbanestationerne lukkes, og sporvogne og busser stopper, mens man forsøger at blokere lufthavnen.

Nico Cué finder, at det er nødvendigt at vise en markant modstand mod at gribe ind i lønaftaler og ordninger, skabe fælles, højere pensionsaldre og på andre måder forringe lønmodtagernes forhold.

Bruxelles fik en forsmag på aktionerne i dag, hvor en aktion blokerede en række veje og knudepunkter og kun metroen syntes at fungere. Den belgiske fagbevægelse tager stilling til de kommende aktioner, efter de har bedømt dagens demonstrationer.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.