Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

27.06.07 Tre EU-landes forbehold for arbejdstagerrettigheder

27. Jun. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

To lande gemte sig bag den afgående britiske regeringsleder Tony Blair, da EU-topmødet lørdag morgen den 23.juni blev enige om et bindende mandat for den næste EU-traktat og Blair tog forbehold for charteret om grundlæggende rettigheder som noget bindende.

Både forud for topmødet og i topmødets dramatiske faser var det alene Tony Blair, der var i søgelyset på grund af hans vedholdende modstand mod at lade Storbritannien binde til de rettigheder, der står nedfældet i charteret.

Men to lande lagde sig i læ bag Blair, fremgår det af den nærlæsning af traktaten, som The Irish Times kunne tage æren af i sin udgave for tirsdag den 26. juni. De to lande er Irland og Polen.

Formanden for de offentligt ansatte i Irland, Blair Hogan, siger til The Irish Times, at han er chokeret, og at lønmodtagerne i Irland ikke kan støtte en traktat, hvor regeringen melder fra på de grundlæggende rettigheder.

Der vil formentlig være tvivl og diskussion om alle tre landes forhold til charteret om de grundlæggende rettigheder helt frem til den kommende traktat er skrevet i paragraffer ved udgangen af 2007.

Men lad os først se på, hvad det var Storbritannien bl.a. fik indskrevet:

  1. Chartret giver ikke øget kompetence til Domstolen eller til nogen domstol i Det Forenede Kongerige til at træffe kendelse om, at Det Forenede Kongeriges love og administrative bestemmelser, praksis eller foranstaltninger er i modstrid med de grundlæggende rettigheder, friheder og principper, som chartret bekræfter.
  2. Det skal navnlig udtrykkelig fastslås, at chartrets [afsnit IV] på ingen måde skaber rettigheder, der kan håndhæves juridisk i Det Forenede Kongerige, medmindre Det Forenede Kongerige har sådanne rettigheder i sin nationale lovgivning.

Kort sagt vil briterne have det på deres egen måde, og det er med henvisningen til kapitel IV især arbejdstagerrettigheder/strejkeretten, New Labour-regeringen ikke vil have.

Der er imidlertid flere juridiske opfattelser af, hvad briterne kan få ud af at stå uden for, og om der reelt var/er en mulighed for, at EF-domstolen i en eller anden hypotetisk sag kunne bruge en forelagt sag til at udvide strejkeretten i Storbritannien.

Mens den irske regeringsleder Bertie Ahern kom hjem til Dublin med stor glæde over, at charteret havde fået bindende virkning, sagde han intet om, hvad forbeholdet for at deltage i hele charteret betød, og om det vil blive aktiveret under skrivningen af de enkelte paragraffer.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.