Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

18.06.08 BusinessEurope advarer mod EU-krise

18. Jun. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De europæiske arbejdsgivere advarer EU-landenes ledere mod at kaste Europa ud i en krise. Før EU-topmødet, der indledes i morgen i Bruxelles, skriver formanden for BusinessEurope, Ernest-Antoine Seillière, i et brev til topmødets leder, den slovenske premierminister Janez Jansa, at erhvervslivet ikke har råd til endnu en institutionel krise efter valget i Irland.

Et succesrigt Europa er nøglen til succesrige virksomheder, hedder det i brevet, der opfordrer EU-landene til at fortsætte med at ratificere Lissabon-traktaten, selv om vælgerne i Irland forkastede den.

BusinessEurope er bekymret over prisstigningerne i EU og den lave vækst. Derfor opfordrer den europæiske hovedorganisation for de private virksomheder til, at lønudviklingen ikke accelererer, men holder sig på et begrænset niveau. Samtidig opfordrer Ernest-Antoine Seillière topmødets deltagere til at fastholde Lissabon-processen for vækst og beskæftigelse og fortsætte udbygningen af det indre marked for service og tjenester og nedbryde de barrierer for konkurrence, der stadig er i en række sektorer.

De stigende energipriser og også priser på råvarer koster virksomhederne penge. Seillière påpeger, at energipriserne er højere i Europa end i andre dele ad verden. Derfor advarer han mod, at EU alene lægger op til en ambitiøs klimapolitik, der vil svække erhvervslivet yderligere. BusinessEurope er enigt i, at der skal gøres noget for miljøet, men er bekymret over, at EU stillet høje mål for brugen af den vedvarende energi og hele det system for handel med CO2-kvoter, som EU lægger op til at udbygge.

Formanden for BusinessEurope ønsker derimod en mere ambitiøs landbrugsreform, så de store summer til landbruget kan bruges mere aktivt for vækst og beskæftigelse efter 2013, hvor det nuværende EU-budget udløber.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.