Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

12.12.08 EU-topmøde enige om udvandet økonomisk redningsplan

12. Dec. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

EU-landenes stats- og regeringsledere blev i dag enige om en redningsplan for den europæiske økonomi. Planen fastholder et mål fra EU-kommissionens udspil om, at EU og medlemslandene samlet bruger omkring 200 milliarder euro (1.500 milliarder kroner), og at de til en vis grad koordinerer deres indsats. Men det bliver alligevel medlemslandene, der hver i sær kommer til at stå for egne planer. Ledelsen af det videre arbejde er taget fra EU-kommissionen. Det bliver økonomi- og finansministrene, der tager teten i det videre arbejde.

Dermed er det et nederlag for EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, der lagde op til, at stats- og regeringslederne vedtog den plan, Kommissionen lagde frem den 26. november, og at Kommissionen derefter kom til at lægge en linje også for de enkelte EU-landes indsatser. José Manuel Barroso fandt Kommissionens plan mere ambitiøs og har gang på gang slået fast, at der var behov for en mere koordineret indsats end det, som topmødet nu er nået frem til.

Stats- og regeringslederne fremhæver i stedet for EU-kommissionens udspil det økonomiske topmøde, der blev holdt i Washington den 20. november og kalder planen herfra for ambitiøs. De beder økonomi- og finansministrene om at føre ideerne fra Washington ud i livet og sammen med EU-kommissionen lægge en rapport frem på forårets topmøde om arbejdet, inden der er et nyt økonomisk topmøde i London den 2. april, hvor også USA’s kommende præsident Barack Obama deltager.

På EU-niveau er det også økonomi- og finansministrenes plan fra den 2. december, som fastlægger den videre vej for redningsplanen. Alligevel følger stats- og regeringslederne en række punkter i Kommissionens forslag. Ligesom i det forslag hedder det nu, at planen koster omkring 1,5 procent af hele EU’s bruttonationalprodukt. Men det understreges, at det er op til de enkelte lande at fastlægge, hvad de gør. Og det er vidt forskelligt, hvor meget landene ønsker at satse.


Tyskland og Danmark siger nej til dyre planer

EU-kommissionen lagde op til, at lande med store overskud på budgetterne førte an. Tyskland og de skandinaviske lande blev omtalt som lande, der havde råd til at tage teten. Men den tyske finansminister Peer Steinbrück sagde allerede før mødet, at det ikke var Tyskland, der bare sendte penge ud på markedet for at støtte økonomien. Tværtimod mente Peer Steinbrück, at pengene sad lidt for løst hos kolleger i andre lande og pegede direkte på Storbritannien og Labour-regeringens redningsplan med blandt andet en lavere moms.

Peer Steinbrück sagde ifølge Die Welt, at finansministrere lige skulle trække vejret et par gange, inden de skrev under på planerne. Tyskland ville ikke uden videre øge beløbet i den tyske plan, der kostede 31 milliarder euro.

Heller ikke Danmark er parat til at skrive ekstra checks ud, blot fordi det hedder i EU, at landet har råd til det. Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde efter topmødet, at regeringen holder fast i den danske plan, der koster en procent. Det er mindre end de 1,2 til 1,3 procent, som det i EU-kommissionens oprindelige plan lå, at EU-landene i gennemsnit skulle ud med i og med, at EU-bidraget kun er på 0,3 procent, og resten skal komme fra medlemslandene.

Anders Fogh Rasmussen bakkede til gengæld op bag hele ideen om, at det var fornuftigt med en vis koordinering af indsatsen, når blot der deri også lå, at der blev taget hensyn til situationen i de forskellige lande.

- Man får mest udbytte, hvis man koordinerer, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Men han var ligesom tyskerne imod, at der blot blev punget ud. Og den tilladte ekstra indsats, der kan bryde med landenes krav til budgetdisciplin, skulle være kortvarig. Kun i en periode med krise, burde landene bruge meget mere, end de fik ind. Fogh Rasmussen mente, landene nu forstod, at de skulle spare op, når krisen var ovre, og ikke sætte sig i stor gæld.

- Når krisen letter igen, så skal der lægges penge til side til nye krisetider, sagde Anders Fogh Rasmussen.


Frankrig fik indrømmelser på statsstøtte

Anders Fogh Rasmussen hørte til dem, der på topmødet advarede imod at åbne for statsstøtte. Frankrig var på den modsatte fløj, og selv om præsident Nicolas Sarkozy som formand for topmødet ikke kunne fremføre rene nationale krav, fik han også på det punkt alligevel flere af sine ønsker igennem.

Der bliver undtagelser i regler for statsstøtte, så landene kan give ekstraordinær støtte på op til 500.000 euro (omkring 2,6 millioner kroner) i støtte til kriseramte virksomheder og herunder især de små og mellemstore virksomheder. Men undtagelsen gælder kun i to år.

Undtagelsen følger tanker i den særlige plan for små virksomheder, som Rådet vedtog i forrige uge. Den plan hilser topmødet velkommen og understreger de små og mellemstore virksomheders rolle. De kan få særlig støtte.


Støtte til blandt andet bilfabrikkerne

Mens stats- og regeringslederne diskuterede konklusionerne på topmødet, raslede aktierne ned i Europa efter fald i Asien natten igennem Især bilbranchen var ramt. I Japan faldt både aktierne på Toyota, Honda og Mazda, efter det amerikanske senat i går afviste en redningsplan for bilindustrien på 14 milliarder dollar.

Planen var højaktuel, da det frygtes, at pengekassen i GM er tom i løbet af få dage. Ford og Chrysler er også tæt på en fallit, hvis ikke præsident George Bush hurtigt griber ind om redder omkring 250.000 amerikanske bilarbejderes job og 100.000 andre, der er afhængige af bilfabrikkernes overlevelse.

Det var senatets nej, der straks udløste drastiske fald på især bilaktier i Japan. Krisen gik videre til Europa, hvor det i Storbritannien hed, at 5.500 job er direkte afhængige af GM’s overlevelse.

Den ny krise blev ifølge britiske diplomater ikke direkte berørt på topmødet. Men den var allerede taget op i det franske forslag til konklusioner. Og slutkonklusionerne åbner for muligheden af, at sektorer, der er i særlige vanskeligheder under krisen, kan få kortvarig støtte. Konklusionerne nævner direkte bilbranchen og byggeriet.

Den svenske regering spiller ud med en redningsplan for Saab og Volvo på 28 milliarder svenske kroner, selv om GM og Ford ejer fabrikkerne.


Ingen afklaring på nedsat moms

Til det sidste hed det i forslaget til konklusioner, at lande, der ønskede det, kunne nedsætte momsen på arbejdsintensive tjenesteydelser. Punktet var et klart fransk hovedønske. Men det røg til slut. Nu hedder et, at ECOFIN kan arbejde videre med det før marts. Og det passede Anders Fogh Rasmussen godt. Den opdelte moms har Danmark været imod i årevis.

Mens EU-landene selv står for redningsplaner, lægger også topmødet op til, at den europæiske indsats sker gennem midler fra den europæiske investeringsbank, EIB, og gennem hurtigere og mere målrettet anvendelse af strukturfondene.

De bliver tilpasset målene i energi- og klimapolitikken, så den politik, der skaber større energieffektivitet, renere transport og styrker den vedvarende energi får yderligere støtte.


Støtte til svage grupper

Ligesom Kommissionen lægger topmødet også op til, at svage grupper for hurtig hjælp gennem støtte fra Socialfondens projekter.

Der er også fokus på Lissabon-processen for vækst, beskæftigelse og social samhørighed, så landene øger indsatsen inden for uddannelse og videreuddannelse, forskning, udvikling og innovation.

Men på topmødet var der også kritik af, at der ikke var mere opmærksomhed på de strukturproblemer, som lande stadig kæmper med, men ikke gør nok for at rette op på.

Det ventes, at det bliver et punkt på forårets topmøde.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.