Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

21.06.08 EU-topmødet ønsker langsigtet politik for mad- og energiproblemer

21. Jun. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Fiskerne, vognmændene og de hårdest plagede forbrugere fik en smule hjælp, da EU-topmødet i Bruxelles både torsdag og fredag tog fat på debatten om de stigende priser på fødevarer og olie. Men det var ikke den støtte, som fiskere, vognmænd og bønder har demonstreret for i den senere tid. Topmødet afviste forslag om her og nu at sænke momsen på olie. I stedet slår topmødet endnu et slag for en langsigtet energipolitik, der sænker forbruget og gør landene mindre afhængige af fossile brændstoffer.

Det langsigtede perspektiv gælder også landbruget og fiskerierhvervet. Det er ændringer i erhvervene, der er brug for. Begge erhverv skal blive mere markedsorienterede og mere effektive med en bedre udnyttelse af den ny teknologi. De gamle fiskefartøjer skal skiftes ud med nye, der er både mere effektive og bruger mindre brændstof. Forskning, udvikling og innovation er igen et gennemgående tema i konklusionerne fra et EU-topmøde.

EU-kommissionen kommer inden længe med nogle konkrete forslag, der kan hjælpe fiskerne med at lægge både op og erstattet dem med nye. Topmødet støtter sådanne mere kortsigtede, konkrete initiativer, men understreger igen og igen, at det er de langsigtede perspektiv i de konkrete initiativer, der er afgørende. Det er strukturerne i erhvervene, der skal ændres..

Stats- og regeringslederne erkender, at der er særlige problemer, der kræver handling nu. De fremhæver, at EU på landbrugsområdet allerede har taget politiske skridt, der letter noget af trykket på madpriserne. Der er solgt ud fra overskudslagre, eksportstøtten er reduceret, importafgiften på korn er ophævet, mælkekvoterne er forhøjet, men man kræver ikke jord taget ud af produktionen i år.

De stigende mad- og oliepriser rammer befolkningerne skævt. Flere lande har indført forskellige ordninger for at hjælpe de fattige ud at den nuværende krise. Topmødet angriber ikke ordningerne, men også på det punkt hedder det, at det er langsigtede løsninger, der løser de egentlige, bagvedliggende problemer.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde på et pressemøde ved topmødets afslutning, at han var helt enig i, at det er langsigtede løsninger, der skal til.


 

Skatteforhold undersøges

Det var den franske præsident, Nicolas Sarkozy, der i første omgang krævede de stigende priser på fødevarer taget op på topmødet. Men olieprisernes himmelflugt fik det slovenske EU-formandskab til at tage både fødevare- og oliepriserne op på topmødet.

Nicolas Sarkozy ville have hele spørgsmålet om skatten på olie taget op. Frankrig og enkelte andre ønskede, at momsen blev afhængig af prisen, så den lavest tilladte sats blev sat op, når priserne faldt og ned, når prisen steg.

Danmark, Holland, Storbritannien hørte til de klareste modstandere af et sådant forslag, og Anders Fogh Rasmussen sagde, at han havde talt kraftigt imod det, fordi det var den forkerte vej at gå. Satte man i den nuværende situation momsen ned, betød det blot, at der blev brugt mere olie, og dermed ville priserne stige igen. Det ville være de olieeksporterende lande, der hentede pengene hjem.

- Vi vil blot forære penge til dem, der eksporterer olie. Og en lavere afgift vi belaste landenes budgetter, hvad der vist ikke lige er råd til i alle landene, sagde Anders Fogh Rasmussen med et smil og klar adresse til Frankrig.

I konklusionerne står, at EU-kommissionen nu inviteres til at se nærmere på sammenhængen mellem skat og oliepris. Resultatet fremlægges på topmødet i oktober. Det var det nærmeste, det kom til indrømmelser til den franske præsident.

- Jeg argumenterede for mine synspunkter. Men jeg kan da ikke have noget imod, om Kommissionen nu ser nærmere på, om jeg har ret, sagde Anders Fogh Rasmussen.

En række stats- og regeringsledere argumenterede for, at direkte støtte til udsatte grupper er bedre end den indirekte gennem momsændringer. EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso sagde da også under topmødet, at Kommissionen agter at øge en nuværende krisehjælp på 300 mill. euro til 500 millioner, så de hårdeste ramte af de stigende madvare- og oliepriser får støtte.


Undersøger spekulation

Østrig lagde før topmødet op til, at EU skulle se nærmere på den spekulation, som østrigerne mente, der var både på fødevare- og oliemarkedet. Østrigs kansler, Alfred Gusenbauer, tog sagen op på topmødet, men fik ikke støtte til, at EU skulle beskatte spekulationsgevinster.

Men han fik dog med i konklusionerne, at EU-kommissionen nu går i gang med at undersøge, om der finder en spekulation sted, så særlige finansfonde og hedge fonde spekulerer i stigende priser på fødevarer og olie.

Alfred Gusenbauer tog spørgsmålet om spekulation op på et møde i det europæiske socialistparti kort før topmødets åbning. Partiets formand, fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, sagde efter mødet, at han var enig med Gusenbauer i, at der fandt en spekulation sted, men havde svært ved at se, hvordan gevinster kunne beskattes. Han mente i stedet, at der burde sættes ind mod de nye kapitalfonde, så de opererede under samme forhold som andre. Der skulle være samme åbenhed om fondenes arbejdsmetoder som de regler, der gælder for andre, der opererer på finansmarkederne.

Poul Nyrup Rasmussen henviste til, at de voldsomt stigende priser på nogle fødevarer ikke kunne forklares med, at kinesere og indere pludselig spiste mere af nogle fødevarer. Det måtte være, fordi nogle købte op for at spekulere i stigninger.


Gigantiske prisudsving – fattige rammes

EU-kommissionen spillede for fire uger siden ud med en meddelelse om udfordringerne ved de stigende priser på fødevarer. Meddelelsen viser, at der virkelig er tale om store svingninger i spiserne. I Europa steg prisen på hvede med 96 procent fra september 2006 til februar 2008, men i den senere tid er prisen faldet drastisk igen.

Priserne på dagligvarer steg i samme periode generelt med 30 procent. I USA kostede hvede i februar hele 118 procent mere end året før, sojabønner var steget med 83 procent og majs med 24 procent.

Kommissionens tal understreger, at det er de fattigste dele af befolkningen, der rammes hårdest. De bruger en langt større del af deres indkomst på mad og også transport end de rigere.

I Rumænien går den fattigste femtedel af befolkningen i gennemsnit 56,8 procent af deres indkomst på mad og dagligvarer. Fødevarerne er endog steget mere i de fattigere østlande end i Vesteuropa.

I ulandene rammes de fattige endnu hårdere. Kommissionen skønner, at befolkningerne i udviklingslandene bruger 50-60 procent af deres indkomster på dagligvarer. En familie syd for Sahara, der lever for fem dollar om dagen, må dermed af med tre dollar til mad, 0,5 dollar til energi. Tilbage er der dermed 1,5 dollar til alt andet. Stiger fødevarerne med 50 procent, så ryger hele familiens indtægter til mad og energi.

Topmødet erkender, at udviklingslandene bliver ramt og finder, at der er brug for handling fra EU både i et udviklingsperspektiv og af rent humanitære årsager. Kommissionen agter på det punkt at komme med et forslag om en ny landbrugsfond, der kan støtte udviklingen af landbruget i udviklingslandene.

Topmødet støtter tanken om fonden, men lover også, at fødevarehjælpen til fattige og sårbare befolkningsgrupper bliver øget. EU vil samarbejde med FN om hjælpen.

Topmødet understreger også, at EU’s mål for ulandsstøtte skal opretholdes. Målet er, at landene senest i 2015 bruger 0,7 procent af nationalproduktet til støtte for de fattige lande.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.