Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

12.12.08 EU’s energi- og klimaaftale får både ros og ris

12. Dec. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-topmødet i Bruxelles blev langt fra så dramatisk, som næsten alle tæt på mødet på forhånd havde forudset. Allerede klokken et kunne den franske præsident sende stats- og regeringslederne hjem, da en aftale om den politisk ømtålelige energi- og klimapolitik var på plads. En række ambassader kunne afbestille hotelværelser til lørdag, da det ventede nattemøde aldrig blev til noget.

Men politiske kredse uden for Bruxelles havde hellere set, at der var blevet mere dramatik, og det franske ellers stærkt roste formandskab havde taget mere tid til at få en mere ambitiøs plan igennem. I Bruxelles var den franske præsident Nicolas Sarkozy ellers tilfreds og kaldte efter topmødet aftalen og kompromiset for historisk.

Også statsminister Anders Fogh Rasmussen var tilfreds, selv om også han havde enkelte punkter, hvor han gerne havde set en mere ambitiøs plan, så der ikke var givet indrømmelser til både østlandene med stærkt forurenende kraftværker og vestlige industrilande, der får lempeligere forhold for deres tunge industrier.

Alligevel fandt han det helt afgørende, at topmødet nu sender et klart signal til det FN-møde om klimaet, der er i gang i Poznan i Polen, og som ventede på en løsning i Bruxelles. Vejen var efter Anders Fogh Rasmussens mening samtidig banet for en aftale på klimatopmødet i København om et år. I hvert fald havde det set næsten umuligt ud, hvis EU ikke blot havde fastholdt sine mål, men også var kommet igennem med, hvordan de teknisk vil nå dem.

- Det er en meget stor knast, vi har fået ryddet af vejen, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Nicolas Sarkozy kaldte aftalen ”ret historisk”, og også Kommissionens formand var yderst tilfreds.

- Det er den mest ambitiøse plan i verden, sagde José Manuel Barroso og mente, at EU var klar til at tage lederskab.

Men planen var samtidig et klart et signal til den øvrige verden og ikke mindst den kommende amerikanske præsident, Barack Obama om, at det kan lykkes, og at EU vil holde øje med, at de andre følger efter.

- Yes, you can, sagde Kommissionens formand med et klart hint til Obamas budskab under hans kampagne.


Overordnede mål

Stats- og regeringslederne holder fast ved de mål, der stod fast efter topmødet i efteråret.

EU vil reducere udslippet af CO2 og visse andre drivhusgasser med 20 procent i 2020 i forhold til udslippet i 1990. Og 30 procent, hvis der indgås en aftale i København næste år om, at de øvrige lande i verden følger EU’s plan.

EU skal op på 20 procent vedvarende energi i år 2020.

EU øger energieffektiviteten med 20 procent i 2020.


Salg af kvoter

Et af topmødets sværeste punkter var de kvoteordninger, som lægger det konkrete pres på landene for at reducere deres udslip af drivhusgasser. Før mødet var landene uenige om, hvem der skulle bære byrderne. Og netop den fordeling blev til det sidste topmødets store stridspunkt.

Kvoterne er en form for tilladelser til at udlede drivhusgasser. Hvert land får et fastlagt antal, og der lægges op både handel med kvoter, hvor virksomheder kan købe ret til at udlede visse mængder drivhusgasser. Men der bliver også gratis kvoter, hvor virksomheder får ret til en vis forurening uden afgift.

Lande som Tyskland og Italien med tunge industrier krævede, at de kunne uddele masser af gratis kvoter til deres industrier, og at de gratis kvoter blev udfaset langsomt.

Resultatet blev for sektorer, der ikke er i direkte konkurrence med udenlandske virksomheder, 20 procent af kvoterne kommer i handel i 2012. I 2020 skal handelen omfatte 70 procent af kvoterne, og i 2027 er det alle kvoterne, der må betales for.

For sektorer, der er i direkte konkurrence med udenlandske virksomheder, bliver der særlige regler. Og om en sektor eller virksomhed er truet, bliver beregnet både efter de ekstraudgifter, kravene til mindre udledning giver, og om de er i hård konkurrence med udenlandske virksomheder eller er meget afhængige af energi og dermed forurener meget.


Særordninger for østlandene

En række lande i Østeuropa har tidligere krævet at få særordninger. Landene blev imødekommet med en særlig solidaritetsordning, så de fik støtte til at omlægge deres energiforsyning. Især Polen, der er afhængig af kun, var et problem.

Der var lagt op til at 10 procent af pengene fra handelen med kvoter blev fordelt til de særligt udsatte, svagere udviklede EU-lande. Den sats blev øget til 12 procent.

For Danmark betyder det, at landet kommer af med anslået op mod 400 millioner kroner i støtte til de svagere lande med Polen, Ungarn, de baltiske lande og også Tjekkiet i spidsen.

Til gengæld tjener danske virksomheder allerede store milliardbeløb på de nye vinde i klimapolitikken. Og de milliarder ventes at blive til mange flere i takt med, at landene skal lægge deres energipolitik om.

For elværker bliver der også nogle særordninger, hvor det var et klart ønske fra nogle lande, at de ikke fik gratis kvoter.


Kritik af planen

Planen skal godkendes af Europa-Parlamentet. Det franske formandskab har holdt tæt kontakt med parlamentarikere, der stemmer om planen i næste uge. På forhånd var det ventet, at den ville gå igennem, men resultatet af topmødet bliver ikke mødt med samme tilfredshed blandt parlamentarikerne som af deltagerne på topmødet.

Socialdemokraternes Dan Jørgensen, der er næstformand i parlamentets miljøudvalg, er utrolig glad for, at de overordnede mål blev fastholdt. Men han er ikke tilfreds med, at der blev givet indrømmelser.

- På den reducering, som skal komme fra elværker, har Polen og et par andre østlande fået en undtagelse igennem, der betyder, at de kan give gratis CO2-kvoter altså ’forureningstilladelser’. Det er helt hen i vejret, for det giver dem jo intet incitament til at ændre deres energiforsyning til at bygge på vedvarende energikilder, siger Dan Jørgensen.

Dan er også skuffet over, at der bliver en langsommere udfasning af de gratis kvoter i industrien. De burde efter hans opfattelse være væk i 2020, som der var lagt op til.

- Sandheden er, at vi har drøntravlt med at omstille vores industri i Europa, og så er det da tåbeligt ikke at anvende den metode, vi anser for den mest effektive, siger Dan Jørgensen.

SF’s Margrethe Auken finder, at det ville have været en katastrofe, hvis der ikke var blevet en aftale.

- Men derfor er jeg alligevel utrolig skuffet over resultatet, for det er så langt fra, hvad videnskaben siger, der er nødvendigt, siger Margrethe Auken.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.