Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

10.03.08 På EU-topmøde om job ser lederne især på klima

09. Mar. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Når stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande på torsdag træder sammen til topmøde i Bruxelles, er vækst og beskæftigelse igen på dagsordenen. Sådan er det på forårets topmøder, hvor den såkaldte Lissabon-proces for vækst, beskæftigelse og social samhørighed bliver diskuteret.

Men som det slovenske EU-formandskab har tilrettelagt mødet fra torsdag sen eftermiddag og aften og fredag formiddag, så er det andre politiske spørgsmål, stats- og regeringslederne tager sig af. De kommer til at diskutere krisen på finansmarkederne og den energi- og klimapolitik, der er sidste år blev en del af Lissabon-processen. De indbudte økonomi- og finansministre bliver dem, der ser på vækst og beskæftigelse.

Mængden af papirer til topmødet om væksten, beskæftigelsen, klimaet og den sociale samhørighed er også så stor, at næppe en stats- og regeringsleder har været igennem samtlige sider. Landenes ledere kommer blot fredag formiddag til at behandle de konklusioner, som allerede er forberedt, og som de 27 udenrigsministre diskuterer på deres møde i dag. Herefter bliver konklusionerne næppe udsat for større ændringer på topmødet.

Det centrale beskæftigelsestema på topmødet bliver iværksættelsen af en ny treårig cyklus for Lissabon-processen, der løber fra 2008-2010.

Der skal samtidig sættes skub i nye foranstaltninger, der skal være med til at opfylde strategiens målsætning om at gøre EU til den mest ”konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi” inden 2010.


 

Vil fremme en politik på fire hovedområder

Stats- og regeringslederne kommer på topmødet dermed næppe med helt nye forslag. De vil derimod bekræfte, at den proces, der er i gang, skal have flere vitaminer. De bliver især givet til flere forskellige ministerråd som rådet for beskæftigelse og sociale forhold, økonomi- og finansministrenes råd, miljørådet, konkurrencerådet og rådet for energi og også EU-kommissionen. Desuden vil stats- og regeringslederne anmode de 27 medlemslande om hver især at arbejde med processen og øge indsatsen med de handlingsplaner, som de alle har forpligtet sig til at udarbejde.

De berørte Ministerråd har alle bidraget til topmødets konklusioner. De har således behandlet Lissabon-processen og den strategiske rapport om Lissabon-processen, som EU-kommissionen kom med i den 11. december med dens forslag til den videre proces og er kommet med deres strategiske ideer. (se konklusionerne fra rådene her på siden)

De har alle været enige om de helt overordnede principper for de emner, der bliver hjørnestenen i det videre arbejde. De principper fastlagde stats- og regeringslederne på forårets topmøde i 2006, og de har fire hovedområder. De er:

  1. Investeringer i den menneskelige kapital og moderniseringer af arbejdsmarkederne.
  2. Bedre erhvervsklima.
  3. Satsning på uddannelse, forskning og udvikling samt innovation.
  4. Fremme af en politik for energi- og klima.

De fire hovedpunkter har siden gennemsyret EU’s politik langt bredere end blot den egentlige Lissabon-proces. Det har således været formanden for EU-kommissionen, José Manuel Barrosos helt klare plan, at processen skal tænkes ind i politikkerne på en række områder, og han har selv påtaget sig opgaven at koordinere Kommissionens arbejde.

Topmødet vil fredag bekræfte, at de fire hovedområdet er dem, der skal satses på i de kommende år.


Nye retningslinjer for vækst- og beskæftigelse

Helt centralt for vækst- og beskæftigelsespolitikken er de retningslinjer, som EU vedtager hvert år. Tidligere var der både retningslinjer for beskæftigelse og den økonomiske politik. Men helt i tråd med den sammenhængende, koordinerede politik, som EU ønsker fremmet, er de to hold retningslinjer slået sammen.

EU-topmødet vil her konkludere, at der ikke er behov for ændringer i linjen frem til 2010. Stats- og regeringslederne vil derfor opfordre til, at både beskæftigelsesministrene og økonomi-og finansministrene til sommer vedtager retningslinjerne, efter også Europa-Parlamentet har udtalt sig.

Retningslinjerne følger tre hovedområder: De makroøkonomiske retningslinjer, de mikroøkonomiske retningslinjer og retningslinjer for beskæftigelse.

Retningslinjerne kan ses her:


Makroøkonomiske retningslinjer:

  1. At sikre økonomisk stabilitet med henblik på bæredygtig vækst
  2. At sikre den økonomiske og finanspolitiske holdbarhed som grundlag for øget beskæftigelse
  3. At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret samt effektiv ressourceallokering
  4. At sikre, at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst
  5. At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker.
  6. At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU



Mikroøkonomiske retningslinjer:

  1. At øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private erhvervsliv
  2. At fremme alle former for innovation
  3. At lette spredning og effektiv anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og udvikle et bredt favnende og inkluderende informationssamfund
  4. At styrke det europæiske industrielle grundlags konkurrencefordele
  5. At tilskynde til bæredygtig ressourceanvendelse og styrke synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst
  6. At udbygge og uddybe det indre marked
  7. At sikre åbne og konkurrenceprægede markeder i og uden for Europa og høste fordelene ved globaliseringen
  8. At skabe et mere konkurrencedygtigt erhvervsklima og tilskynde til privat initiativ gennem bedre regulering
  9. At fremme en mere iværksætterorienteret kultur og skabe et miljø, der støtter SMV'er
  10. At udvide, forbedre og sammenkoble infrastrukturerne i Europa og færdiggøre prioriterede, grænseoverskridende projekter.



Beskæftigelsesretningslinjer:

  1. At gennemføre beskæftigelsespolitikker, der sigter mod fuld beskæftigelse, bedre kvalitet og produktivitet i arbejdet og styrket social og territorial samhørighed
  2. At anlægge en livscyklustilgang til arbejde
  3. At sikre rummelige arbejdsmarkeder, gøre det mere attraktivt at arbejde og sikre, at det betaler sig at arbejde for de
    jobsøgende, herunder dårligt stillede og ikke-erhvervsaktive 
  4. At forbedre matchningen af arbejdsmarkedsbehovene
  5.  At skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet,
    samtidig med at arbejdsmarkedsparternes roller respekteres 
  6. At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling af arbejdskraftomkostninger og lønfastsættelsesmekanismer 
  7. At øge og forbedre investeringer i menneskelig kapital
  8. At tilpasse uddannelsessystemerne til de nye kompetencekrav.



10 konkrete områder for satsninger

De EU-topmødet vil også godkende de anbefalinger og henstillinger, som rådene tidligere er kommet med til den politik, som landene bør føre og de områder, hvor de har gjort for lidt. (se også her henvisningerne under Se også).
Men Kommissionen foreslår, at der bliver endnu bedre kontrol med, at landene rent faktisk tager Lissabon-processen alvorligt. Kommissionen ønsker derfor, at der hvert år kommer en egentlig gennemførelsesrapport, der viser, hvor langt fællesskabet er kommet med alle de initiativer, der er sat i gang.

Stats- og regeringslederne vil formentlig tilslutte sig, at der bliver en bedre overvågning af processen. De vil også støtte de 10 hovedpunkter, som EU-kommissionen i sit udspil i december udpegede som dem, der skulle have særlig opmærksomhed i det ny program frem til 2010.

De 10 punkter, der igen er baseret på de fire nøgleområder, kan ses her:

  1. Kommissionen vil foreslå en fornyet social og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden i midten af 2008 samt forstærke anerkendelse af kvalifikationer og forbedre muligheder for overførsel af pensioner mv. på tværs af EU.
  2. Kommissionen vil i 2008 fremsætte forslag om en fælles politik på immigrationsområdet, herunder et ”EU blue card” for højtkvalificerede arbejdere.
  3. Fællesskabet vil vedtage en "Small Business Act" for at realisere vækstpotentialet i små og mellemstore virksomheder, herunder hvor muligt ved fritagelse fra byrdefulde administrative krav i EU-lovgivning.
  4. Fællesskabet vil bevæge sig mod målet om reduktion af EU-drevne administrative byrder med 25 procent i 2012, bl.a. ved fuld gennemførelse af det løbende forenklingsprogram for eksisterende EU-lovgivning.
  5. Fællesskabet vil styrke det indre marked, skabe større konkurrence inden for tjenesteydelser, herunder fuld gennemførelse af servicedirektivet, og gennemføre yderligere foranstaltninger for at integrere markedet for finansielle tjenesteydelser.
  6. Den "femte frihedsrettighed" (fri bevægelighed for viden) vil blive realiseret ved bl.a. at øge mobiliteten for forskere på tværs af grænser og virkeliggøre Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.
  7. Fællesskabet vil forbedre rammebetingelserne for innovation, især i forhold til venturekapital og intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ved skabelsen af et fælles patent i EU.
  8. Fællesskabet vil færdiggøre det indre marked for energi samt vedtage en pakke om rammerne til at realisere EU’s 2020-mål for klima og vedvarende energi.
  9. Fællesskabet vil fremme en erhvervspolitik rettet mod en mere bæredygtig produktion og forbrug med fokus på vedvarende energi og CO2-effektive produkter, herunder ved et indre marked for miljø-teknologier og revision af direktivet om beskatning af energi.
  10. I tillæg til Doha-runden vil Fællesskabet forhandle bilateralt med vigtige handelspartnere for at fremme samhandel og integration med nabo- og kandidatlande samt skabe et fælles rum for regler og standarder, bl.a. ved udvikling af Det Transatlantiske Økonomiske Råd og en international aftale om bekæmpelse af ulovlige kopier.



Vægt på social samhørighed

Lissabon-processen, der blev skudt i gang på EU-topmødet i marts 2000 i Portugals hovedstad, har gennemgået ændringer, som flere landes regeringer har kritiseret. Med den franske og belgiske i spidsen blev den kritiseret for at tabe det sociale og give for megen vægt til liberaliseringer og konkurrenceevne.

Det portugisiske EU-formandskab forsøgte i efteråret at få det sociale tilbage i en højere prioritering, og det ventes, at konklusionerne fra topmødet på fredag lægger vægt på, at det er væsentligt at udvikle den sociale dimension af EU som en integreret del af Lissabon-processen. Som led i den helhedspolitik, som EU støtter, vil det formentlig hedde, at der er en sammenhæng mellem politikkerne for økonomi, beskæftigelse og sociale forhold.

Topmødet vil tage indlæggene fra beskæftigelses- og socialministrene med fra deres møde, hvor der var fokus på de unges forhold, fattigdommen og uligheden.

De unges og ældres ledighed er et problem, som topmødets konklusioner dermed vil påpege og opfordre de enkelte lande til at gøre noget ved.

Kommissionen vil få en opfordring til at komme med en omfattende redegørelse for, hvilke kvalifikationer de europæiske borgere har brug for i 2020 set i lyset af befolkningsudvikling og teknologiforbedringer.

Det vil også inden for rammerne af den nye cyklus blive lagt større vægt på de særlige flexicurity-politikker, uddannelse og energi- og klimaændringer.


Ny social dagsorden

Samtidig vil man efter oplæg fra topmødet indlede diskussionerne om, hvad strategien skal være efter 2010.

EU-topmødets 27 lande vil igen lægge pres på sig selv og hinanden for at styrke de nationale forskningsbudgetter og iværksætte nye væsentlige forskningsområder. Samtidig lægges der op til, at alle skoler skal have fuld styrke på bredbåndsforbindelserne fra 2010. 


Fri bevægelighed for forskning og forskere

Det slovenske formandskab vil have topmødet med på en "tilføjelse" til de fire friheder, der er fællesskabets grundlag. Arbejdskraftens fri bevægelighed, varernes fir bevægelighed, kapitalens fri bevægelighed, og tjenesteydelsernes fri bevægelighed. Nu skal forskningens og forskernes fri bevægelighed sættes så meget bedre i system, at man reelt kan tale om den femte frihed.

Samtidig vil topmødet komme med en kraftig opfordring til, at alle tager sig sammen for at fjerne de hindringer, der stadig er for de fire første friheder. Det skal ske med respekt for den sociale dimension og de almene tjenester, som alle har behov for – og som ofte er lig med de tjenester, hvor det offentlige traditionelt spiller hovedrollen.

For at få "den femte frihed" på plads peges der især på: 

  • styrkelse af forskernes mobilitet og samtidig styrkelse af mobiliteten for studerende, universitetslærere og videnskabsfolk. Det kan ske ved at skabe bedre karrieremuligheder på tværs af grænserne og gøre det nemmere at flytte over grænserne med familien. 
  • Skabelse af forskningsmiljøer, der siger spar to til det, vi kender i dag. 



Bekymring over økonomien

Den økonomiske vækst når i år ikke op på højderne fra sidste år. Det bekymrer lederne i EU og ventes også at komme op på topmødet. Det vil følge konklusionerne fra økonomi- og finansministrenes seneste møde, hvor der var en vis bekymring over udviklingen.

USA's nedtur, de høje oliepriser og prisstigninger på råvarer får skylden for nedskrivningen af forventningerne til vækst og beskæftigelse.

De stigende fødevarepriser udgør sammen med den stærkt stigende oliepris en risiko for inflation, og det ligger i luften, at EU-landene nu vil have undersøgt til bunds, hvorfor fødevarer og råvarer bliver dyrere og dyrere.

Udviklingen på finansmarkederne vil tage udgangspunkt i det udspil, som kommissionen kom med for kort tid siden, og som er beskrevet på fagligt.eu. (se under Se også).

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.