Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

11.02.10 Tiden ikke til at redde Grækenland fra gæld

11. Feb. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-landenes stats- og regeringsledere kom ikke til lommerne, da de i dag drøftede krisen i Grækenland på et uformelt møde i Det Europæiske Råd, DER, i Bruxelles. De 26 øvrige landes ledere er dog enige om, at de vil tage de nødvendige skridt gennem fast og koordineret handling, hvis det bliver nødvendigt.

Både konklusionerne fra mødet og formanden for DER, Herman Van Rompuy og også EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, slår dog fast, at Grækenland ikke har bedt om nogen økonomisk støtte.

- Den græske regering er fast besluttet på selv at klare krisen, sagde José Manuel Barroso på et efterfølgende pressemøde.

Han hæftede sig ved, at DER stillede klare krav til Grækenland, der betyder, at regeringen skal få underskuddet på budgettet ned med fire procent i år. Desuden ville de øvrige lande være solidariske, hvis det blev nødvendigt.

Det bliver økonomi- og finansministrene, der i næste uge vedtager de konkrete krav. Men de kommer til at følge det, som EU-kommissionen allerede er kommet med, der blandt andet betyder store besparelser i den offentliges sektor, fastfrysninger af lønninger og en forhøjelse af pensionsalderen.


Alle er i krise

Herman Van Rompuy understregede på det fælles pressemøde med Kommissionens formand, at alle EU-landene var i krise, og at det ikke kun var Grækenland, der måtte tage fat på strukturer i samfundet. Det vil indgå i den plan for EU frem mod år 2020, som stats- og regeringslederne kort kom ind på.

Formanden for DER beklagede, at landene hidtil især havde set på deres kortsigtede problemer. Nu bliver det nødvendigt at se på det langsigtede. Den begyndende økonomiske vending til det bedre var skrøbelig. Derfor måtte man nu have mere langsigtede perspektiver.

Herman Van Rompuy beklagede, at stats- og regeringslederne ikke fik tid til at behandle den ny strategi ordentligt og heller ikke fik tid til at behandle resultatet af klimatopmødet i København. Det bliver nu hovedemner på det ordinære topmøde om fem uger. Hvis der ikke skete uforudsete hændelser. For det gjorde der altid, mente han.

Den ny strategi frem mod 2020 erstatter den såkaldte Lissabon-strategi fra år 2000. EU2000 får færre mål, understregede Van Rompuy. De bliver mere kvantificerbare og differentiere, så de passer til de enkelte lande og deres forudsætninger.

På den måde bliver det også lettere at overvåge, om landene følger strategien og nærmer sig målene.

Strategien kommer op igen på topmødet i marts og endnu en gang i juni, før lederne af G20-landene mødes i Toronto i Canada. Her behandler de også den økonomiske krise og vejen ud af den.



 

Flere møder i DER

Stats- og regeringslederne har hvert forår taget Lissabon-strategien og den økonomiske politik og arbejdsmarkeds- og konkurrencepolitikken op. Van Rompuy lægger op til, at hele vækst- og stabilitetspagten skal på dagsordenen en gang om året, og at stats- og regeringslederne mødes oftere. Han foreslår, at det bliver en gang om måneder, hvor de ser på forskellige, aktuelle politiske emner.

Før det uformelle topmøde mente flere stats- og regeringsledere, at der var for mange topmøder. Kritikken var især rettet mod topmøder med lande uden for EU, og Van Rompuy mente, at han i dag fik opbakning til at holde flere møder i DER.



 

Sammenhold om euro’en

Flere landes ledere udtrykte over for Reuters efter mødet tilfredshed med, at der var opbakning til euroen og sammenhold om valutaen.

Tysklands kansler Angela Merkel sagde, at man havde sendt et klart signal om det, men også et signal til Grækenland om, at landet må gøre det nødvendige.

- For mig er det vigtigt, at Den Europæiske Centralbank og Kommissionen lagde den vej, der skal følges, og at alle EU-landenes ledere støttede det. Det vil gøre det klart, at det er en stærk blok, selv om et enkelt medlem er svagere for en tid, sagde Angela Merkel.

Formanden for euro-gruppen, Luxembourgs Jean-Claude Juncker, kaldte det absurd at tale om, at Grækenland skulle forlade eurozonen. Han afviste også, at en særlig euro fond var på tale.

Også den franske præsident, Nicolas Sarkozy, mente, at signalet var klart fra mødet, og at det viste, at Grækenland er en del af eurozonen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.