Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

15.12.2010 Fransk-tysk enighed om EU-samarbejde om arbejdsmarkedet

15. Dec. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Arbejdsmarkedet og den økonomiske politik må samordnes bedre, hvis eurozonen skal fungere, mener den franske præsident, Nicolas Sarkozy, og den tyske kansler, Angela Merkel. Efter det traditionelle fransk-tyske møde, før Det Europæiske Råd samles i morgen og fredag, sagde de to ledere, at læren fra den økonomiske krise er, at EU må arbejde mod en tættere politisk integration.

Det står uklart, hvor tæt samarbejdet skal være, da hverken Sarkozy eller Merkel ifølge den internationale presse gik i enkeltheder. Mens nogle medier taler om en egentlig skatteharmonisering, er blandt andre BBC mere forsigtig og siger dele af skattepolitikken og arbejdsmarkedet.

Det fransk-tyske møde i Freiburg blev dog fulgt op af den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, der i Bild am Sonntag udtalte, at det nu var muligt at tale om, hvorvidt finans- og budgetpolitik stadig var noget, der skulle afgøres på nationalt niveau.

Schäuble forudså, at hvis strukturerne blev ændret de kommende ti år i retning af en politisk union, ville euroen ikke gå til grunde.

Angela Merkel blev i Weekend FT citeret for, at det netop var skattepolitikken og arbejdsmarkedet, det drejede sig om.

- Det handler ikke kun om møntspørgsmål, men også om politisk samarbejde, der må blive tættere, sagde Angela Merkel.

DER diskuterer traktat-ændring og krisestyring

Et tættere økonomisk og politisk samarbejde kommer op på mødet i Det Europæiske Råd. Angela Merkel har længe peget på, at en krisestyring i EU kræver en ændring af traktaten. Stats- og regeringslederne besluttede på DER’s møde i oktober, at de ville tage det op igen på mødet i december, hvor DER’s formand, Herman Van Rompuy, kommer med forslag.

Mødet bliver holdt samtidig med, at krisen i eurosamarbejdet fortsætter, og både Portugal, Spanien og Italien er i de internationale pengemarkeders og spekulanters søgelys.

Portugals finansminister, Fernando Teixeira, er på rundrejse i de stærke udviklingslande og har efter et møde i Brasilien nu i Beijing søgt kinesisk støtte til opkøb af portugisiske statsobligationer, der ikke går som varmt brød på det fri marked.

Imens er Spanien kommet yderligere i søgelyset, efter kreditvurderingsselskabet Moody i dag placerede den spanske økonomiske styrke lidt lavere og satte fokus på gældsposter. Staten får behov for at skaffe 170 milliarder euro i nye lån til næste år, de ret så selvstændige regioner yderligere 30 milliarder og bankerne hele 90 milliarder euro.

Moody venter dog alligevel ikke, at Spanien får brug for direkte hjælp fra EU og IMF. Moody’s analytiker Kathrin Muehlbronner siger til BBC, at Spanien står meget stærkere end flere andre økonomisk pressede eurolande.

OECD understregede mandag, at opsvinget i Europa stadig er skrøbeligt, og at der er behov for budgetdisciplin, stærkere regulering af pengemarkedet og reformer, der kan styrke konkurrenceevnen.

Alvoren i krisen i euro-landene blev understreget af formanden for det slovakiske parlament, Richard Sulik, der ifølge EUObserver søndag sagde, at Slovakiet burde have en Plan B i tilfælde af, at det blev nødvendigt at vende tilbage til en national valuta. Sulik var frustreret over den måde, som eurozonen behandlede krisen.

Spekulanter må betale

Den slovakiske center-højreregering har beklaget, at Grækenland fik sin redningspakke hjem. Regeringen finder, at finansmarkederne i dag tager regeringer som gidsler og får dem til at punge ud. Sulek mente, at hjælpen blot øger landenes egne problemer, fordi de øger sårbarheden derhjemme. Han kritiserede også ECB for at støtte med opkøb af statsobligationer.

På mødet i DER ventes det at blive diskuteret, om de private udlånene skal bære tab under nye økonomiske kriser i eurolandene. Det indgår ifølge BBC i de tanker, der ligger i det forslag til en europæisk stabilitetsmekanisme, der kommer op på mødet. For fremtiden kan de private komme til at dække tab, før redningskranse bliver kastet.

På det fransk-tyske topmøde før mødet i DER afviste både Angela Merkel og Nicolas Sarkozy at gå videre med tanken om særlige euro-obligationer, så der bliver en særlig krisefond at trække på.

Ifølge EurActiv udtalte EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, imidlertid i går i Europa-Parlamentet, at særlige euroobligationer i stedet kunne komme på tale som midler til at finansiere projekter inden for infrastrukturen i EU. Han erkendte, at de egentlige euro-obligationer ikke havde nogen politisk vej, som landskabet lå for øjeblikket. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.