Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

23.03.10 Tættere på IMF-løsning for Grækenland på EU-topmøde

23. Mar. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

EU-landenes udenrigsministre nåede mandag langt med konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd, DER, torsdag og fredag. Både oplæg om vækst og job-strategien Europa 2020 og klimastrategien efter topmødet i København i december er landenes ledere i store træk enige om. Men der er stadig forskel på opfattelsen af, hvordan den græske økonomi bliver bedst hjulpet.

På et pressemøde efter udenrigsministrenes diskussioner sagde den spanske rådsformand, Miguel Angel Moratinos, at DER tager den græske krise op. Men han nedtonede dramatikken om den græske situation og henviste til, at stats- og regeringslederne allerede havde drøftet krisen på deres uformelle møde i sidste måned. Han fremhævede samtidig, at der var fuld opbakning til den krisepakke, som den græske premierminister, George Papandreou, havde fået igennem.

- Den støtte og de forpligtelser, vi har givet, er noget, vi skal holde fast ved, sagde Miguel Angel Moratinos.

Der er imidlertid stadig tvivl om, hvor håndfast de forpligtelser er, og hvilken støtte der er tale om. Moratinos afviste ikke på pressemødet, at den konkrete støtte kunne komme fra den internationale valutafond, IMF. På et møde i Europa-Parlamentet i går sagde også formanden for eurogruppen, Luxembourgs premierminister Jean-Claude Juncker, at der er tilslutning i flere lande til, at det er IMF, der giver konkrete lån.

Jean-Claude Juncker har tidligere talt imod, at eurolandene ikke selv løser problemer, når et land er i krise. I går sagde han, at han stadig anså det for bedst, hvis en løsning ikke omfattede IMF, men eurolandene selv fandt frem til den. Men han mente ikke, det ville være en katastrofe, hvis IMF var med i en løsning.

Stadig tysk modstand

Tyskland er det land, der presser hårdest på for at holde eurolandene fri af den græske krise og bygge en løsning på IMF. Men kansler Angela Merkel nedtoner stadig krisen og sagde søndag ifølge BBC til en tysk radiostation, at hun var imod, at DER på torsdag og fredag traf endelige beslutninger. Hun står stadig fast på, at Grækenland ikke har behov for penge i øjeblikket.

EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, taler til gengæld stærkt imod den tyske linje. Til den tyske erhvervsavis Handelsblatt sagde han i går, at det er nødvendigt, at DER finder frem til en løsning og mente, at det også var i Tysklands interesse.

- Vi kan ikke fortsætte som hidtil, da det vil true stabiliteten i eurozonen og fremme spekulationen, sagde Barroso.

Netop spekulationen i den græske økonomiske krise understregede også den græske vicepremierminister, Theodoros Pangalos, ifølge Reuters på en pressekonference i Athen. Han mente ikke, at euro-samarbejdet havde nogen værdi, hvis der ikke hurtigt blev fundet en løsning på krisen. Han henviste samtidig til, at det er hele det sydlige Europa, der er under pres. Også Italien mærker således, at det er blevet dyrt for et kriseland at låne på pengemarkedet.

Pangalos mente, at så længe de sydeuropæiske lande var under beskydning, ville euroen blive rystet og falde i værdi.

Grækerne finder det samtidig problematisk, at den tyske eksport tjener på den lavere kurs på euroen, og at Angela Merkel ikke griber ind mod de tyske banker, der tjener på at låne Grækenland penge til en høj rente.

Angela Merkel holder sig imidlertid til, at der er problemer med det retlige grundlag for at støtte den græske økonomi. Samtidig er der dyb modstand i Tyskland til en støtte. 62 procent af tyskerne er ifølge Financial Times imod at hjælpe Grækenland direkte. Hver tredje tysker finder, at Grækenland burde forlade eurozonen, men 40 procent finder samtidig, at Tyskland stod sig bedre uden for det monetære samarbejde.

Større græske underskud

Mens de europæiske ledere diskuterer den græske økonomi, kommer den græske nationalbank med nye tal for økonomien, der viser en forværring. Banken finder ifølge BBC, at økonomien forværres i år med 2 procent og ikke med 1,2 til 1,7 procent, som regeringen hidtil har skønnet.

Baggrunden for den lavere vækst er blandt andet de indgreb, der skal redde den græske økonomi. De fører til lavere indkomster og dermed lavere forbrug og økonomisk aktivitet. Banken finder dog, at indgrebene er nødvendige. Blot er konsekvenserne for økonomien alvorligere end hidtil antaget.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.