Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

06.07.11 Polen fik ros og Danmark ris i Europa-Parlamentet

06. Jul. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den polske liberale premierminister, Donald Tusk, fik ros fra næsten alle sider, da han i Europa-Parlamentet i Strasbourg i dag lagde det polske EU-formandskabs program frem og i stærke vendinger hyldede det europæiske samarbejde, nødvendigheden af et stort budget og i samme stærke vendinger tordnede mod den danske grænsepolitik.

- Jeg er imod alle begrænsninger af den fri bevægelighed – især hvis de er imod fremmed indvandring. Det, som Danmark har gjort, vil være bekymrende for det, sagde Donald Tusk.

Formanden for den største gruppe i parlamentet, Joseph Daul, Det Europæiske Folkeparti, gik så langt som til at tale om en visumpligt for danskere, når de tog til andre EU-lande.

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, ville sikre den fri bevægelighed i EU for både varer, kapital, personer og tjenester. De rettigheder var en grundsten i EU. Barroso forsikrede, at Kommissionen ville følge den danske udvikling, og at Kommissionen var i kontakt med den danske regering.

Det polske EU-formandskab lægger op til at stigende budget for EU og vil have en særlig konference om den fremtidige finansiering. Også parlamentet ønsker flere penge til EU, selv om Kommissionen netop har konstateret, at de nuværende midler ikke blev brugt sidste år og sender 34 milliarder euro tilbage til medlemsstaterne og heraf 770 millioner til Danmark.

Donald Tusk talte om solidaritet, og at EU’s indsats har virket under krisen. Der var derfor behov for et styrket EU og øget solidaritet mellem medlemslandene og de europæiske folkeslag for at hjælpe dem, der var i nød.

- Nogle giver så lidt mere for at hjælpe andre på fode, sagde Donald Tusk.

Han mente, at de lande, der i dag får stor støtte – som Polen, til andre tider kan hjælpe de lande, der i dag betaler støtten.

Den liberale Guy Verhofstadt afviste dem, der ønskede et løsere samarbejde i EU med et konføderalt samarbejde uden solidaritet mellem lande i stedet for en europæisk union.

Den franske miljøaktivist José Bové kritiserede den polske regering for at godkende GMO-afgrøder netop, som Europa-Parlamentet var gået imod dem. Han angreb også den polske klimapolitik, hvor Polen går imod politikken for nedbringelse af CO2-udslip, fordi Polen er afhængig af kul.

Det polske medlem Zbigniew Ziobro fra de europæiske gruppe af konservative og reformister angreb den polske regering for at begrænse ytringsfriheden og hindret kritik af regeringen og herunder få en journalist fyret.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.