Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

08.03.11 Demokrater flygter fra US-stat efter fagligt opgør

08. Mar. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Demonstrationer mod offentlige nedskæringer er nu nået fra Europa til USA, hvor ikke kun offentligt ansatte har belejret den lokale kongresbygning i Madison i Wisconsin, men samtlige valgte demokrater er flygtet ud af staten for at forhindre en afstemning om budgettet.

De helt utraditionelle politiske skridt er taget, efter den nyindsatte republikanske guvernør, Scott Walker, forsøger at få vedtaget et budget, der fratager de offentligt ansatte det meste af retten til at forhandle kollektive aftaler.

Det vil ifølge postcrescent.com kun være muligt for politiet og brandmænd at forhandle sig frem til lønstigninger, der går ud over inflationen. De offentligt ansatte skal betale mere til deres pension og sundhedsforsikringer. Det svarer til en nedgang i lønnen på otte procent i gennemsnit. Virksomheder får derimod skattelettelser.

For at loven bliver vedtaget, skal 20 senatorer stemme for. Den republikanske fløj har 19, mens demokraterne har 14. Demokraterne flygtede ud af staten den 17. februar, så loven ikke kan vedtages.

Politiet fjernede ifølge madison.com i weekenden demonstranter, der besatte bygningen. Flere hundrede tusinde demonstranter har deltager i protester og heriblandt den filmmanden og aktivisten Michael Moore, der i weekenden talte til demonstranterne.

Flygtede demokrater bad mandag om et møde med guvernør Scott. Det skulle foregå ved grænsen til Wisconsin.

Flere demokrater er imidlertid imod forhandlinger.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.