Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

22.05.07 EFS i kampagne for højere løn

22. May. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Den europæiske faglige sammenslutning, EFS, indledte tirsdag en kampagne for højere og mere fair lønninger i EU. På EFS’s kongres i Sevilla i Spanien slog generalsekretær John Monks fast, at lønmodtagerne i en række lande oplever faldende realløn, og at fagbevægelsen har været yderst ansvarlige og holdt igen med lønstigninger. De er generelt ikke steget med mere end 2 til 2,5 procent om året siden begyndelsen af 1990’erne.

Kongressens slogan er, at fagbevægelsen skal gå i offensiven. Krav om en ordentlig betaling for arbejdet bliver en del af den offensiv. Lønmodtagerne skal have gavn af det indre marked, der er udbredt fra område til område.

- Vi må sikre, at det giver gode job, og at alle lønmodtagere har en fair og lige mulighed for at være med i det, sagde John Monks.

 

Debat med formanden for Den Europæiske Centralbank 

Formanden for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, diskuterede på kongressen netop den økonomiske politik, lønninger og inflation med blandt andet formanden for tysk IG Metall, Jürgen Peters. Jean-Claude Trichet har tidligere advaret fagbevægelsen mod at kræve store lønstigninger, fordi det ville ødelægge væksten og den fremgang i beskæftigelsen, som EU oplever. Store lønkrav betød, at centralbanken måtte hæve renten og dermed sænke væksten og dermed også væksten i beskæftigelsen.

Jean-Claude Trichet advarede igen på kongressen mod lønstigninger, der skabte inflation. Men han blev mødt med kritik af Jürgen Peters, der ikke mente, bankens politik var til gavn for lønmodtagerne og byggede på forkerte antagelser.

Jürgen Peters, fremhævede, at tyskerne er verdensmestre i eksport. Alligevel taler man om en tysk krise og for høje omkostninger.

- Det er ikke til at holde ud at høre på det. Konkurrenceevne! Vi er verdensmestre, sagde Jürgen Peters.

Hvad der efter hans mening var galt, det var, at tyskerne ikke havde penge at købe for. Tyske firmaer solgte varer andre steder i verden, men ikke i Tyskland. Der var ingen efterspørgsel.

- Folk har ingen penge. Der er krise i bilindustrien. Biler køber ikke selv biler, men folk skal have penge til at købe dem for, sagde Jürgen Peters.

Jean-Claude Trichet fastholdt imidlertid, at lave lønstigninger forbedrede forholdene for lønmodtagerne især for de grupper, der havde svært ved at få plads på arbejdsmarkedet.

- Kun med høj produktivitet er der plads til lønstigninger uden inflationstryk. Men det kræver høj stigning i produktivitet, sagde Jean-Claude Trichet.

Jürgen Peters afviste, at de lave lønstigninger skabte de lovede arbejdspladser. Han henviste til, at lønningerne i det tidligere Østtyskland var lave, og at stigningerne var lave. Det fik ikke de ledige i gang og en sikker fremtid for de unge.

- Nej, de unge må flytte til andre områder som Hamborg, hvor lønningerne endog er store. Hvor der er vækst, er der, hvor lønningerne er store, sagde Jürgen Peters.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.