Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Skrøbeligt forlig om arbejdstid – vikarer sikret

10. Jun. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Af Peder Munch Hansen

Det slovenske EU-formandskab sikrede i nat et forlig om både arbejdstiden i EU og vikararbejde. Efter 13 timers forhandlinger kunne den slovenske arbejdsminister, Marjeta Cotman, konkludere klokken 01.15, at der ikke længere var blokerende flertal mod de kompromisforslag, som slovenerne havde stykket sammen. Men hvor kun den belgiske arbejdsminister og vicepremierminister Joëlle Milquet talte imod begge forslag, var der flere lande, der enten afholdt sig fra at stemme eller gik direkte imod forslaget til ændringer af direktivet om arbejdstid.

Marjeta Cotman erkendte da også, at arbejdstiden ikke var helt på plads, men måtte finpudses af landenes embedsmænd. Men en række ministre påpegede endvidere, at der venter et opgør med Europa-Parlamentet, der på har vedtaget en betænkning, der sikrer lønmodtagerne bedre mod lange arbejdsdage, og i modsætning til ministerrådet ønsker en klar retningslinjer for, at retten til at stå uden for reglerne bliver afskaffet.

Luxembourgs arbejdsminister, François Biltgen, stemte for kompromiset. Men han var samtidig en af dem, der håbede, at det blev forbedret i forhandlingerne med Europa-Parlamentet, så det giver lønmodtagerne bedre arbejdsforhold.

- Vi har ikke fået det hjem, vi ønskede. Hvis vi skal holde os i EM-fodboldsproget, så er det nu Europa-Parlamentet, der har bolden, sagde François Biltgen.

Han håbede, at parlamentet nu ville spille sammen med det kommende EU-formandskab, Frankrig, og så sende en god bold med bedre forhold for lønmodtagerne tilbage til de samlede ministre.

- Og så kan vi score, sagde François Biltgen.

Han støttede den skepsis, som fem lande gav udtryk for. Ungarn, Spanien, Belgien, Cypern og Grækenland underskrev således en fælles erklæring, der udtrykte dyb bekymring for lønmodtagerne forhold, hvis forslaget blev vedtaget.

- Men et dårligt kompromis er bedre end intet kompromis, mente François Biltgen.

Han pegede på, at ville der ikke blive ændringer af direktivet fra 1993. retten til at stå uden for direktivet ville blive bevaret, og ansatte kunne komme til at arbejde stort set uden grænser for den ugentlige arbejdstid.


Claus Hjort Frederiksen tilfreds

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mente derimod, at det slovenske EU-formandskab havde hentet et godt og afbalanceret kompromis hjem.

- Vi sikrer den europæiske arbejdstager en høj grad af beskyttelse og gode ansættelsesforhold. Samtidig sikrer vi fleksible løsninger, der kan implementeres i overensstemmelse med de enkelte landes traditioner, sagde Claus Hjort Frederiksen.

Kompromiset følger i store træk et forslag, som det slovenske formandskab lagde frem et par uger før rådsmødet. Det forsøgte at løse de problemer, som to domme ved EF-domstolen havde skabt, fordi de krævede, at folks vagter på blandt andet sygehuse talte med som arbejdstid, selv om læger og andre kun var i beredskab.

Nu hedder det, at en såkaldt inaktiv arbejdsperiode ikke tæller med som udgangspunkt. Parterne på arbejdsmarkedet kan dog indgå aftaler, så de inaktive timer tælles med, og landene kan også lovgive om det.

Den franske arbejdsminister, Xavier Bertrand, sagde efter mødet, at Frankrig ikke ville omsætte direktivet, så de inaktive timer ikke også var en del af arbejdstimerne.

- Inaktive timer kan ikke sidestilles med hviletid. Frankrig har ingen planer om at omregne den inaktive til til at være det, sagde Xavier Bertrand, der ellers så kompromiset som et fremskridt.


Individuelle aftaler

Kompromiset holder fast ved, at det normale er en arbejdsuge på maksimalt 48 timer. Men de ansatte kan indgå aftaler med arbejdsgiveren om, at de godt vil arbejde længere. Det må dog aldrig blive mere end 60 timer om ugen, der nu bliver fastsat som et gennemsnit over tre måneder. Men parterne på arbejdsmarkedet kan indgå aftaler, der betyder endnu længere arbejdsuger.

Folk, der har vagter med inaktive perioder, kan arbejde op til 65 timer. Men parterne kan også her indgå aftaler, der forlænger arbejdsugerne, og det var blandt andre Maltas arbejdsminister imod.

En lønmodtager, der har indgået en aftale med en arbejdsgiver om arbejdstiden, får en fortrydelsesret på et halvt år.

Ungarns arbejdsminister, Tamás Székely, mente, at der var tale om tilbageskridt og håbede ligesom François Biltgen, at parlamentet sikrede bedre forhold for lønmodtagerne.

- Hvem kan overbevise de ansatte om, at de skal arbejde længere, sagde Tamás Székely, der ikke mente, at parterne på arbejdsmarkedet ville acceptere kompromiset.

- Vi vil fortsætte med at arbejde med forslaget og samarbejde med Europa-Parlamentet, sagde den ungarske minister.

Storbritanniens John Hutton mente derimod, at der var tale om et godt kompromis med den rette balance, og EU-kommissær Vladimír Špidla understregede, at selv om det var et kompromis, så var blev der begrænsninger i mulighederne for at stå uden for direktivet. Den såkaldte opt-out kan kun anvendes under særlige betingelser og ikke den første måned, en lønmodtager er ansat.

Når forslaget er behandlet af landenes ambassadører, ventes det at blive vedtaget som en politisk enighed, der herefter igen kommer op i parlamentet. Parlamentet og ministrene skal herefter forsøge at blive enige.

Socialdemokraternes Ole Christensen venter meget svære forhandlinger, før forslaget er i hus.


Stort flertal for vikaraftale

Derimod synes der endelig at blive enighed om vikarers arbejde. En aftale mellem de britiske parter skabte grobunden. Der betyder, at vikarer på næsten alle punkter skal behandles som de fastansatte.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.