Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-formandskab i strid modvind i Europa-Parlamentet om arbejdstid

24. Jun. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Af Peder Munch Hansen

Den slovenske arbejds-, familie- og socialminister, Marjeta Cotman, har haft et hårdt liv, hvis tirsdag ikke var en af de værste i hendes liv. Fra alle sider blev hun angrebet for det kompromis om arbejdstid, det slovenske EU-formandskab ellers har rost sig af at hive hjem i Ministerrådet for to uger siden. Stedet var Europa-Parlamentets beskæftigelses- og socialudvalg. Talerne var mange, og fra en række lande, og meddelelsen var entydig: Forliget er ikke kun en hån mod lønmodtagerne i Europa, men også mod Europa-Parlamentet, der tidligere har vedtaget en betænkning, der ligger langt fra ministrenes forlig.

Den tjekkiske socialist Richard Falbr kaldte ministrenes kompromis barbarisk, fordi det tillader arbejdsuger, der let løber op i både 60, 70 og 80 timer. Han rettede et angreb på EU-kommissær, landsmand og tidligere leder i sit parti, Vladimír Špidla, fordi kommissæren kaldte kompromiset i rådet for et fremskridt.

- Spidla er barbarisk, sagde Richard Falbr om sin tidligere premierminister i Tjekkiet. At han kan kalde dette forslag for et fremskridt!

Socialdemokraternes Ole Christensen finder Richard Falbrs ord måske lovligt bombastiske, men han er som andre i udvalget helt enig i kritikken. Han finder det fantastisk, at Marjeta Cotman både i sin indledning og afslutning fastholdt, at ministrenes kompromis var et fremskridt.

- Argumentationen holder jo ikke, og det er rystende, hvis ministrene ikke her lytter til parlamentet. Vi skal jo ikke bare høres. Vi er medlovgivere, og ministrenes forslag er et tilbageskridt og et kæmpe spring fra det, vi vedtog i parlamentet, siger Ole Christensen.

Parlamentarikerne hæftede sig ved, at der stadig bliver mulighed for at stå uden for arbejdstidsreglerne. Vagter på for eksempel hospitaler tæller ikke med som arbejdstid, hvis de ansatte blot er i beredskab. Jordbærplukkere og andre sæsonarbejdere, der er kort til i et job, kommer heller ikke omfattet af reglerne.


Rådet har ikke lyttet

Den spanske socialist Alejandro Cercas, der var ordfører på parlamentets betænkning og fortsætter hvervet, angreb også ministrene for ikke at have lyttet til parlamentet.

- Vi tilbød en fleksibel ordning, hvor vi langsomt kom af med muligheden for at stå uden for reglerne. Det var svært at få enighed i parlamentet, men vi fik det. Vi lyttede til befolkningerne, sagde Alejandro Cercas.

Han sagde, at han havde modtaget i tusindvis af e-mails fra spaniere, der ikke forstod, hvordan ministrene kunne indgå et sådant kompromis, som de havde. Han mente, at det ikke var vejen til det sociale Europa, der var behov for.

Den tyske grønne Elisabeth Schroedter var også blevet bombarderet med e-mails og mente ikke, at man kunne tale om lønmodtagernes beskyttelse med så lange arbejdsuger, der var mulige.

- Jeg havde ventet, at ministrene havde afvist det forslag, der var oppe, sagde hun.

Flere tog spørgsmålet op om, hvorfor det slovenske formandskab havde fortsat ideen med at kæde forslaget om arbejdstid sammen med et forslag til regler for vikararbejde. Den tyske CDU’er Thomas Mann og flere andre var imod det. Det synes klart, at de to forslag bliver adskilt i det videre arbejde. I parlaments udvalg var der således generel støtte til forslaget til regler for direktivarbejde, som sikkert kan hente et flertal hjem.

Det polske medlem Ewa Tomaszewska fra Unionen for Nationernes Europa, spurgte, om Marjeta Cotman selv ville lade sig operere af en læge, der havde været 65 timer på arbejde. Britiske Elisabeth Lynne, der er medlem af parlamentets liberale gruppe og næstformand i udvalget, var helt på linje. Hun mente også, at man skulle passe på med de lange arbejdsuger for læger.

- Dette at have andres liv mellem hænderne er noget særligt, mente hun.

Elisabeth Lynne fandt, at alt ny tydede på, at de to direktiver blev skilt fra hinanden. Hun var samtidig skuffet over, at ministrene ikke tog fat på en definition af arbejdstid, hvor arbejdstiden fulgte den ansatte.


Kritiserede parlamentarikerne

Den østrigske socialdemokrat Harald Ettl påpegede, at alle de faglige folk fra alle slags organisationer, han kendte til, var imod kompromiset i rådet.

- Ødelæg ikke det sociale Europa, sagde han og undrede sig over, at parlamentets forslag og ministrenes kompromis kunne være så forskellige.

Den flamske socialist Anne Van Lancker undrede sig over, at ministrene kunne forstå deres kompromis så forskelligt, som hun læste teksten.

Den tyske CDU’er Gabriele Stauner mente, at det var ulogisk at tale om en pakke med både forslag for vikarer og arbejdstid.

- Det er ulogisk, sagde hun og påpegede, at hun heller ikke ville lade sig operere af en læge, der havde arbejdet 65 timer.

Marjeta Cotman fastholdt som afslutning, at parlamentarikerne ikke havde forstået ministrenes kompromis, og at det ville være et tilbageskridt, hvis det ikke blev endeligt vedtaget. Hun ønskede fortsat begge direktiver vedtaget om sagde, at det ønskede hun også med den faglige baggrund, hun havde.

- Jeg kender den slovenske fagbevægelse. Jeg er kendt som fagforeningskvinde. Jeg kender til det internationale. Der er standarder på højt niveau. Uden de to forslag til direktiver, er det et tilbageskridt. Anerkender I det ikke som fremskridt, tager I fejl, sagde hun.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.