Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Sammenbrud i EU om arbejdstid og vikarer

05. Dec. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Det portugisiske EU-formandskab opgav onsdag at få et kompromis om både arbejdstiden og vikararbejdet i EU. Men portugiserne åbnede alligevel for at fortsætte forhandlingerne og søge et endeligt kompromis på et senere tidspunkt. Ved rådsmødets afslutning sagde den portugisiske rådsformand, José Antonio Vieira Da Silva, at der var sket store fremskridt, og at der er flere muligheder for at få de to forslag vedtaget.

- Vi er enige om, at vi er kommet et skridt videre. Der er grundlag for en senere enighed, sagde Da Silva.

Forinden havde EU-kommissær Vladimir Spidla truet med at trække de to forslag tilbage, men kommissæren erkendte efter debatten, at der var større forståelse blandt alle ministrene om, at der stadig var noget at bygge videre på. Vladimir Spidla mente dog, at ministrene må skynde sig. Stort set alle EU-landene bryder således i dag reglerne for arbejdstid, fordi EF-domstolen for flere år siden fastslog, at vagter på f.eks. hospitaler tæller med som arbejdstid selv, når personalet blot er i beredskab og ikke udfører noget arbejde. Og næsten samtlige lande lever ikke op til den afgørelse – heller ikke Danmark.

EU’s ombudsmand har påtalt, at Kommissionen blot lader ulovlighederne foregå uden at tage retlige skridt mod landene. Vladimir Spidla sagde onsdag, at Kommissionen nu vil overveje, om den vil trække forslagene tilbage, og hvor lang tid landene har til at nå til enighed, før hammeren falder.

- Vi må følge spillereglerne. Vi sætter dog ikke nogen deadline her og nu, men overvejer situationen, sagde Vladimir Spidla.

Det portugisiske EU-formandskab byggede i sine kompromiser videre på tidligere forslag, men kombinerede nu de to forslag til arbejdstiden og vikararbejdet. Debatten viste, at der var et kvalificeret flertal eller tæt på et kvalificeret flertal for begge forslag, men formandskabet lagde ikke op til en afstemning. Vieira Da Silva ønskede en nærmest fuld forståelse og ikke tromle forslagene igennem.


Politisk spil

Både Storbritannien og Tyskland havde problemer med forslagene. Bag kulisserne opførte regeringslederne et skyggespil. Det var en klar opfattelse, at den ny britiske premierminister Gordon Brown ikke måtte tabe ansigt og tabe to sager, der var afgørende for Storbritannien på et tidspunkt, hvor Brown har besvær med at komme uden om en afstemning om Lissabon-traktaten. Den tidligere premierminister Tony Blair lovede således briterne en afstemning, men den ønsker efterfølgeren ikke.

Storbritannien vil principielt ikke EU-regler for vikarer. Et kompromis skal efter regeringens opfattelse sikre, at de først skal træde i kraft efter meget lang tids ansættelse. Mindst år var længe et britisk krav, som regeringen ikke ønsker at slække væsentligt på. Storbritannien er det land, der har langt flest vikararbejdere. De britiske arbejdsgivere hævder, at der går 250.000 job tabt, hvis de frie forhold, der i dag gælder i Storbritannien, ikke fortsætter.

Den britiske fagbevægelse finder, at titusinder af lønmodtagere arbejder under horrible forhold som vikarer, og at arbejdsgiverne påstod, at der gik 500.000 job tabt, da Storbritannien indførte en mindsteløn. Men den gang mistede man ingen arbejdspladser.

Mens Storbritannien ønsker en lang karensperiode, ønsker andre lande, at reglerne skal gælde fra dag et. Debatten viste dog, at alle var enige om at give sig, men blot endnu ikke nok til et kompromis.


Hjort Frederiksen: Et uskønt politisk spil

Storbritannien ønskede også fortsat at have mulighed for at stå uden for reglerne om arbejdstid. Andre ønsker at følge Europa-Parlamentets forslag om, at den mulighed langsomt fases ud. Samtidig er der stadig uenighed om, hvor lang en arbejdsuge højest må være. I dag er det 78 timer om ugen. Et nyt forslag siger 60 timer gennem en periode, men det finder nogle lande er for kort tid.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen beklagede, at der ikke der ikke blev et forlig. Selv om der stadig var forskelle på enkelte holdninger, så var der også efter hans opfattelse enighed om, hvordan løsningerne skulle være.

- Trækker det nu ud, risikerer vi de retlige skridt fra Kommissionens side. Det er en uskøn politisk proces, vi er havnet i. Ikke en anstændig politisk proces, sagde Claus Hjort Frederiksen.

Danmark kunne støtte forslagene, men det skyldtes, at Danmark ville få mulighed for at lade arbejdsmarkedets parter aftale sig ud af problemer. Den praksis har de ikke i Storbritannien, og Hjort Frederiksen forstod derfor de britiske problemer.

- Vi får meget ros for den danske model. Men vi må også erkende, at der er andre, der historisk har gjort det anderledes, sagde Claus Hjort Frederiksen.

Han hæftede sig ved, at briterne benytter vikararbejdet til at sluse svage grupper ind på arbejdsmarkedet. Han forstod dermed deres problem.

Den luxembourgske arbejdsminister Francois Biltgen beklagede dybt, at der igen ikke blev en politisk enighed. Det var ikke godt for den politiske debat i Europa. Men som ekspert i EU-ret havde han sit eget forslag til, hvordan man kunne komme uden om det problem.

- Kan vi ikke opfinde et nyt begreb. Kan vi ikke sige, at vi har opnået en delvis politisk enighed, sagde Francois Biltgen.



Intet pensionsforlig

Arbejdsministrene måtte også opgive at blive enige om regler for arbejdsmarkedspensioner. Det forslag krævede enstemmighed.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.