Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Krav om hvile til selvstændige chauffører

09. Oct. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

3.983 unge som gamle døde i 2005 i ulykker med lastvogne eller busser i 14 EU-lande. Selv om trafikken er ringe i nattetimerne, så sker ulykkerne ofte om natten. Omkring 30 procent af de dræbte var inddraget i en ulykke mellem klokken 20 og otte om morgenen. Krav til lastvogne og busser har de senere år bravt antallet af ulykker ned. Krav til køre- og hviletider er strammet op. Men en gruppe af førere er gået fri.

- Det er hul i hovedet, at selvstændige chauffører hidtil ikke har været omfattet af køre- hviletidsbestemmelser. Overtrætte chauffører er dødsensfarlige lige meget, om de er ansatte chauffører eller selvstændige. Derfor er de glædeligt, at vi fik krav igennem om, at de selvstændige også skal være omfattet af reglerne, siger Socialdemokraternes Ole Christensen, efter Europa-Parlamentet i dag stemte en rapport om de sociale forhold inden for vejtransporten hjem.

Betænkningen fra den spanske socialist Alejandro Cercas fik dog ikke støtte fra alle grupperne i parlamentet. En stor del af især de konservative og liberale stemte imod. Netop kravet om at få de selvstændige med i regler skilte vandene.

Selv om mange modstandere af betænkningen erkender, at der er problemer med selvstændige vognmænd, så finder de, at problemet er de selvstændige, der er presset til at være det af arbejdsgivere, og reelt er almindelige chauffører. Den gruppe af modstandere finder, at der skal sættes ind over for de falske selvstændige.

Alejandro Cercas finder imidlertid, at der vil blive flere såkaldt falske selvstændige, så længe lovgivningen skelner mellem chauffører og selvstændige. Arbejdsgiverne vil se sig fristet til at presse chauffører til at fungere som selvstændige for at komme uden om lovgivningen.

- Ved at opretholde den skelnen i behandlingen af dem, der sidder bag rattet, så åbner man for en social dumping. Vi har behov for klare regler om arbejdstiderne i vejtransporten og ordentlige procedurer for at tjekke dem og effektive sanktioner ved overtrædelser så vi kan have en ordentlig sikkerhed på vejene, siger Alejandro Cercas.

Ole Christensen peger på, at der i dag end ikke er styr på, hvordan reglerne er i de enkelte lande.

- Derfor er det her et helt klart spørgsmål for EU. Kommissionen må gå videre med det her, siger Ole Christensen.

EU har sat som mål, at antallet af trafikdræbte halveres frem til 2010. Ifølge European Transport Safety Council sker der færre ulykker år for år, men EU er langt fra at nå målet.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.