Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Strid om arbejdsiver

21. Aug. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen
Danskerne arbejder langt mere, end det fremgår af en række internationale analyser og senest en ny undersøgelse fra det europæiske arbejdsmarkedsinstitut i Dublin, EIRO. Reelt bliver danskernes arbejdsiver inden for det gamle EU således kun overgået af befolkningerne i fire lande, viser en undersøgelse, som AR Rådet netop har gennemført.

Danskernes arbejdstid er et omdiskuteret emne. Erhvervslivet med støtte fra den liberale tænketank CEPOS ønsker arbejdstiden udvidet, så Danmark bliver mere konkurrencedygtig. Arbejdsmarkedsforskeren professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, peger imidlertid på, at debatten er skubbet frem, fordi erhvervslivet vil af med en række regler for arbejdstiden, så de blandt andet slipper for at betale for overarbejde og arbejde på ubekvemme tidspunkter.

- Man vil frigøre sig for reglerne og øge fleksibiliteten, som vi også så det ved de seneste overenskomstforhandlinger, siger Henning Jørgensen.

Økonom Frederik I. Pedersen, AE Rådet, finder, at megen af debatten hviler på et forkert grundlag, fordi de internationale undersøgelser tager et forkert udgangspunkt. Rådets undersøgelse giver efter hans mening et bedre billede af den tid, befolkningerne i de enkelte lande reelt arbejder, fordi rådet ser på den arbejdstid, borgerne samlet er på arbejde. Andre undersøgelser tager udgangspunkt i den enkelte ansattes arbejdstid, og så erkender Frederik I. Pedersen, at billedet bliver et andet, og at danske lønmodtagere hører til dem, der arbejder kortest tid i løbet af et år.

Rådet ser på den gennemsnitlige årlige arbejdstid per indbygger i den erhvervsaktive alder. Dermed tæller det med, at der er gennemgående er langt flere danskere på arbejdsmarkedet end i de andre lande. De danske kvinder har en højere beskæftigelse end kvinder i de fleste andre lande, og de arbejder også gennemgående længere end for eksempel kvinderne i Holland, hvor deltidsarbejdet florerer.

- Vi mener, at vor metode på den måde giver et mere korrekt billede af, hvor meget der arbejdes i de enkelte lande, siger Frederik I. Pedersen.
Efter rådets beregninger arbejder danskerne i den erhvervsaktive alder i alt 1171 timer i gennemsnit om året Blandt de gamle 15 EU-lande arbejder kun svenskerne, grækerne og briterne mere med grækerne i top med 1238 timer.

I den modsatte ende arbejder belgierne kun 935 timer i gennemsnit, tyskerne 942 timer og franskmændene 963 timer.

Italienerne arbejder i gennemsnit blot 1.035 timer om året, altså også klart mindre end danskerne. Men beregnet på den traditionelle måde overgår den italienske arbejdsiver den danske, da italienerne kommer op på 1.801 timer om året mod danskernes 1.551.

- Det eksempel viser tydeligt, at vor metode giver et klarere billede af, hvad der egentlig udføres af arbejde. Man må tage højde for, hvor mange der arbejder, og hvad der dermed reelt udføres af arbejde, siger Frederik I. Pedersen.

Forskelle på overenskomster

EIRO lægger i sin undersøgelse vægt på den arbejdstid, der er fastlagt i overenskomster og politisk fastlagte rammer som den franske 35-timers arbejdsuge. I den opgørelse har danskerne den generelt næstlaveste arbejdstid med 37 timer om ugen i de overenskomster, der er taget med. Gennemsnittet i de 15 gamle EU-lande plus Norge er 37,9 timer om ugen.

I de 12 nye EU-lande lægger reglerne op til en arbejdsuge på 39,6 timer om ugen.

EIRO ser også på den årlige arbejdstid og lader både de aftalte feriedage og de nationale helligdage indgå i beregningen, der dækker 2006.

Med 30 betalte feriedage om året er danskerne nogle af dem, der holder mest fri fra arbejdet. Tyskerne har generelt dog lige så gode aftaler, mens svenskerne er oppe på 33 dage.

I den anden ende har de ansatte en række af de nye medlemslande kun ret til 20 dages betalt ferie. Og de ligger også i bunden, når det gælder nationale helligdage med seks dage i Rumænien og syv i Litauen.
Har danskerne mange feriedage, så ligger de lavt med helligdage. Kun otte har EIRO fundet frem til mod 13 i Slovakiet, Portugal og på Cypern, 12 på Malta og 11 i Frankrig.

EIRO’s gennemgang af en række overenskomster viser, at arbejdstiden generelt er kort i blandt andet banker og længst inden for handelen.

I enkelte lande er arbejdstiden sat op i de senere år. Det gælder blandt andet i Holland. Reglerne for overarbejde er vidt forskellige, men generelt er der tillæg for overarbejde og arbejde på skæve tidspunkter.

Butikker holder længe åbent

At kassedamerne har lange arbejdsdage og arbejde på skæve tidspunkter kan de franske butiksansatte tale med om. Trods den generelle 35-timers arbejdsuge bliver reglerne for overarbejde mere og mere frie, og i butikkerne arbejdes der nu længere og længere om aftenen, mens arbejdet begynder senere og senere om morgenen.

Dagbladet Le Figaro skrev i sidste uge, at dagligvarebutikker som Champion og Carrefour i Paris nu har aftaler, så de kan holde åbent til 23.30. Hele 22 procent af omsætningen er mellem klokken 20 og 23.30.
Studenter overtager i højere og højere omfang kasserne, og der er ikke meget andet personale om aftenen.

Professor Henning Jørgensen mener, at det er et typisk eksempel på, at arbejde flyttes fra de ordnede, kollektive forhold til de mere individuelle, hvor folk uden den faste tilknytning til arbejdspladsen overtager jobbene.

- Arbejdsgiverne forsøger at komme af med de faste arbejdstider. De vil ikke betale for, at nogle begynder klokken seks om morgenen i stedet for klokken syv, og de vil ikke betale ekstra for arbejde om aftenen på helligdage osv. Man forsøger at komme ud over det ved at gøre arbejdet mere og mere individuelt, siger Henning Jørgensen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.