Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

06.12.10 Voldsom kritik af EU-parlamentets forslag til orlov for gravide

06. Dec. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Kritikken haglede ned over Europa-Parlamentet, da EU-landenes social- og beskæftigelsesministre i formiddag diskuterede forslag om at ændre på regler for orlov for gravide og ammende. Flere ministre kunne til nød acceptere EU-kommissionens forslag til udvidelser af rettighederne, men parlamentets forslag gik efter ministers efter ministers mening for vidt. Det gjaldt både forslag til orlovens længde og betalinger og brød generelt direkte ind i medlemslandenes ret til selv at fastsætte deres regler.

Formanden for rådsmødet, den belgiske beskæftigelses- og vicepremierminister Jöelle Milquet, måtte efter debatten konstatere, at der var langt fra et kompromis med parlamentet. Det var nu EU-kommissionens forslag, der til nød kunne samle et kompromis.

- Det vil tage tid, men jeg fornemmer en vilje til at fortsætte – lige så stille, ok, men trods alt fortsætte, sagde Jöelle Milquet.

Kritikken af Europa-Parlamentets forslag samlede højre og venstre i det politiske billede lige fra den britiske regering til de spanske og portugisiske regeringer.

Subsidiaritetsprincippet var brudt, lød det fra stort set samtlige ministre, der også understregede, at det var et helt umuligt tidspunkt midt under en krise, at parlamentets kom med sine forslag. Et flertal af ministre mente direkte, at parlamentarikerne ikke havde undersøgt omkostninger, og at der måtte konsekvensanalyser til.

Den portugisiske arbejdsminister, tidligere vicegeneralsekretær i den europæiske fagbevægelse Maria Helene André, var imod parlamentets forslag. Hun mente, at det nuværende direktiv havde fungeret godt i 18 år. Skulle der laves ændringer, måtte man se på konsekvenserne og her også på, hvad det betød for kvinders muligheder på arbejdsmarkedet, hvis de var længe væk fra arbejdspladsen.

- Der skal selvfølgelig være orlov nok, men omkostningerne ved parlamentets forslag synes for store, og det skal være fleksible ordninger, man vedtager, sagde Maria Helene André.

Reglerne og forslag

EU-kommissionen forpligtede sig i sin køreplan for ligestilling mellem mænd og kvinder for 2006-10 til at se på den gældende lovgivning. Sammenhængen mellem arbejdsplads og familieliv har samtidig gennem de senere år fået større opmærksomhed. Flere ministre kom ind på parlamentets forslag om at udvide direktivet om orlov for gravide og ammende til også at omfatte mænd, der skulle have ret til to ugers betalt fædreorlov med fuld løn.

Nogle ministre kunne støtte, at forslaget tog fædre med, men ikke betalingen. Andre som den østrigske mente, at det var helt galt at blande mænd ind i direktivet, og at det samtidig var et helt forkert instrument til at forbedre forholdet mellem arbejds- og familieliv.

Kommissionen lægger op til at udvide barselsorlovens længde fra 14 til 18 uger. Allerede det forslag tordnede den britiske regering imod. Europa-Parlamentet udvidede i sit forslag perioden til 20 uger og med fuld løn.

Kommissionen foreslog, at seks af barselsugerne skal holdes efter fødslen. Kommissionen strammede også en række bestemmelser vedrørende afskedigelser under barsel og gav arbejdsgiveren byrden for at bevise, at regler ikke var brudt.

Parlamentet strammede også forslaget med regler om, at kvinder ikke kunne beordres til at udføre nattearbejde eller overarbejde ti uger inden den forventede fødsel.

En række ministre mente ikke, at EU skulle gå i detaljer med sin lovgivning, skabe rammer, som medlemslandene kunne udfylde.

Store forskelle i landene

Debatten viste, at der i dag er store forskelle på ordningerne for gravide i de 27 lande. I Slovakiet er der ret til 37 ugers orlov til 75 procent af den løn, der tidligere blev givet. I Slovenien er der fuld betaling, men i en kortere periode. Ministeren mente ikke, at EU skulle blande sig i ordningen.

Rumænien har en betaling på 85 procent og en række ordninger med blandt andet nedsat tid, men også rumæneren mente ikke, at EU skal blande sig i de ordninger og ønskede analyser af de forskellige forslag.

Den polske minister mente, at man skulle forsøge at forstå parlamentarikernes forslag, men talte derefter imod. Én tjekkiske minister var en af dem, der var kraftigst imod indblanding fra EU og så ikke mulighed for noget kompromis. Den hollandske minister var helt på linje. Tiden var ikke til at udvide betalingerne, og parlamentets forslag kostede 500 millioner euro mere for hollænderne.

Ungarn fortsætter arbejdet

Den belgiske rådsformand, Jöelle Milquet, lagde vægt på, at arbejdet med forslaget nu fortsætter i en arbejdsgruppe. Formandskabet vil komme med et arbejdspapir i løbet af tre uger og også arbejde på men køreplan. Hun mente, at der var muligheder for at arbejde med konsekvensanalyser. Og så ønskede hun ellers den ungarske ministrer held og lykke. Ungarn overtager EU-formandskabet 1. januar.

Den ungarske minister erkendte, at det blev vanskeligt at finde et kompromis. Parlamentets forslag var kategorisk afvist, men han håbede, at det kunne lykkes at få parlamentarikerne med. Det kræver dog tid, mente ministeren, der sendte Parlamentets forslag ikke kun ud over sidelinjen, men helt uden for stadion.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.