Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

01.07.10 Gravide kan ikke sættes på skånejob til lavere grundløn

01. Jul. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Kvinder, der går på barsel eller får lettere arbejde under eller efter graviditeten, kan ikke uden videre sættes ned i løn. De skal have den samme grundlæggende løn, som de havde før med tillæg for anciennitet osv. Men havde de specielle tillæg, der var forbundet med det tidligere arbejde som for eksempel betaling for at være til rådighed, er de ikke berettiget til tillæggene, når de ikke længere påtager sig de særlige opgaver.

Det fastslår EU-domstolen i to afgørelser, hvor nationale domstole har søgt råd om fortolkningen af EU-regler.

Den østrigske læge Susanne Gassmayr stoppede arbejdet på et hospital, da det blev vurderet, at arbejdet kunne skade hende eller det ventede barn. Normalt fik hun ud over sin løn også betaling for tilkaldevagter og ekstra overtimer. Da det er forbudt i Østrig at betale for de ekstra vagter, der ikke bliver udført, kom hun ikke op på sin normale løn i den tid, hun ikke arbejdede. Det klagede hun over og mente, det stred mod EU-regler om diskriminering.

Også den finske stewardesse Sanna Maria Parviainen mente, at arbejdsgiveren diskriminerede, fordi hun under sin graviditet stoppede med arbejdet som purser i Finairs fly og blev overført til mindre lønnet arbejde på jorden.

EU-direktivet om sikkerhed og sundhed for arbejdstagere, som er gravide, ammer, eller lige har født, siger, at foranstaltninger, der skal beskytte arbejdstagerens sikkerhed og sundhed i sådanne omstændigheder ikke må føre til forringelser af kvindens stilling på arbejdsmarkedet og ikke må stride i bestemmelserne i direktiverne om ligebehandling af mænd og kvinder.

Gravide må betragtes som en særlig risikogruppe, og der må ofte træffes særlige foranstaltninger for dem og kvinder, der lige har født. Derfor kan det komme på tale, at arbejdsgiveren må tage spørgsmålet om arbejdets art op og eventuelt give kvinden andre arbejdsopgaver. Er det ikke muligt, må kvinden fritages for arbejdet efter de nationale regler og praksis.

Imidlertid har der været forskellige fortolkninger af, hvad lønnen skal være. Allerede generaladvokaterne tog det spørgsmål op i deres anbefalinger. Det hedder her i den finske sag, at nationalstaterne må have en vis mulighed for skøn i sådanne sager, men samtidig må en fortolkning af EU-reglerne om diskriminering også slå fast, at princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke må brydes.

Generaladvokaten fremhævede, at Parviainen reelt fik en bedre betaling end kollegerne på landjorden, men mindre end hun fik, da hun havde ekstra tillæg for arbejdet i flyene.

Domstolen finder, at begge kvinder er berettiget til den normale aflønning, og de særlige tillæg, der er opnået gennem anciennitet og en særlig opnået status.

Men de er ikke berettiget til tillæg, der gives for arbejde, der nu ikke udføres. Det gælder vagter, hvor en person blot er til rådighed, men i den særlige situation aldrig vil kunne påtage sig arbejdet.

Dommerne drager en parallel til situationer, hvor personer af anden grund midlertidigt er væk fra arbejdet. Det må tælle med, om de i sådanne tilfælde ville få de løntillæg for arbejde, der ikke blev udført.





Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.