Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

20.07.08 Mindsteløn i centrum for tysk indvandrerpolitik - dansk debat

20. Jul. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Tysklands store koalitionsregering er nået til enighed om en samlet arbejdsmarkedspolitik, der først og fremmest skal undgå, at tyske arbejdspladser besættes af lavtlønsarbejdere udefra.

Den samlede politik har følgende elementer:

Mindsteløn – en lov, der betegnes lov om ”mindstearbejdsvilkår”.

Forlængelse af overgangsordninger for østarbejdere

Bevidst styring af indvandring af højtuddannet arbejdskraft

Særlige uddannelsesincitamenter for unge med udenlandsk baggrund, der allerede bor i Tyskland. Belønning: Længerevarende opholdstilladelse.

Om mindstelønnen siger den socialdemokratiske arbejdsminister Olaf Scholz, SPD, at omkring 3,6 millioner ansatte i fremtiden vil være beskyttet af loven. Den skal gælde for de områder, hvor under 50 procent er omfattet af overenskomstløn. Byggearbejdere og postarbejde har aftaler om mindsteløn og mindst otte andre brancher, der omfatter 1,8 millioner lønmodtagere, har ytret interesse for mindstelønsaftaler.

Regeringsbeslutningen om at forlænge overgangsordningerne i østarbejderes adgang til Tyskland gælder frem til den 30.april 2011.

Begrænsningerne gælder ikke sæsonarbejdere til landbruget.


Arbejder for halvdelen af tyskernes løn

Baggrunden for beslutningen er spørgsmålet om løn. Østarbejdernes muligheder for at arbejde for under halvdelen af den lokale løn kan betyde tab af tyske arbejdspladser.

Arbejdsløsheden i Tyskland er fortsat faldende, men på 7,5 procent. Det er over 3 millioner arbejdsløse, dog 2 millioner færre end i 2005.

Frankrig besluttede for kort tid siden at åbne arbejdsmarkedet fuldt ud, dog ikke fra de senest tiltrådte EU-lande Bulgarien og Rumænien.

Østrig, Danmark og Tyskland har været de mest tøvende med afvikling af overgangsordningerne for arbejdskraftens frie bevægelighed. (Se nedenfor afsnittet om Danmark og østarbejdere).


Efterspørger veluddannede

Tyskland vil forsøge at skaffe flere veluddannede og akademiske indvandrere gennem ”en bevidst styring af indvandring af højtuddannet arbejdskraft.” Det sker ved at slække krav til lønnen for den indvandrede ansatte (fra 86.400 euro til 63.000 euro som årsløn), men arbejdsgiverne har allerede kritiseret ordningen som utilstrækkelig.

Endelig giver den politiske pakke vedtaget af CDU/CSU-SPD-regeringen et tilsagn til de mange unge med udenlandsk baggrund, der er i Tyskland. Ønsker de en faglig eller boglig uddannelse i Tyskland, skal de have hjælp til at få den. Og gennemfører de uddannelsen, er de berettiget til det, der betegnes som en ”mere sikker opholdstilladelse”.

Beslutningen er en del af en samlet tysk beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.


Danmark og østarbejderne

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside har en beskrivelse af østarbejdernes arbejdsmuligheder i Danmark på sin hjemmeside. Beskrivelsen er ikke længere, end at den kan gengives i sin helhed her, inklusive revisionen den 1. maj 2008:

”Med EU’s udvidelse den 1. maj 2004 åbnede Danmark sit arbejdsmarked for borgere og virksomheder fra de nye EU-lande. Åbenhed, fleksibilitet og mobilitet på de europæiske arbejdsmarkeder er en væsentlig forudsætning for den fortsatte vækst og velstand i Europa. Derfor vedtog regeringen og en bred kreds af Folketingets partier tilbage i 2003 østaftalen.

Den 2. december 2003 indgik regeringen og en bred kreds af Folketingets partier østaftalen. Aftalen trådte i kraft med EU’s udvidelse den 1. maj 2004.

Østaftalen fungerer som en overgangsordning for østeuropæiske EU-borgeres adgang til det danske arbejdsmarked. Den sikrer, at østeuropæiske EU-borgere tilbydes samme løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på det danske arbejdsmarked. Aftalen skal også sikre, at balancen på det danske arbejdsmarked opretholdes, og at behovet for supplerende forsørgelsesydelser begrænses.

Østaftalen blev revideret med virkning fra den 1. maj 2008. Med revisionen af Østaftalen stilles der ikke længere krav om opholds- og arbejdstilladelse for arbejde, der er dækket af en overenskomst. Kravet om opholds- og arbejdstilladelse opretholdes kun for personer, hvis arbejde ikke er dækket af en overenskomst. Samtidig var det et centralt led i den reviderede Østaftale at styrke overvågningen og kontrollen med, at arbejdet i Danmark foregår på ordnede vilkår.”


FAOS: Måske 17.000 udstationerede fra østlandene i Danmark

Langt de fleste udenlandske arbejdere i Danmark kommer fra østlandene. De tegner sig for halvdelen af de registreringer på særlige EU-blanketter, som er udstedt til 10.000 borgere i EU-landene i Danmark.

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, skønner på den baggrund, at der er omkring 17.000 udstationerede lønmodtagere fra østlandene i Danmark.

Som i Tyskland arbejder mange under de lønninger, de skal have efter danske overenskomster. FAOS har tidligere fundet, at det er udbredt inden for byggeriet.

I en ny undersøgelse vurderer FAOS, at overenskomstdækningen af arbejderne fra østlandene er begrænset. Forskningscenteret finder også, at fagbevægelsen bruger mange ressourcer på at få østarbejderne dækket af overenskomster.

FAOS tager de spørgsmål op, som bliver diskuteret i Tyskland. Det hedder således, om det på længere sigt vil være muligt for de danske arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger at organisere de udenlandske firmaer og lønmodtagere og få dem dækket vaf overenskomster.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.