Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

13.06.07 Kommissionen: Stop ulovligheder mod udenlandske arbejdere og firmaer

09. Jun. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De danske regler for udlændinges arbejde blev kritiseret, da EU-kommissionen i dag fremlagde en såkaldt ”Meddelelse fra Kommissionen.” Den drejer sig om de enkelte landes håndtering af udstationeringsreglerne, og Danmark er langt fra det eneste land, der er i Kommissionens skudlinje. Det er flertallet af lande.

Dermed er der også lagt op til et politisk slagsmål om den balance, som Kommissionen forsøger at finde med sit juni-udspil.  Det er balancegangen mellem beskyttelse af den enkelte (udstationerede) arbejdstager og servicevirksomheders mulighed for at bevæge sig frit på det indre marked uden bureaukratiske hindringer. Det er med andre ord det enkelte lands kontrolforanstaltninger over for ansatte fra andre lande, man ser på.

De kan være så velbegrundede og passende i omfang, at alt er i orden, men kontrollen kan også være så nidkær, at det betragtes som benspænd for den udenlandske arbejder – måske endda en overtrædelse af EU's konkurrenceregler som forbyder skævbehandling af den udenlandske virksomhed.

- Hvis kontrolforanstaltningerne ikke er til for at give den udstationerede større sikkerhed, kan deres nødvendighed og retmæssighed, drages i tvivl, siges det i Meddelelsen, der derefter strammer sprogbruget og fortsætter:

"Forholdsregler som benyttes uforbeholdent og helt automatisk går ud fra, at en person eller en virksomhed er ude på at snyde, udgør en uretmæssig begrænsning.

Derfor vil Kommissionen nu kigge videre på praksis i landene Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Italien, Cypern, Letland, Luxembourg, Malta, Holland, Østrig, Portugal, Slovakiet og Finland".

 

Kommissionens præsentation af Meddelelsen

- Det indre marked for arbejdstagere er ved at være en realitet, sagde EU-kommissær Vladimir Spidla, da han præsenterede sine papirer. Han hævdede, at Kommssionen med sit udspil både vil søge at beskytte lønmodtagernes rettigheder og forhindre sort arbejde. Men har virksomhed haft en ansat med til arbejde i flere lande, kan det være svært lige at have alle papirer på de rigtige sprog i en edsvoren oversættelse, som han sagde det samtidig med, at han beskrev balancegangen som hårfin.

Meddelelsen antyder at Kommissionen forventer at føre sager mod flere lande for brud på reglerne for udstationering.  Danmark er ikke blandt de værste syndere, og det er alt for tidligt at vurdere om  Kommissionen vil gå den vej mod Danmark. Der er mange kandidater til retssager, men d kommende måneder vil føre til samtaler med enkelte lande og måske trusler om sager ved EF-domstolen for at lægge hindringer i vejen for udenlandske lønmidtagere og virksomheder.

Lande som Tyskland, Sverige, Finland, Luxembourg og Østrig kræver, at der er en repræsentant for de udstationerede, som myndigheder og andre f.eks. arbejdsmarkedets parter kan komme i kontakt med. For fagbevægelserne har det været afgørende for kunne få oplysninger om, hvordan arbejdsforholdene er og for at kunne kræve overenskomst. Derfor kræver flere lande også, at den ansvarlige repræsentant for det udenlandske firma har papirer med om arbejdsforholdene og de sociale forhold, der gælder for de udstationerede.

I en betænkning om udstationering har Europa-Parlamentet netop påpeget, at det er afgørende, at der er en form for repræsentant for de ansatte. Socialdemokraternes Ole Christensen stod hårdt på denne opfattelse.

- Vi havde en lang strid netop om det ord i parlamentet. Men det er helt afgørende, at der er en kontaktperson, som bl.a. fagbevægelsen kan få fat på. Hvordan Søren skal man ellers kunne få noget at vide om forholdene og få forhandlinger om overenskomster, siger Ole Christensen.

Kommissionen mener imidlertid, at det er helt ude af proportioner at kræve en repræsentant på arbejdsstedet, der har papirer om arbejdsforhold med. Omkring 15 lande kræver, at der er en person med papirer om de arbejdsmæssige forhold på arbejdspladsen. Danmark er ikke mellem landene, der her er i Kommissionens søgelys.

Det er Danmark derimod i spørgsmålet om borgere for tredjelande, der opretholder sig helt lovligt i et andet EU-land, og bliver udstationeret af deres firma i Danmark.

Omkring 15 lande kræver, at sådanne lønmodtagere fra lande uden for EU har en arbejdstilladelse eller en arbejdskontrakt for at arbejde i landet. Kommissionen mner, at sådanne betingelser, der også kan omfatte beskrivelser af perioden for arbejdet, er i klar strid med reglerne for den fri bevægelighed.

EF-domstolen har da også allerede fastslået det i en såkaldt Van der Elst-sag, hvor lønmodtagere fra et tredjeland, der opholdt sig retsmæssigt i Belgien, skulle have en arbejdstilladelse i Frankrig for at blive udstationeret i Frankrig af sin belgiske arbejdsgivere. Sådanne krav hindrer efter domstolens opfattelse den fri udveksling af tjenesteydelser.

I Integrationsministeriet påpeges det, at Danmark følger dommen og kun har begrænsede restriktioner for tredjelandsborgeres udstationering, når de opholder sig retmæssigt i et EU-land. I de første tre måneder er der ingen hindringer for udstationeringen. Men herefter kræves der en opholdstilladelse, der dog blot skal godtgøre, at den udstationerede virkelig er ansat i sit firma, har fast beskæftigelse der og kan vende tilbage til sin tidligere arbejdsplads, når udstationeringen er slut.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.