Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

03.06.10 Hård kritik af regler for udstationering efter EU-domme

03. Jun. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Parterne på det europæiske arbejdsmarked, EU-kommissionen og medlemmer af Europa-Parlamentet er stadig langt fra enige om reglerne på arbejdsmarkedet, når lønmodtagere fra et EU-land arbejder i et andet. En høring i parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale anliggende viste, at både fagbevægelsen EFS og en række parlamentarikere ønsker regler for udstationering ændret, så de sikrer, at der ikke sker social dumping af løn- og arbejdsforhold.

Arbejdsgiverne i BusinessEurope, BE, afviser derimod, at der er behov for ændringer. Maxime Cerutti, BE, sagde, at lønmodtagerne havde ret til at konflikte. Strejkeretten var en grundlæggende rettighed, men den var ikke absolut. Konflikter skal stå i forhold til formålet og leve op til begrebet proportionalitet. Dermed var der en fair balance.

- Der er allerede begrænsninger af de økonomiske friheder. Derfor skal der være en proportionalitet, men det er parterne ikke enige om, sagde Maxime Cerutti.

Baggrunden for høringen var fire domme fra EU-Domstolen, hvor den såkaldte Laval-sag fra Sverige er den mest kendte. Parlamentets udvalg ønskede at få drøftet, hvad dommene betød for kollektive forhandlinger, da alle fire domme berørte retten til at konflikte og aftaler på arbejdsmarkedet.

EFS’s juridiske ekspert, Catelene Passchier, fandt, at den proportionalitet, der blev talt om, begrænsede konfliktretten. Den gjorde det vanskeligt at sikre, at der ikke skete dumping, når folk var udstationerede i et andet land.

- Vor almindelige bekymring over udviklingen er blevet til en alvorlig bekymring, sagde Catelene Passchier.

Hun mente, at direktivet om udstationering skulle ændres, så det stod klarere, hvem der var en udstationeret lønmodtager, hvilke tjenester der var omfattet, og at der skulle vær tale om egentlige firmaer, der udførte tjenester, og ikke blot fupfirmaer eller postboxfirmaer. Samtidig skulle det stå helt klart, at lønmodtagerne bevarede deres ret til at kæmpe mod løndumping.

Problem med centrale og decentrale overenskomster

Direktør Armindo Silva, EU-kommissionen, mente, at et af de største problemer var, at der både var centrale og decentrale kollektive aftaler. Dermed var det vanskeligt at klart at se, hvad en udenlandsk arbejdsgiver skulle leve op til. Når der samtidig i lande som Danmark og Sverige ikke var nogen mindsteløn, og aftaler ikke blev ophøjet, så de gjaldt for alle, var det vanskeligt at slå fast, hvad en udenlandsk arbejdsgiver skulle følge. Det måtte ikke være sådan, at de udenlandske arbejdsgivere kom til at betale mere i lønninger end bare en enkelt arbejdsgiver fra hjemlandet.

Catelene Passchier mente, at det var sådanne argumenter der førte til, at reglerne blev til maksimumsregler, der lagde et loft over, hvad der måtte konfliktes for.

Armindo Silva var dog enig i, at der ikke måtte ske løndumping. En arbejdsgiver måtte ikke etablere sig i et andet land for at konkurrere med lave lønninger. Postboxfirmaer var heller ikke acceptable.

Armindo Silva erkendte, at der var afstand mellem arbejdsmarkedets parter i spørgsmålet om en ændring af direktivet for udstationering og ønskede heller ikke en fuldstændig revision. Men Silva fulgte op på EU-kommissionens formands tidligere løfter og sagde, at Kommissionen agter at tage nogle af spørgsmålene op. Han pegede også på den rapport om det indre marked, som tidligere EU-kommissær Mario Monti har stået for. Den slår som omtalt på fagligt.eu fast, at der er problemer med det indre markeds forhold til løn- og arbejdsforhold.

Parlamentarikere kræver ændringer

Socialdemokraternes Ole Christensen fandt debatten positiv, fordi det ligger fast, at Kommissionen ønsker ændringer og anerkender, at der kan finde løndumping sted i dag.

Det står også fast, at Lissabon-traktaten i højere udstrækning betoner, at der skal ske fremskridt i leve- og arbejdsforhold med fuld beskæftigelse og sociale fremskridt. Og den tager fat på det indre marked.

- Nu er det sagt, at det indre marked ikke må tælle over retten til at kæmpe for de faglige rettigheder. Jeg forstår også Kommissionen sådan, at den anerkender den løsning, vi har lavet i Danmark, hvor vi gør det klart, hvad de udenlandske arbejdsgivere skal følge, selv om vi ikke har en mindsteløn, siger Ole Christensen.

Han hører til dem, der hidtil har ønsket, at der sker ændringer i direktivet om udstationering, men er enig i med Kommissionen i, at det ikke er alt, der skal tages op.

- Som jeg hører EFS i dag, så vil man have det slået nagelfast, at man altid kan blokere for en udenlandsk arbejdsgiver. Det står også fast, at Kommissionen mener, der er en sådan ret, men bare ikke, hvis udlændingene skal betale mere. Det finder jeg fornuftigt, siger Ole Christensen.

Han forstår samtidig ikke, at arbejdsgiverne tilsyneladende ser med milde øjne på, at et lands virksomheder bliver udsat for unfair konkurrence fra udlændinge.

- Det kan da ikke være rimeligt, at de skal konkurrere med firmaer, der betaler lave lønninger, siger Ole Christensen.

De svenske socialdemokraters Olle Ludvigsson pegede på det samme. Men ligesom Catelene Passchier tog han også kritikken fra FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO op. ILO finder, at dommene bryder med ILO-konventioner. En række EU-lande har dog ikke underskrevet dem, og det finder EFS forkasteligt.

Den irske liberale Marian Harkin spurgte, om friheden til at udføre tjenester i et andet land var total, og om de økonomiske friheder vejede tungest. Også hun mente, at der måtte gøres noget for at sikre ansattes rettigheder.

Portugisiske Ilda Figueiredo pegede ligesom Kommissionen på, at reglerne for udstationering i dag blev anvendt forskelligt.

- Arbejdstagernes rettigheder må ikke undermineres. Virksomhederne må også stilles over for krav. Jeg kan ikke acceptere, hvis reglerne ikke ændres, sagde hun.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.