Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-Kommissionen parat med udspil om udstationering før påske

19. Mar. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

 19.03.2012 EU-Kommissionen ventes at vedtage både et udspil om udstationering og retten til at konflikte i det indre marked dagen før skærtorsdag, den 4. april. De to udspil har været sendt til hjørnespark i Kommissionen, efter de første forslag mødte intern modstand.

Begge forslag er imidlertid nu sat på dagsordenen til mødet før påske. EU-Kommissionen understreger, at de skal berolige berørte parter, efter blandt andet domme fra EU-Domstolen skabte tvivl om både reglerne for udstationering og mulighederne for at tage kampskridt for at undgå social dumping.

Om forslaget om udstationering hedder det i EU-Kommissionens oplæg, at formålet med det lovgivningsmæssige forslag er at styrke den sociale dimension i det indre marked, når lønmodtagere udstationeres i et andet land. Tilliden i erhvervslivet og blandt lønmodtagerne og myndighederne skal genoprettes. I første omgang gælder det om at styrke beskyttelsen af de ansatte ved at forbedre informationerne til de udstationerede, det administrative samarbejde mellem myndigheder og også styrke kontrollen med de udstationerede, så den sociale dumping undgås.

Det hedder, at der ikke må blive et væddeløb mod bunden om dårlige arbejdsforhold og krænkelser, der både er skadelige for de udstationerede og lønmodtagerne i de lande, de udstationeres til.

Det andet forslag skal ifølge EU-Kommissionen skabe klarhed over, at de økonomiske friheder ikke kommer i første række og står over de sociale rettigheder. Men også vise, at de sociale rettigheder som retten til at konflikte ikke står over de økonomiske. I forslag, der tidligere er lækket i Bruxelles, har det klart heddet, at der er begrænsninger for, hvor langt retten går til at konflikte mod udstationerede. pmh



 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.