Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

04.07.11 Opgør på vej om det sociale Europa og brud på traktaten

04. Jul. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

EU lever ikke op til de forpligtelser, der ligger i traktaten om at tage hensyn til beskæftigelsen, sikringen af en passende social beskyttelse og bekæmpe social udstødelse. I Lissabon-traktaten hedder det, at EU skal tage hensyn til blandt andet de punkter, når den fastlægger og gennemfører sine politikker.

- Spørger man nogen i EU-Kommissionen, hvordan den tager hensyn til de forhold, når den kommer med forslag, så får man ikke noget svar, siger Christoph Lechner.

Han står i spidsen for afdelingen for forfatningsspørgsmål og international social- og arbejdsmarkedspolitik i det østrigske Kammer for Lønmodtagere og Arbejdsgivere og er ordfører for en betænkning i det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i Bruxelles om en styrkelse af den sociale samhørighed og koordineringen af social- og arbejdsmarkedspolitikken i EU. Som hjælpere til betænkningen har han førende eksperter inden for netop de spørgsmål som professor Jonathan Zeitlin fra University of Amsterdam og Eric Marlier fra forskningsinstituttet CEPS i Luxembourg. Og Lechner er overbevist om, at den er helt gal med de sociale hensyn i den politik, som EU for tiden lægger op til med både styringen af økonomien og henstillinger til landene om at ændre deres arbejdsmarkeder.

- Vi ser jo, at der ikke tages hensyn til det, der står om en horisontal tilgang, hvor beskæftigelsen og den sociale samhørighed skal spille ind, når politikken tilrettelægges, siger Christoph Lechner i forbindelse med et EØSU-møde i Warszawa med det ny polske EU-formandskab og den polske fagbevægelse.

Traktaten siger også, at Unionen skal fjerne uligheder. EU lægger op til det i den ny strategi for Europa 2020, der blandt andet sætter mål for beskæftigelsen, bekæmpelsen af fattigdommen, og unges for tidlige stop med skolegang.

- Men når det kommer til de konkrete politikker, så ser vi ikke, at der er taget hensyn til det, siger Christoph Lechner.

Han finder, at EU-Kommissionen må komme med konsekvensanalyser, der ser på påvirkninger af de sociale forhold og beskæftigelsen, før den spiller ud med forslag. En sådan social klausul er endnu mere nødvendig, hvis målene i Europa 2020-strategien skal nås.

Opgør fortsætter om det indre marked og arbejdsmarkedet

Striden om det sociale Europa handler i første række om, hvordan der skabes vækst, og herunder forholdet mellem de sociale hensyn og det indre marked. EU-Kommissionen og også det ny polske EU-formandskab ønsker i den forbindelse det indre marked styrket. De hindringer, der stadig er for varer, kapitals, personers og tjenesteydelsers fri bevægelighed over grænser, skal afskaffes.

Den europæiske fagbevægelse og store dele af Europa-Parlamentet hæfter sig imidlertid ved, at den fri bevægelighed ikke må begrænse andre rettigheder. Lechner lægger i sin betænkning op til, at der skal være en balance mellem udviklingen af den økonomiske integration i det indre marked og den videre udvikling af den sociale dimension i EU.

Europa-Parlamentet og fagbevægelsen har peget på problemerne med lønmodtagernes fri bevægelighed. Det skal sikres, at lønmodtagere, der tager arbejde i andre EU-lande enten som udstationerede, selvstændige eller på blot som ansatte, ikke dumper løn- og arbejdsforhold.

Konflikten mellem det indre marked og den sociale dimension i EU brød for alvor ud, da EU-Domstolen i 2007 kom med dommene i de svensk-finske Laval- og Viking-sager.

Mens generaladvokaten Paolo Mengozzi anbefalede, at domstolen i sin afgørelse i Laval-sagen slog fast, at direktivet om udstationering måtte forstås sådan, at det ikke måtte hindre faglige organisationer i lande, hvor der ikke var generelt dækkende kollektive aftaler, fra at benytte kampskridt for at få aftaler, så slog domstolen i begge sager fast, at der ikke var noget tag-selv-bord for kollektive kampskridt.

Flere beskæftigelsesministre talte imod dommene og fandt, at EU nu måtte tage det sociale Europa op til overvejelser igen og få det styrket.

EU-Kommissionen kommer med forslag til klargøringer af direktivet, men der er delte meninger om, hvor langt Kommissionen skal gå. Spørgsmålet er, om direktivet skal ændres, eller det blot skal tydeliggøres, at det ikke står i vejen for kollektive kampskridt.

Arbejdsmarkedets parter ønsker ændringer

De europæiske parter på arbejdsmarkedet er enige om, at reglerne for udstationering ikke er klare nok. I BusinessEurope siger generaldirektøren Philippe de Buck til EurActiv, at det dog er nødvendigt at gå pragmatisk til værks. Også arbejdsgiverne er interesserede i, at virksomheder ikke snyder, men de Buck ønsker ligesom domstolen, at eventuelle kampskridt må stå i forhold til de enkelte sager. Det er derfor i første række et spørgsmål om at sikre bedre informationer over landegrænser og strammet op på forholdene.

Den nyvalgte vicegeneralsekretær i den europæiske faglige EFS, Patrick Itschert, siger imidlertid, at han ikke forstår, at arbejdsgiverne ikke ser mere alvorligt på problemet, når også små- og mellemstore virksomheder udsættes for ulige konkurrence, hvor udlændinge arbejder til en tredjedel af den normale løn.

Itschert mener ligesom Christoph Lechner, at der er behov for en horisontal tilgang til hele spørgsmålet, så man ikke kun ser på løn og ret til at tage kollektive kampskridt i anvendelse, men de generelle arbejdsforhold.

Tydeligere regler

EU-kommissæren for det indre marked, franskmanden Michel Barnier, sagde på en konference i Bruxelles i sidste uge, at man ikke kunne bygge alt på de juridiske dommere, og at han så på problemerne fra en politisk vinkel. Som garant for traktaten måtte man finde et svar, og det var nødvendigt at styrke den sociale markedsøkonomi i EU.

Kommissæren for social- og arbejdsmarkedspolitikken, ungareren László Andor, mente, at det første, der skulle undersøges, det var, i hvilken udstrækning de faglige organisationer kunne benytte kollektive kampskridt, når det kunne medføre hindringer i udførelsen af de økonomiske friheder.

Dernæst ønskede han, at direktivet om udstationering blev bedre omsat i landene, så det både tjente den fri bevægelighed for tjenesteydelser og sikrede udstationeredes rettigheder. Andor mente, at de udstationerede udfører helt vitale opgaver både inden for byggeriet, landbruget og transporten, men også i de mere højtspecialiserede områder som IT. Hvert år er det omkring en million borgere i EU-landene, der er udstationerede i et andet land, og det vil stige i takt med, at servicesektoren kommer endnu mere med i det grænseoverskridende arbejde.

- Men vi vil ikke fremme lønmodtagernes mobilitet eller de økonomiske friheder, når de først og fremmest er anvendt til at presse arbejdsforholdene, sagde László Andor.

Han lagde op til, at Kommissionens forslag kunne indeholde anvisninger på, hvordan informationer om arbejdsforhold kunne styrkes, og det administrative samarbejde mellem landene kunne øges.

Desuden lagde han op til øget kontrol og også sanktioner ved brud på reglerne. I den forbindelse måtte det være tydeligere, hvordan reglerne var.

Frygt for ændring kan føre til svækkelse af lønmodtagerrettigheder

I Europa-Parlamentet er meningerne delte om, hvor langt EU skal gå med ændringer eller stramninger af reglerne for udstationering.

Formanden for parlamentets arbejdsmarkeds- og socialkomite, den franske socialist Pervenche Berès, står fast på, at hele direktivet skal ændres. Det er efter hendes opfattelse ikke nok at tydelige det.

Edith Bauer fra Det Europæiske Folkeparti mener derimod, at det allerede står helt klart, at der er ret til at tage kollektive kampskridt i anvendelse. Hun har gentagne gange advaret mod at ændre direktivet. Det kan ende med at gå den anden vej end den ønskede, fordi der er modstand i også medlemslandene mod det.

Til EurActiv siger Edith Bauer i dag, at det kan ende som med moderbarsel og arbejdstid, at landene ikke kan blive enige. I stedet opfordrer hun arbejdsmarkedets parter til gennem den sociale dialog at nå frem til en løsning.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.