Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

19.06.08 EF-domstolen: Begrænsede krav til udstationeredes forhold

19. Jun. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

EF-domstolen slog igen i dag fast, at der er grænser for, hvilke krav lande selv kan stille til de forhold, udstationerede arbejder under. De kan blandt andet ikke kræve, at personlige oplysninger om de udstationerede og arbejdsforholdene opbevares på arbejdsstedet.

Domstolen anerkender krav om, at kollektive aftaler bliver fulgt. Men endnu en gang stiller domstolen den betingelse, at de kollektive aftaler er klart formulerede og gælder for alle, hvis udenlandske virksomheder også skal følge dem. Og noget, der ligner forhåndsmeddelelser, før arbejdet indledes, er i strid med reglerne. Sådanne krav kan afskrække udenlandske virksomheder fra at udføre opgaver, hedder det i dommen.

Luxembourg har nogle særlige overenskomstforhold, og de udenlandske firmaer skulle følge nogle særlige sociale mindstelønninger, som dommerne ikke fandt, at regeringen forklarede ordentligt. Derfor er dommen på flere punkter særligt rettet mod forholodene i Luxembourg.
EU-kommissionen klagede for fire år siden over den måde, regeringen i Luxembourg havde omsat direktivet om udstationering på. Kommissionen fandt, at Luxembourg på en række punkter havde indført regler, der gjorde det vanskeligt for udenlandske firmaer at arbejde i landet med udstationerede arbejdere.

Da regeringen i Luxembourg fastholdt, at den havde ret til at stille særlige krav, gik Kommissionen til EF-domstolen. På fire områder mente Kommissionen, at Luxembourg gik for langt med krav til udenlandske firmaer og dermed hindrede den fri bevægelighed og ret til at udføre tjenester i et andet land. På alle punkter fik Kommissionen medhold af generaladvokaten og nu igen af selve EF-domstolen.


Fire klager

Kommissionen klagede i første række over de oplysninger, Luxembourg kræver af de firmaer, der ønsker at arbejde i landet. Inden et firma begynder på et arbejde, skal arbejdstilsynet i Luxembourg have en mængde oplysninger om dem, der udfører arbejdet. Ud over navn, fødselsdato, nationalitet, adresse osv. skal arbejdstilsynet også vide, hvilke faglige kvalifikationer lønmodtageren har og oplysninger om arbejdsstedet, i hvor lang tid arbejdet vil vare og også papirer på opholdstilladelse og dokumentation for den sociale beskyttelse.

Men samtidig kræver loven i Luxembourg, at der er en ansat på arbejdsstedet, der har alle oplysningerne, så de kan kontrolleres. Netop det punkt var til debat, da EU vedtog servicedirektivet, og Kommissionen finder, at det er imod den fri bevægelighed at stille sådanne krav.

Regeringen i Luxembourg fandt under sagen, at det er nødvendigt, at en person har dokumenterne, for ellers er det umuligt at kontrollere, om forholdene er i orden. Kommissionen mente imidlertid slet ikke, at det var Luxembourgs opgave at kontrollere. Den opgave havde det land, som udstationerede kom fra.

Regeringen i Luxembourg fastholdt, at et land kan stille en række krav til de arbejdsforhold, som de udsendte skal følge. Direktivet om udstationering omtaler flere arbejdsforhold, men loven i Luxembourg supplerer med flere blandt andet en social mindsteløn, der automatisk bliver reguleret i takt med stigninger i priser – Luxembourg har stadig en dyrtidsregulering. Loven i Luxembourg taler også om kollektive overenskomster og skriftlige arbejdskontrakter, regler for arbejdsstandsninger under dårligt vejr og en række arbejdsmiljøforanstaltninger.


Hensyn til offentlig orden

Luxembourg henviste under sagen til, at hensynet til den offentlige orden giver de enkelte lande ret til at stille særlige betingelser for det arbejde, der udføres. EF-domstolen anerkender begrebet ”hensyn til den offentlige orden”, men afviser, at de enkelte lande frit kan definere, hvad der ligger i begrebet. Den måde, som Luxembourg bruger det til at udvide kravene til arbejdsforholdene, harmonerer ikke med hensynet til den fri bevægelighed.

EF-domstolen slår igen fast, at den fri udveksling af tjenester er et grundlæggende princip i traktaten. Princippet kan kun begrænses ved regler, der er ”begrundet i tvingende almene hensyn, og som gælder for enhver person eller ethvert selskab, der driver virksomhed på værtsmedlemslandets område…”.

Domstolen anerkender, at kollektive aftaler, der gælder for alle, kan fastsætte løn- og arbejdsforhold. Det hedder samtidig, at ”en sådan beføjelse er betinget af, at de pågældende arbejdstagere, som udfører midlertidigt arbejde i værtsmedlemsstaten, ikke i forvejen er sikret den samme eller en i det væsentlige tilsvarende beskyttelse i kraft af de forpligtelser, som allerede påhviler disse arbejdsgivere i den medlemsstat, hvor de er etableret.”


Social mindsteløn

Dommerne fandt, at Luxembourg et problem med både særlige arbejdskontrakter, der er rettet mod enkeltpersoner, og de særlige ”sociale minimumslønninger”, der ikke er klart definerede.

Regeringen i Luxembourg henviste under sagen til, at de udstationerede skule følge det ”system af lønfastsættelser, der som helhed gælder for lønningerne. Dyrtidsreguleringen og den sociale mindsteløn var med til at sikre den sociale fred og et ufravigeligt krav af hensyn til de grundlæggende principper.

Igen mener Domstolen, at Luxembourg fortolker hensynet til den offentlige orden og de grundlæggende principper for bredt. Regeringen har ikke forklaret sagen ordentligt for domstolen, og dommerne kan derfor ikke vurdere, hvordan det forholder sig. Men dommerne når dog frem til, at det kun kan være den egentlige mindsteløn, de udenlandske firmaer skal følge.

EF-domstolen fandt også, at Luxembourg havde indført regler, der ikke i tilstrækkeligt omfang beskyttede de udstationerede. Det gjaldt blandt andet arbejdstiden og bestemmelser om hviletid. Regeringen i Luxembourg erkendte, at den her havde et problem.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.