Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Nyt fagligt nederlag ved menneskerettighedsdomstolen

14. Feb. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Det strider mod ejendomsretten, at svenske, uorganiserede lønmodtagere i byggeriet betaler en afgift til fagforbundet Byggnad, der fører kontrol med løn- og arbejdsforhold.

Det mener den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der igen er kommet med en kontroversiel afgørelse om arbejdsforhold kun et år efter dommen mod de danske eksklusivaftaler.

Den ny dom bryder både med den svenske arbejdsretsdomstol og Europarådets økonomiske og sociale komite, der begge tidligere sagde god for afgiften. Europarådets komite fandt, at den såkaldte granskningsafgift ikke krænker den negative foreningsfrihed – friheden til at stå uden for de faglige organisationer.

Formanden for Byggnad, Hans Tilly, finder på den baggrund, at menneskerettighedsdomstolens afgørelse er højest overraskende og dybt beklagelig.

-  Det er meget forbløffende, at domstolen kommer til en anden afgørelse og endda på et spinkelt grundlag, siger Hans Tilly.

Byggnad finder dog ikke dommen klar og venter, at afgiften kan fortsætte under en måske ændret form. Dommerne begrunder deres afgørelse med, at alle ganske vist har ret til respekt for deres ejendom. Dermed har de ansatte også ret til at få deres løn. Men der kan på den anden side være særlige samfundsinteresser, der kan begrænse den ret. I sagen om lønafgiften til Byggnad finder dommerne imidlertid ikke, at der er fuld klarhed over, hvad pengene går til, og at pengene dermed anvendes i samfundets interesse.

-  Det er noget af det, vi nu vi se nøjere på. Og vi bemærker, at arbejdsgiverne nu også ser mere nuanceret på dommen, efter de først sagde, at afgiften måtte væk, siger Håkan Olander, Byggnad, til fagligt.eu.

Det var fem uorganiserede byggearbejdere, der klagede over, at der blev trukket 1,5 procent af deres løn, og at pengene gik til fagforbundet Byggnad. Indbetalingerne er imidlertid en del af en kollektiv aftale, som Byggnad har med den svenske byggeindustri.

Forbundet fører kontrol med, at de kollektive aftaler følges, og de aftaler gælder også for de uorganiserede. Systemet har eksisteret siden 1976, og pengene skulle netop bruges til at føre kontrol med de kollektive aftaler.

Håkan Olander lægger vægt på, at de ansatte i byggebranchen ofte skifter arbejdsplads og har komplicerede aftaler. Derfor er der et betydeligt arbejde med at sikre, at de ansatte får den løn, de er berettiget til. Kontrollen sker ved, at Byggnad opsøger arbejdspladserne, eller virksomhederne sender opgørelser til Byggnads afdelinger.

Sverige har for tiden også en sag ved EF-domstolen, hvor et lettisk firma klagede over, at det blev presset til at betale lønninger efter svenske overenskomster til ansatte på et byggeri uden for Stockholm. I den sag brokkede firmaet sig også over den særlige granskningsafgift.

I Byggnad tror man dog ikke, at afgørelsen ved menneskerettighedsdomstolen får nogen indflydelse på den sag.

- Det er kun en meget lille del af sagen, siger Håkan Olander.

Det store spørgsmål er, om fagbevægelsen har ret til at konflikte for at få en overenskomst i hus.

-        Det bliver den helt store sag, siger Håkan Olander.

 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.