Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Eurofounds årsrapport: Gigantiske forskelle i lønstigninger

27. Aug. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De offentligt ansatte i Bulgarien scorede kassen i 2008. I gennemsnit fik de 27,8 procent mere i løn og topper dermed opgørelser over lønstigninger sidste år i de 27 EU-lande og Norge. Men også i Letland hentede især de offentligt ansatte mere hjem. Efter et 2007 med stigninger i Letland på 31,5 procent, fortsatte de offentligt ansatte sidste år med at få over 20 procent mere i løn. Også i Estland var der betydelige lønstigninger. Men ellers holder de sig på mere beskedne niveauer også i de fleste øvrige nye medlemsstater, der dog generelt øger lønningerne mere end de gamle medlemslande.

Det fremgår af Det Europæiske Institut for Forbedring af Leve og Arbejdsforholds årsrapport om udviklingerne på arbejdsmarkedet i 2008 og her med vægt på overenskomstforhold og et særligt afsnit om de selvstændige, som der bliver flere og flere af.

Rapporten sammenligner udviklingen i medlemslandene og har en generel oversigt over den politiske udvikling og de ændringer, der er gennemført politisk på arbejdsmarkederne.

Den indeholder en oversigt over udviklingen i de kollektive forhandlinger, hvor det er karakteristisk, at aftaler i flere lande rækker over flere år. En klar konklusion er det samtidig, at der er store forskelle på overenskomstsystemerne, og at aftaler indgås på alle niveauer fra centralt til brancher til virksomheder. På Cypern er der flest aftaler på virksomhedsniveau. I en række lande som Østrig og Bulgarien er brancheaftaler det mest almindelige.


Færre medlemmer i organisationer

Der er ikke tegn på, at der sker større ændringer i det antal ansatte, der er dækket af overenskomster. Men på længere sigt kan overenskomstsystemer blive påvirket af, at både arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger mister medlemmer, og organisationer slutter sig sammen. I nogle lande er situationen kritisk.

Mens Frankrig længe har haft få medlemmer i fagforeninger, har de estiske nu mistet så mange, at kun 7,6 procent af lønmodtagerne var medlem af en fagforening i 2007.

I Tjekkiet faldt medlemstallet med 4,5 procent på et år. Fagbevægelsen har nu kun halvdelen af det antal, den havde i 1994. I Slovakiet mistede fagbevægelsen 10 procent af medlemmerne i 2007.


Ny social dialog

Rapporten fortæller, at de særlige Økonomiske og Sociale Udvalg med arbejdsgivere, lønmodtagere og forbrugere/græsrodsbevægelser, der er oprettet i en række EU-lande, fortsat lever, men i flere lande klager over mangel på interesse.

Til gengæld fortæller rapporten også, at den sociale dialog bliver udviklet i flere lande. I Østrig, hvor den længe har været stærk, men blev sat lidt til side under centrum-højreregeringen frem til 2006, nu igen bliver forsøgt udbygget. Parterne bliver trukket ind i flere sociale og økonomiske spørgsmål. I Ungarn eksperimenterer man med dialogen, og i andre lande udvides trepartssamarbejdet.

I lande som Estland, Litauen og Bulgarien klager parterne imidlertid over, at det går den gale vej med at inddrage dem i løsninger.

Krisen på arbejdsmarkederne har ikke ført til generelt flere strejker. De fleste lande har bemærket, at der er klart færre konflikter, der fører til strejker især i den private sektor.

Det fremgår, at de færre strejker ikke skyldes, at arbejdsmarkederne udvikler sig roligt. Rapporten har et væsentligt afsnit om omlægninger af produktionen, som globaliseringen fører til også for de ansattes løn- og arbejdsforhold. Støtte til fyrede eksploderede i flere lande.


Bliver selvstændige

Flere og flere lønmodtagere bliver selvstændige – presset af arbejdsgivere eller frivilligt.

I langt de fleste lande er der en definition af, hvad en selvstændig er. Rapporten viser dog, at der er klare overlapninger mellem arbejdsgivere, selvstændige og ansatte.

I Grækenland var over 35 procent lønmodtagerne ikke, hvad man ville kalde en standart-ansat. I Rumænien var 34 procent af de beskæftigede en slags selvstændig. Nogle arbejder som medlemmer af en familie, som egentlig selvstændig eller som arbejdsgiver.

I de 27 EU-lande defineres 10,5 procent af de beskæftigede som selvstændige og 4,5 procent som arbejdsgivere.

Det er vidt forskelligt fra land til land og faglig organisation, om de selvstændige er medlemmer af de faglige organisationer. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.