Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Europa-Parlamentet ”løfter” kollektive aftaler og konfliktret

23. Sep. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Europa-Parlamentets borgerligt-liberale partier fra alle EU-lande har ingen problemer med hverken det kollektive aftalesystem på arbejdsmarkedet eller retten til at konflikte for at få aftalerne på plads.

Det fremgik i aftes af en afstemning i parlamentets Beskæftigelsesudvalg.

Her var der ingen stemmer imod, da medlemmerne vedtog en betænkning, som forsøger at styrke konfliktretten i juridiske sammenstød med EU-traktaternes hovedregler om den frie bevægelighed og frie ret til etablering.

Baggrunden for den brede enighed var et sæt af kompromistekster, der samler parlamentets store politiske grupper, efter der var fremsat over 300 ændringsforslag til den betænkning, som udvalgets formand, den svenske socialdemokrat Jan Andersson, spillede ud med. Efter forhandlinger med grupperne og fremsættelse af en række kompromistekster stemte 38 for betænkningen, ingen imod, mens fem undlod at stemme.

I kompromisteksten hedder det, at retten til at levere tjenester er en hjørnesten i det europæiske projekt, men den ret skal være i balance både i forhold til grundlæggende rettigheder og de sociale mål, der er fastlagt i traktaterne. Men der skal også være en balance i forhold til det offentlige og de sociale parter, der både kan sikre ikke-diskriminering, ligebehandling og forbedre både leve- og arbejdsvilkår.

Det understreges, at kollektive forhandlinger er en grundlæggende ret ligesom retten til kollektive aktioner – altså de kollektive kampskridt på arbejdsmarkedet.

Det understreges videre, at retten til at levere tjenester ikke står over arbejdsmarkedets parters grundlæggende ret til den sociale dialog og igen til at iværksætte kampskridt, der også er sikret i flere nationale forfatninger.


Dansk tilfredshed

Ole Christensen (S), som er medlem af udvalget, er godt tilfreds med aftenens afstemning.

- Siden vi sidste år oplevede de første domme, har vi været bange for, at det var en trussel mod det kollektive overenskomstsystem. I Danmark har vi løst problemet ved, at udstationeringsdirektivet bliver bedre implementeret. Men vi manglede en løsning for hele EU, siger han.

Ændring af direktiv om udstationering

Jan Anderssons betænkning lægger op til en ændring af udstationeringsdirektivet. Kompromisteksten siger direkte, at udstationeringsdirektivet er blevet fortolket i strid med lovgivernes hensigter og derfor må laves om.

Det er centralt i betænkningen, at den fremhæver alle de retsregler i de gældende traktater og i den stadigt forsinkede Lissabon-traktaten, der bekræfter det kollektive aftalesystem med tilhørende konfliktret.

Den omstændighed, at Beskæftigelsesudvalget eller det samlede EP nu vægter dele af traktatteksterne og direktiver anderledes end domstolen er et politisk signal, som EF-domstolen ikke behøver at tage hensyn til. Derimod kan det få afgørende betydning, hvis EF-kommissionen følger parlamentets opfordring til at fremlægge forslag til ændringer af udstationeringsdirektivet. I den forbindelse understreger Betænkningen en række udtalelser fra Kommissionen og Kommissionsformand Manuel Barroso, der har lovet Kommissionens støtte til at undgå social dumping.

 

Initiativ efter EF-domstolens domme

Jan Andersson tog initiativ til den aktuelle betænkning efter at EF-domstolen i december i fjor underkendte retten til konflikt i en konkret sag fra en byggeplads i Vaxholm ved Stockholm. EF-domstolen mente, at den udenlandske arbejdsgiver var blevet stillet over for uigennemsigtige krav til en overenskomst og stillet over for løn, som de svenske forbund ikke på tilsvarende vis rettede til svenske arbejdsgivere.

Da Andersson startede arbejdet, lagde han ikke skjul på, at forsøget går ud på at rulle EF-domstolens afgørelser baglæns, fordi de efter hans opfattelse har tolket udstationeringsdirektivet anderledes end medlemslandene ønskede det, da det blev vedtaget.
Hovedsynspunktet er, at udstationeringsdirektivet efter Anderssons mening – og den er på linje med en række kommentarer fra den europæiske fagbevægelse – er at Udstationeringsdirektivet blev vedtaget som et minimumsdirektiv, der skulle give de udstationerede arbejdere et sikkerhedsnet under ansættelsen. Nu har EF-domstolen ved en snæver fortolkning gjort det til et maksimumsdirektiv, så der ikke kan konfliktes for mere end de minimumsvilkår, der gælder i kraft af love eller overenskomster på stedet.

Der har været tvivl om Andersson kunne få den borgerlige fløj med. Ved en høring i februar så det tvivlsomt ud, men nu foreligger en konsolideret betænkning med hele Beskæftigelsesudvalgets støtte til afstemning i det samlede parlament under oktober-samlingen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.