Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Færre strejkede i EU i 2009

28. Sep. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Mens strejkebølger og demonstrationer ruller hen over Europa i disse måneder, var arbejdsmarkederne generelt rolige i 2009. Efter fald i antallet af ”tabte arbejdsdage” på grund af konflikter fra 2005 til 2007, tog konflikterne et drastisk hop i vejret i kriseåret 2008, men faldt næsten lige så meget igen i 2009.

I 2005 var der 35,4 ”tabte arbejdsdage” per 1.000 lønmodtagere. I 2007 var tallet nede på 21,1, men steg så til 50,5 dage i 2008 for at være på 24,3 dage sidste år, viser en rapport fra det europæiske institut for forbedring af leve- og arbejdsvilkår i Irland.

Lønmodtagerne i kriselandet Spanien aktionerede i stort omfang også sidste år og har reelt deltaget konflikter gennen alle årene. I 2005 ”tabte” Spanien 758.854 arbejdsdage. Antallet steg hvert år til 1.508.719 dage i 2008 og var sidste år stadig oppe på 1.290.852 dage.

2009 var samtidig det år, hvor flest spaniere deltog i konflikterne. 653.483 lønmodtagere deltog i arbejdsnedlæggelserne.

Men også briterne har protesteret mod forholdene på arbejdsmarkedet i rigt omfang i de senere år. I 2006 var 713.000 briter med i arbejdsnedlæggelser. Flere var med i 2007, hvor antallet kom op på 713.000, og 1.041.000 arbejdsdage ”gik tabt”. Sidste år faldt konfliktdagene til 435.000.

Det danske arbejdsmarked var til gengæld fredfuldt i 2009. Kun 15.000 arbejdsdage ”gik tabt”, mens det var 1,8 millioner i 2008.

Årsagen til konflikterne er forskellige. Dublin-instituttet konkluderer dog, at lønkonflikter er den hyppigste årsag. Kun på Cypern, i Holland og Spanien er det ikke hovedspørgsmålet.

Nogle lande skiller sig ud, fordi der her har været egentlige overenskomstforhandlinger, der kan føre til et stort antal konflikter. Det gælder blandt andet i Danmark. Men i Frankrig, Storbritannien, Litauen, Portugal og Rumænien synes lønspørgsmål generelt at have været grunden til konflikterne.

Spanien, Ungarn, Polen og Grækenland hører til lande, hvor generelle politiske forhold som nedskæringer har ført til konflikterne. Omstruktureringer og fyringer gives også som en grund i Ungarn, Polen og Rumænien.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.