Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-Kommissionen udvikler værktøjskasse for bedre integration

20. Jul. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-Kommissionen gør et nyt forsøg på at styrke integrationen i EU. Kommissionen har stadig den opfattelse, at indvandring fra tredjelande kan give EU konkurrencefordele. Men Kommissionen erkender samtidig, at der er problemer med at få indvandrere integreret i landene. Særlige værktøjskasser med redskaber til en bedre integration skal hjælpe landene til at få integreret indvandrere bedre.

- Integrationen af indvandrere i Europa har indtil videre ikke været særlig vellykket. Vi bør alle gøre en større indsats - af hensyn til de mennesker, som kommer hertil, men også, fordi velintegrerede indvandrere udgør et aktiv for Europa, eftersom de beriger vores samfund kulturelt og økonomisk, sagde den svenske EU-kommissær Cecilia Malmström, da hun i dag præsenterede en ”Europæisk dagsorden for integration af tredjelandsborgere”.

Når EU-Kommissionen lægger vægt på en øget indvandring, begrunder den det med, at der i de kommende år bliver færre europæere i den normalt arbejdsduelige alder. Arbejdsstyrken ventes at falde med 50 millioner mennesker fra 2008 til 2060. Folk lever længere, og i 2060 ventes der kun et være, hvad der statistisk svarer til 1,7 person i alderen 20-64 år til en person over 64 år mod 3,5 person til en over 64 år i dag.

Det øgede antal ældre betyder samtidig, at der bliver behov for flere i sundhedssektoren og i plejesektoren. Kommissionen venter i rapporten ”Nye job – Nye kvalifikationer”, at der allerede i 2020 bliver mangel på folk i de to sektorer. Derfor finder Kommissionen, at der er behov for indvandring.

Anerkendelse af uddannelser

Men skal fordelene ved indvandringen høstes, kræver det, at indvandrerne bliver integreret i samfundene.

- En vellykket integration forudsætter, at indvandrere får mulighed for at deltage fuldt ud i det nye samfund. Muligheden for at lære sproget i det modtagende land for at få adgang til beskæftigelse og uddannelse samt for at få den samfundsøkonomiske kapacitet til at forsørge sig selv er afgørende for en vellykket integration, sagde Cecilia Malmström.

Kommissionen understreger, at netop sproget er afgørende for, at integrationen bliver vellykket. Men dertil kommer, at indvandrere ikke må mødes med diskrimination. Til den hører en manglende anerkendelse af deres uddannelser. Kommissionen slår derfor igen til lyd for det meget omdiskuterede arbejde med den gensidige anerkendelse af uddannelser.

De gensidige anerkendelser er omdiskuterede, fordi det i flere sektorer frygtes, at anerkendelserne fører til svækkede krav til uddannelser.

Den ny europæiske dagsorden for integration fremhæver, at programmer for introduktion til at leve i et nyt land og sprogundervisning er noget af det væsentligste for en vellykket integration.

Kommissionen bygger videre på de erfaringer, der allerede er med integration, og udvikler særlige værktøjskasser med redskaber til integration.

”De bygger videre på erfaringerne med, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når det handler om at støtte integration, f.eks. afholde introduktions- og sprogkurser, sikre et stærkt engagement fra det modtagende samfunds side og øge indvandreres deltagelse. Disse moduler kan tilpasses behovene i medlemsstaterne, regionerne og byerne. Der er også blevet fastlagt fælles europæiske indikatorer for at overvåge resultaterne af integrationspolitikkerne,” hedder det i Kommissionens meddelelse.

Frygt for at miste job til indvandrere

Kommissionen har sammen med dagsordenen også udsendt en undersøgelse, der viser borgeres og indvandreres syn på integrationen.

Både borgerne i EU og indvandrerne finder, at det er afgørende, at indvandrerne bliver integreret i de lokale kulturer, har arbejde, og at børnene får en ordentlig skolegang. Sprogbarrierer ses som den største hindring til en ordentlig integration.

I nogle medlemslande er der en udbredt frygt for, at indvandrerne tager jobbene fra borgerne. Kommissionen erkender også, at der i dag er udbredt ledighed og især blandt de unge. Men Kommissionen fastholder alligevel, at der på længere sigt bliver mangel på arbejdskraft.

Det ventes, at der i de kommende år især bliver behov for uddannet arbejdskraft, mens ufaglærte får vanskeligere ved at finde et arbejde.

Det europæiske netværk for indvandrere har i den forbindelse undersøgt indvandrernes kvalifikationer. I de fleste lande er gruppen af veluddannede og uddannede klart større end de ufaglærte blandt indvandrerne. I blandt andre det kriseramte Spanien har de uuddannede været den største gruppe i en række år. I 2009 var det 415.693 uuddannede mod 320.589 med en uddannelse og 43.394 med en videregående uddannelse, mens 376.859 personer ikke kunne placeret i grupperne.

I Storbritannien var drejede det sig i 2009 om hele 581.701 personer med videregående uddannelser og 182.424 uden en uddannelse.

Også Tyskland suger den uddannede arbejdskraft til sig. Her var tallet i 2009 hele 1.054.000 med en uddannelse og 454.000 med en videregående uddannelse. Pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.